Han passer på sine ædlere dele - det vil han også gerne have, du gør!
Han passer på sine ædlere dele - det vil han også gerne have, du gør!© Colourbox

Den store guide til hans kugler

Se, hvordan du får nosser og nydelse til at gå op i en højere enhed!

23. oktober 2009 af woman.dk

Guide til hans kugler


De hænger bare der og dingler - hvad skal du egentlig stille op med dem? Sexolog, Maj Wismann, giver dig tips til, hvordan du håndterer hans kugler bedst muligt.

Inden du går i gang
Vær opmærksom på, at du har bevæget dig ud på følsomt territorium. Huden omkring hans kugler er fuld af nervebaner og lige så følsom som huden på dine kønslæber. Så vær ikke for voldsom, når du har fat i hans ædlere dele. Lad være med at rive, kradse og bide i dem. Lige som du ikke selv bryder dig om, at han er for hårdhåndet dernede, vil han også sætte pris på, at du er blid. Det behøver ikke at ligne en pornofilm.

Giv dig god tid
Uanset hvad du har gang i dernede, så gør det langsomt og forsigtigt. Det er mere pirrende for ham, og på den måde undgår du også, at han pludselig må trække sig i smerte.

Nyd det
Din egen nydelse og entusiasme tænder ham endnu mere end det faktum, at du har hans nosser i munden. Du nyder, han nyder - det er win-win!


Med hænderne


Med hænderne

Når du giver ham en spiller, kan du sagtens inddrage hans kugler i løjerne. Hold om hans pik med den ene hånd, og lad bollerne hvile i den anden. Når du har bollerne i hånden, kan du med langefingeren samtidig nå stykket nede ved roden af hans pik - million dollar punktet (eller i mere kliniske termer, mellemkødet). Han vil elske dig for det! Når du stryger million dollar punktet op og ned med din finger, følger kuglerne i din hånd med i bevægelsen, og for ham er det ren nydelse.

Med munden



Med munden
Du kan gøre det samme ved million dollar punktet, når det kommer til oralsex, eller du kan ae og nusse kuglerne, mens du giver ham et blowjob. Hvis du gerne vil stimulere nosserne med din mund, kan du tage fat om pikken med din hånd og kaste dig ud i lange, seje slik eller masser af små kys. Bliv ikke forskrækket, hvis kuglerne krymper og bliver fastere, det er bare, fordi han er ophidset - lidt lige som når dine brystvorter bliver stive. Har du tænkt dig at give den fuld gas og tage en af kuglerne i munden, skal du være opmærksom på, at det IKKE er en god idé at lave en lille mund eller stramme i læberne. Tænkt stort! Og kør langsomt rundt med tungen.

Brug glidecreme

Brug glidecreme
Hvis du rigtig vil forkæle ham, kan du give hans kugler og hans bedste ven en massage. Her skal du bruge glidecreme til at masserer dem ind i - lev dig ind i det, mærk efter og nyd det. Skift hænder, mens du masserer for at få en flydende bevægelse. Brug en vandbaseret glidecreme, hvis I også skal have gang i noget sexlegetøj, ellers risikerer du, at legetøjet går i opløsning og bliver nubret. Vil du gerne give ham et blowjob i forbindelse med massagen, kan du vælge en glidecreme med smag. For eksempel Swede Jordbær Glidecreme, 100 ml, 89 kroner. Kan købes på sinful.dk.

Brug sexlegetøj


Brug sexlegetøj
Når du skal være god ved hans kugler, har du også mulighed for at være god ved dig selv samtidig. Brug en penisring med en vibrerende klods. Vend klodsen ned mod hans kugler for at stimulere dem, og vend den bagefter om, hvis I vil bolle, så klodsen sidder øverst og rammer din klitoris, når han støder. På den måde slår du to fluer med ét smæk. Du kan få denne penisring på sinful.dk. Den kommer i en meget diskret æske, så ingen opdager, hvad du og kæresten har for, hvis de kigger i din natbordsskuffe.