Derfor er dating og shopping (næsten) det samme

© Giphy

Kære Læsere

Singletilværelsen kan til tider være som en jungle at finde rundt i. Hvad er det for en mand, som du skal gå efter? Vil ham du dater også have dig? Skal du bare holde dig til én? Og hvad nu hvis, denne ene fyr, slet ikke vil se dig, når I når til date nummer 3? 

Du skal kysse mange frøer...

Når jeg er single, bruger jeg ofte min singleperiode til at finde ud af, hvad jeg vil gøre anderledes i mit næste forhold, og hvilken type mand, som jeg skal gå efter næste gang. Så ja, jeg prøver virkelig at komme frem til noget. Men i praksis, er det ikke altid helt så let.

Jeg kan ikke specifikt pege på, hvem jeg går efter, og har ikke noget facit. Derfor er min teori, at det handler om at kysse på en masse frøer, og vente på, at lykken bider på. For det er jeg sikker på, den nok skal gøre, så længe du kommer ud og får set dig omkring.

Det handler om at komme ud på markedet og droppe de kortslagte ben

Jeg ved godt, at der bliver set ned på at være sammen med lidt for mange. Men helt ærligt. Hvordan skal du kunne finde frem til den rigtige, hvis ikke du er ude og prøve markedet af? 

På den måde, kan man sige, at dating er ligesom shopping. Du kan have en idé om, hvilken kjole, eller hvilke par jeans, som du er på udkig efter. Men når du så får tøjet på, så er der en knap som strammer, eller en skæring, som ikke går godt til din figur. Du kan komme til at købe kjolen med hjem alligevel, og så finder du ud af, at når du er ude, så har du det utilpas i dit nye tøj. 

Det problem opstår ofte, hvis du vælger den første og bedste kjole. Her er mit råd istedet for at tage den med ro, få noget sjov ud af det og gå igang med at date flere. Ligesom du skal prøve flere kjoler og ikke løbe med den første! Så længe jeg ikke er kæreste med vedkommende, er der ingen løfter eller troskab, som jeg bør tage højde for. 

Lige pludselig står han der i mængden af de mange dates!

Jeg kan overhovedet ikke se nogen skam i at spille på flere heste, så længe jeg er single. Og for at være helt ærlig, så gør jeg det også i stor stil. Når jeg starter med at se en fyr, så ved jeg jo også godt, at han stadig godt kan finde på at se sig om efter andre piger på samme tid. Han er jo lige som jeg selv ude for at finde sit perfekte match.

Nogle gange ender det med at der er en mand, som stikker ud i mængden, og som jeg ender med at vælge over alle de andre flirts - eller også er der ikke en eneste af dem, som siger mig noget og så må jeg på jagt igen. Sådan er livet, og sidder jeg bare derhjemme med korslagte ben og venter på den eneste ene, så sker der jo aldrig noget.

Ender du med at finde manden i dit liv til sidst, er det jo fantastisk, og gør du ikke, jamen så er der helt sikkert en anden derude som venter på dig. Jeg synes at Jer piger derude skal give lidt slip, og give jer selv lov til at date med lidt af det hele, finde ud af hvad I er til og bare give den gas. Det værste der kan ske, er at du finder kærligheden.

Lige på og hårdt
/Miss Lara

Miss Lara er en ung kvinde midt i tyverne. Som singlekvinde er hun konstant på jagt efter den store kærlighed. Hun er en overlever, som på trods af mange mislykkede forhold, stadig rejser sig og kæmper videre. Hun går efter hele pakken og spilder ikke livet med at nøjes. Derfor søger hun vild og grænseoverskridende sex og fylder hendes liv med provokerende og udfordrende oplevelser. Miss Lara er en uafhængig blogger, der blogger om sine personlige holdninger og erfaringer med sex.

Sexblog Miss Grey

Sexbloggen er et online univers, hvor faste sexbloggere fortæller historier fra sit sexliv, singleliv eller parforhold. I dette univers, handler det om at bryde grænser og slippe sin indre sexkilling løs. Sexbloggen drives af Missgrey.dk. Læs mere på hjemmesiden på Facebook eller Instagram. Læs mere Miss Grey på hjemmesiden på Facebook eller instagram

Tidligere bloggere:

MISS VANILLA

Miss Vanilla er en ung kvinde i tyverne og i et fast forhold. Miss Vanilla har kun sex, hvis der er følelser i spil og har aldrig haft sex udenfor et forhold. Dog elsker hun stadig at eksperimentere med sin kæreste. Glæd jer til at læse om alt fra dominans til klassisk vaniljesex.

 

MISS FELICITY

Miss Felicity er en ung kvinde midt i tyverne, som elsker at være social og have tid til sine nærmeste. Men når mørket falder på, ønsker hun at afgive kontrollen til en mand. Miss Felicity drømmer om at blive sexolog og derfor vil hun, udover at dele sine vilde sider med jer, også komme med råd og tricks til et bedre sexliv.

 

MISS LARA 

Miss Lara er en ung kvinde i tyverne. Som singlekvinde er hun konstant på jagt efter den store kærlighed. Hun er en overlever, som på trods af mange mislykkede forhold, stadig rejser sig og kæmper videre. Hun går efter hele pakken og spilder ikke livet med at nøjes. Derfor søger hun vild og grænseoverskridende sex og fylder hendes liv med provokerende og udfordrende oplevelser.

Læs mere fra samme kategori