Hormonspiral i livmoderen
En hormonspiral udskiller en mindre mængde hormoner, der forhindrer graviditet. © Getty Images

Her er alt, du skal vide om hormonspiral som prævention

En hormonspiral kan (blandt andet) mindske menstruationssmerter

7. august 2019 af Simone Overgaard Aaberg

Overvejer du hormonspiralen som din nye præventionsform?

Mange af os kender sandsynligvis en (eller flere), der har, eller har haft, hormonspiral som præventionsform – men deres oplevelser kan være vidt forskellige. Derfor synes du måske også, det kan være en anelse svært at beslutte, om hormonspiralen er det rette for dig. 

For at gøre beslutningen bare lidt lettere, har vi samlet alt det, der er godt at vide, før du får en hormonspiral. For eksempel hvordan spiralen påvirker din menstruation, og hvilke bivirkninger der kan være ved en hormonspiral.

Hvad er en hormonspiral?

En hormonspiral er en lille, T-formet spiral, der sættes op i livmoderen. Her frigiver den hormonet gestagen, der gør, at du ikke kan blive gravid. 

Hormonerne virker lokalt i livmoderen og gør det sværere for sædcellerne at trænge igennem – samtidig gør hormonerne sådan, at et eventuelt befrugtet æg vil have svært ved at sætte sig fast.

Hvordan sættes en hormonspiral op? 

Hvis du vælger en hormonspiral som prævention, skal du en tur forbi gynækologen og få sat den op. Selve spiralen kan købes på recept på apoteket, men nogle læger/gynækologer tilbyder også, at du kan købe den hos dem. 

Hvis du ved, at du vil have spiral, men er du usikker på, om det skal være en kobberspiral eller hormonspiral, så kan du altid snakke med din læge om, hvad der vil være bedst til dig. Herefter kan han eller hun give en recept og en henvisning til en gynækolog. 

Hvis du får sat en hormonspiral op i de første syv dage af din menstruationscyklus, så beskytter den mod graviditet med det samme. Hvis du får den sat op uden for den periode, så er det en god idé at bruge kondom i en uges tid efter. Det er altid en god idé at bruge kondom for at undgå kønssygdomme.

Hormonspiral og kobberspiral
Der findes to former for spiral; Hormonspiral og kobberspiral. © Getty Images

Forskellige typer af hormonspiraler 

Der findes flere typer af hormonspiraler, der har forskellige former og størrelser. Den model, du vælger, har blandt andet indflydelse på, hvor længe du kan have den siddende (det kan være mellem tre til fem år). 

Hvis du ved, at du indenfor eksempelvis fem år gerne vil have børn, så kan det eventuelt være med i overvejelserne om, hvilken spiral du skal have. Tal med din læge om dine behov og tanker omkring det. 

Prisen på en hormonspiral

Prisen på en hormonspiral afhænger af den type, du vælger, men det typiske prisleje er omkring 1200 kroner. Det lyder måske som lidt af en mundfuld, men til gengæld er det et engangsbeløb, der sikrer prævention i mange år frem. 

Så sikker er en hormonspiral

Hvis hormonspiralen indsættes rigtigt, så er der tale om en ganske sikker præventionsform! En hormonspiral er nemlig mere end 99 procent sikker (udover den første uge, hvis den lægges op uden for de første syv dage af din cyklus).

Men husk, en hormonspiral beskytter ikke mod kønssygdomme, så ved sex med andre end en eventuel partner, er det en god idé stadig at huske gummiet. 

Sådan påvirker en hormonspiral dine blødninger

En af fordelene ved hormonspiralen er, at det kan gøre din menstruation både kortere og mildere. For nogle vil deres menstruation måske stoppe helt eller kun vise sig som pletblødninger.

Hvis du lider af kraftige menstruationssmerter vil lægen måske direkte anbefale, at du får en hormonspiral. Hvis det er lægens vurdering/begrundelse for, hvorfor en hormonspiral er det rigtige for dig, kan du i nogle tilfælde få tilskud til spiralen.

Fordele ved en hormonspiral

Udover den for nogle altoverskyggende fordel, at menstruationssmerterne bliver mindre, så er der også andre fordele ved en hormonspiral. Blandt andet virker hormonerne lokalt i livmoderen og indeholder ikke østrogen (som blandt andet kan være årsag til, at p-piller ikke fungerer for dig). 

Derudover er det en effektiv præventionsform til at forhindre uønsket graviditet – og så skal du ikke bekymre dig om at huske en pille hver dag, eller om der nu er kondomer i skuffen (men igen, de er nu gode at huske, hvis du vil undgå kønssygdomme!). 

En anden fordel er, at du har mulighed for at blive gravid, så snart du får taget din hormonspiral ud (hvis det er det, du ønsker) – spiralen i sig selv har ikke indflydelse på din fertilitet. 

Bivirkninger ved en hormonspiral 

Ligesom ved al anden prævention kan du også opleve bivirkninger ved en hormonspiral. Blandt andet er det ikke alle, der ser det som en fordel ikke at få sin menstruation, da de måske finder det unaturligt eller bliver nervøse for, om de er blevet gravide. 

Andre bivirkninger kan blandt andet opstå som hovedpine og ømme bryster, men det kan også være i form af mindre humørsvigninger.

Det er heller ikke just en dans på roser at få sat en spiral op – særligt kvinder, der ikke har født, kan opleve det smertefuldt. En hormonspiral kan også være generende i dagene efter opsætning – hvis du oplever det i længere tid, er det en god idé at opsøge din læge.

Kilder: Nhs.uk, Plannedparenthood.com

Vil du ikke risikere at gå glip af sundhedstips? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her. 

Læs mere fra samme kategori