9 ting, du kan gøre ved en (nøgen) mandekrop

Så ligger han bare der helt nøgen og klar. Du burde gøre et eller andet for at tilfredsstille ham. Men hvad?

29. juni 2016 af Sara Møller Christensen

 

1. Vær øm over for øret

De fleste mænd er meget følsomme i og omkring øret. Med blide kys og skiftevis varm ånde og kølige pust kan du udrette underværker. Du kan også prøve at sutte på en øreflip.

2. Giv ham et underlæbe-kys

Området lige under hans underlæbe er fyldt med nervebaner. Sug hans underlæbe ind i munden, og slik ham let på området lige under den.

LÆS OGSÅ Sådan giver du ham det perfekte kys

3. Tegn i håndfladen

Tag hans hånd i dine hænder, og tegn cirkler med en fingerspids eller negl. Start i midten, og arbejd dig ud af. Slut seancen af med at slutte på en af hans fingre. Gæt selv, hvad det får ham til at tænke på. 

 4. Slik ham på halsen

Under mandens adamsæble skulle der efter sigende gå en direkte forbindelse til hans ædlere dele. Prøv at kysse eller slikke ham lige der, og se, om det ikke gør mere end bare at kilde.

5. Kør rundt om brystet

Mænds brystvorter bliver tit lidt overset, og det er da synd! Lav en spiral rundt om brystet med din tunge, og gør den mindre og mindre, til du til sidst rammer brystvorten. Bid så i den. Til info kan mænd tit lide det lidt hårdere end os, men prøv dig frem.

6. Husk de hemmelige områder

Der er fem steder på kroppen - udover pikken - hvor en mand er særligt følsom. Det er de bløde (og ofte lidt blege) områder: under navlen, på siden af brystet, indersiden armene, inderlårene og knæhaserne. Husk at røre og ikke mindst kysse ham der.

7. Rør ham med følelserne

Når det kommer til at røre ved hans bedste ven, kommer mange af os til at fokusere lidt for meget på teknikken. Prøv i stedet at leve dig ind i øjeblikket, og rør ved ham, fordi du tænder på ham og hans pik og elsker at kærtegne den. Det gør en verden til forskel! Og så har lidt glidecreme aldrig skadet nogen.

LÆS OGSÅ Sådan bliver du god i sengen

8. Gå på opdagelse

Bag hans testikler findes en blødt og meget uberørt område, som du passende kan gå på opdagelse i under sex. Tryk ham der med knoene på en knyttet hånd - særligt lige inden han kommer, kan det gøre en forskel!

9. Giv ham en kompliment

Sidst, men ikke mindst: Husk at sige, han er lækker! Ros de områder på hans krop, som du bedst kan lide. Det har mænd lige så meget brug for at høre, som vi har.