Derfor bør manden ALTID betale på første date

© iStock

Kære læsere

Som single datede jeg en hel masse forskellige mænd. Det betyder, at jeg i de fleste tilfælde har siddet på restaurant eller café sammen med disse mandfolk, da jeg altid har foretrukket at den første date startede på neutral grund. For langt størstedelen af dem var det helt naturligt, at det var dem, som betalte regningen, når vi var færdige med at spise/drikke og udveksle forventningsfulde blikke hen over bordet.

Desværre har jeg også mødt de mænd, der af en eller anden årsag, har givet udtryk for, at de syntes, vi skulle dele regningen efter vores første møde. Og når de direkte spurgte, kunne jeg jo ikke nægte at betale min egen halvdel, selvom jeg virkelig havde lyst til det.

Min holdning er nemlig meget klar, når det kommer til spørgsmålet om, hvem der skal betale på første date. Det skal manden! Nogle vil helt sikkert kalde mig en golddigger for at have denne holdning, men personligt mener jeg at have mine argumenter i orden, når det kommer til at forklare, hvorfor jeg mener, at manden ALTID bør betale på første date.

Det erotiske spil mellem mand og kvinde 

Som jeg ser det, er der nemlig et erotisk spil mellem manden og kvinden, som tager udgangspunkt i, at det er manden, der gør kur til kvinden. Når man sidder der over for hinanden for første gang, er det efter min mening manden, der skal være den styrende. Det vil sige, at det er ham, der skal tage det første skridt hele vejen igennem med det formål at vise kvinden, at han er interesseret i hende, hvilket han blandt andet viser ved at hive tegnebogen frem, når det er tid til at betale.

Som kvinde vil jeg gerne bejles til. Hvis manden ikke er interesseret i at spille dette erotiske spil, kan han heller ikke forvente at få belønningen, som i dette tilfælde er sex. For hvis han ikke kan vise mig interesse og tage initiativ uden for sengen, hvordan pokker skulle han så kunne gøre det i forbindelse med sex? Det er ikke fordi, jeg siger, at manden skal betale for sex, men personligt er der langt større grundlag for, at jeg finder en mand tiltrækkende, hvis han betaler regningen på første date.       

Samtidig føler jeg, at den seksuelle spænding går tabt, hvis manden og kvinden bliver for ens. Kontrasten mellem det maskuline og det feminine forsvinder, hvis man deler regningen. For selvfølgelig kan vi kvinder sagtens klare os selv, men meningen med at finde en mand er vel at finde en, der er villig til at forsørge og beskytte os samt vores eventuelle fremtidige afkom? Derfor er der altså nogle traditionelle værdier mellem mand og kvinde, som holdes i live ved, at det er manden, der betaler på første date.

Lad nu de kære mænd betale

Jeg kender kvinder, som får dårlig samvittighed, når manden betaler regningen på første date. Men det synes jeg absolut ikke, der er nogen grund til. Langt de fleste mænd vil altså hellere end gerne sørge for deres kvinde. Så kære læser – lad nu de kære mænd betale og dermed tænde den gnist, der skal til for, at der opstår seksuel tiltrækning og måske endda forelskelse.

Miss Felicity

Miss Felicity er en ung kvinde midt i tyverne, som elsker at være social og have tid til sine nærmeste. Men når mørket falder på, ønsker hun at afgive kontrollen til en mand. Hun drømmer om at blive sexolog, og vil derfor, udover at dele sine vilde sider med jer, også komme med råd og tricks til et bedre sexliv. Miss Felicity er en uafhængig blogger, der blogger om sine personlige holdninger og erfaringer med sex.

Sexblog Miss Grey

Sexbloggen er et online univers, hvor faste sexbloggere fortæller historier fra sit sexliv, singleliv eller parforhold. I dette univers, handler det om at bryde grænser og slippe sin indre sexkilling løs. Sexbloggen drives af Missgrey.dk. Læs mere på hjemmesiden på Facebook eller Instagram. Læs mere Miss Grey på hjemmesiden på Facebook eller instagram

Tidligere bloggere:

MISS VANILLA

Miss Vanilla er en ung kvinde i tyverne og i et fast forhold. Miss Vanilla har kun sex, hvis der er følelser i spil og har aldrig haft sex udenfor et forhold. Dog elsker hun stadig at eksperimentere med sin kæreste. Glæd jer til at læse om alt fra dominans til klassisk vaniljesex.

 

MISS FELICITY

Miss Felicity er en ung kvinde midt i tyverne, som elsker at være social og have tid til sine nærmeste. Men når mørket falder på, ønsker hun at afgive kontrollen til en mand. Miss Felicity drømmer om at blive sexolog og derfor vil hun, udover at dele sine vilde sider med jer, også komme med råd og tricks til et bedre sexliv.

 

MISS LARA 

Miss Lara er en ung kvinde i tyverne. Som singlekvinde er hun konstant på jagt efter den store kærlighed. Hun er en overlever, som på trods af mange mislykkede forhold, stadig rejser sig og kæmper videre. Hun går efter hele pakken og spilder ikke livet med at nøjes. Derfor søger hun vild og grænseoverskridende sex og fylder hendes liv med provokerende og udfordrende oplevelser.