Er det okay at prutte foran din kæreste?

© iStock

 Kære Læsere

Der er ikke særlig mange af os, der har lyst til at stå ved, at vi gør det, men det sker jo for os alle sammen i tide og utide. Her taler jeg selvfølgelig om at prutte. Jeg har hørt et rygte om, at mændene lever i en slags fantasiverden, hvor kvinder ikke prutter, og hvis vi gør, dufter de af blomster.

Denne illusion er langtfra rigtig, da vores fordøjelsessystem er bygget op på præcis samme måde som mændenes. Opfattelsen af, at det ikke er feminint at have et tarmsystem, har medført, at jeg tidligere har gjort alt i verdenen for at undgå at slippe en vind foran dates, sexpartnere og kærester gennem tiden.

PRØV OGSÅ: Følg Miss Grey på Instagram - det vil du ikke fortryde

Hvor længe holder du dig for at undgå pinligheden ved en sniger?

Jeg har personligt kæmpet med mavekneb efter adskillige dates eller hele dage sammen med kæresten. For hvis jeg har kunnet mærke, at der har været en lille fis på vej, har jeg holdt den inde. Samtidig har jeg heller ikke undskyldt mig og gået ud på toilettet for at slippe prutterne fri, da jeg synes, at det kan ødelægge stemningen at liste ud på toilettet flere gange i løbet af aftenen bare for at prutte. Faktisk kender jeg også kvinder, der overhovedet ikke går på toilettet, når de hænger ud med kæresten. Det synes jeg, er ret skræmmende, da det på ingen måde er godt for maven at holde sig. Så striks er jeg dog ikke.

Alligevel har jeg ved flere lejligheder siddet i sofaen sammen med en mand og haft ondt i maven, fordi jeg ikke lod den lille fis slippe ud første gang, at den trængte sig på. Kan det virkelig passe, at en enkelt lille prut er så stort et turn-off for mændene, at vi kvinder skal sidde med mavekramper for ikke at slå deres sexlyst ihjel? 

LÆS OGSÅ: Miss Felicity prøver kræfter med bondage. Hvad vil du selv sige til at blive bundet op?

Jeg siger ikke, at vi skal tvinge prutterne frem sammen fyrene. For nej, jeg tror ikke, der er nogen af os, der synes, at lugten af prut er særlig sexet. Men fyrene holder jo på ingen måde tilbage. Hvorfor skal vi så gøre det? De fleste mænd, jeg har været sammen med, har pruttet løs foran mig og efterfølgende undskyldt sig med, at de gjorde det, fordi de følte sig godt tilpasse i mit selskab.

Så mit spørgsmål er bare – Vil det nogensinde være okay for mig som kvinde at lade en enkelt lille fis passere, så jeg kan føle mig tilpas sammen med dem?

Der er håb forude  

Efter at have spurgt 125 yngre personer i et forhold om, hvornår det er i orden at prutte foran kæresten, er holdet bag en spritny undersøgelse kommet frem til, at flertallet mener, at det er okay at prutte foran kæresten, når man har været sammen i 2 – 6 måneder. En af de afgørende faktorer, der gør prutteriet acceptabelt skulle angiveligt være det faktum, at man som par sover sammen regelmæssigt, da der ikke er en eneste person, som kan kontrollere deres prutter, mens de sover.

Undersøgelsen afslører ligeledes, at der er omkring 25 %, som prutter foran partneren, når det passer dem efter et par uger, selvom det ikke betegnes som acceptabelt. Denne statistik er ikke blevet kønsopdelt, hvilket gør, at vi ikke ved, om der er flest mænd eller kvinder, som bare hørmer løs. Personligt er jeg fristet til at tro, at mændene er overrepræsenteret i denne kategori.

Det er altså okay 

Det er altså helt i orden at slå en prut foran kæresten, hvis man lytter til den nyeste forskning på området. Flertallet ser det som et symbol på, at man er komfortable i hinandens selskab.

Efter jeg havde været sammen med Mr. Boyfriend i fire måneder slog jeg også den første prut foran ham, efter han havde fortalt en joke, som fik mig til at skraldgrine. Den højlydte prut gjorde blot situationen endnu sjovere – både for ham og mig.

Så slap af kære kvinder og accepter, at I har et tarmsystem. Men få lige lukket luften ud, inden I går i gang med lagengymnastikken. Undersøgelsens resultater gør sig nemlig ikke gældende i forhold til sex.

Miss Felicity

Nysgerrig efter flere indlæg fra Womans sexbloggere?

Miss Felicity er en ung kvinde midt i tyverne, som elsker at være social og have tid til sine nærmeste. Men når mørket falder på, ønsker hun at afgive kontrollen til en mand. Hun drømmer om at blive sexolog, og vil derfor, udover at dele sine vilde sider med jer, også komme med råd og tricks til et bedre sexliv. Miss Felicity er en uafhængig blogger, der blogger om sine personlige holdninger og erfaringer med sex.

Få mere underholdning fra Miss Grey

Sexblog Miss Grey

Sexbloggen er et online univers, hvor faste sexbloggere fortæller historier fra sit sexliv, singleliv eller parforhold. I dette univers, handler det om at bryde grænser og slippe sin indre sexkilling løs. Sexbloggen drives af Missgrey.dk. Læs mere på hjemmesiden på Facebook eller Instagram. Læs mere Miss Grey på hjemmesiden på Facebook eller instagram

Tidligere bloggere:

MISS VANILLA

Miss Vanilla er en ung kvinde i tyverne og i et fast forhold. Miss Vanilla har kun sex, hvis der er følelser i spil og har aldrig haft sex udenfor et forhold. Dog elsker hun stadig at eksperimentere med sin kæreste. Glæd jer til at læse om alt fra dominans til klassisk vaniljesex.

 

MISS FELICITY

Miss Felicity er en ung kvinde midt i tyverne, som elsker at være social og have tid til sine nærmeste. Men når mørket falder på, ønsker hun at afgive kontrollen til en mand. Miss Felicity drømmer om at blive sexolog og derfor vil hun, udover at dele sine vilde sider med jer, også komme med råd og tricks til et bedre sexliv.

 

MISS LARA 

Miss Lara er en ung kvinde i tyverne. Som singlekvinde er hun konstant på jagt efter den store kærlighed. Hun er en overlever, som på trods af mange mislykkede forhold, stadig rejser sig og kæmper videre. Hun går efter hele pakken og spilder ikke livet med at nøjes. Derfor søger hun vild og grænseoverskridende sex og fylder hendes liv med provokerende og udfordrende oplevelser.

Du vil (garanteret) også kunne lide