Kvinde giver mand erotisk massage
Erotisk massage er både frækt og afslappende. © iStock

Sådan giver du en erotisk massage

Lær den ædle kunst og nå nye erotiske højder

18. april 2019 af Redaktionen

Værelset er varmt og jeres telefoner er slukkede. Rummet er fyldt med en afslappende aroma, der kommer fra de duftlys, som er strategisk placeret over det hele. Stemningen er intim og du og din elskede ligger halvnøgne på sengen og er mere end klar til en ordentlig omgang... Erotisk massage!

Men hvordan skal det lige gribes an?

Woman hjælper dig med tips og tricks til at give din kæreste en skøn omgang erotisk massage. Alle forklaringerne er beskrevet som om, at det er dig, der giver ham massage – men husk, at det også skal være den anden vej rundt! 

God fornøjelse.

10 gyldne regler ved erotisk massage

Når I skal igang med at give hinanden erotisk massage, så er der lige 10 gyldne regler, der er gode at huske på forhånd. Så sikrer I de mest optimale rammer for en sensuel og afslappende oplevelse. 

  • Spis et let måltid mad – inden I kaster jer ud i massagen. Noget, der kan sætte gang i lysterne er østers, jordbær og champagne (ikke nødvendigvis sammen...).
  • Varm rummet op. 25 grader er ideelt. I skal begge være nøgne, så derfor er det vigtigt, at I ikke fryser. Ellers kan musklerne nemlig ikke slappe af, kroppen bliver spændt og det nedsætter nydelsen ved erotisk massage.
  • Skab en afslappende atmosfære. Dæmp lyset og slå jeres telefoner fra, så I ikke bliver forstyrret. Sæt noget afslappende musik på og tænd eventuelt nogle duftlys.
  • Gør det behageligt. Arranger bløde tæpper, puder og håndklæder på sengen, i sofaen eller gulvet.
  • Køb massageolie. Sørg for at den glider godt og ikke klistrer. I nogle sexforretninger kan du få kombineret glidecreme og massageolie, der egner sig godt til erotisk massage.
  • Fjern dine smykker. Det er ikke rart at blive kradset af en skarp kant på en fingerring, eller alt for lange negle for den sags skyld. Så sørg for også at klippe dine negle.
  • Hold øje med hans reaktioner under den erotiske massage. Varier trykket afhængigt af, hvor meget han nyder det. Bevæg dine hænder til rytmen af hans åndedræt.
  • Varier dine teknikker undervejs. Skift mellem fjerlette, bløde, rullende og hårde bevægelser.
  • Byt roller. Skiftes til at massere hinanden. Erotisk massage går begge veje!
  • Brug din fantasi. Du behøver ikke at følge teknikkerne, der er beskrevet i de forskellige afsnit til punkt og prikke. Tilsæt gerne lidt kys, kærlige klem og fri fantasi.
Kvinde giver ham erotisk massage
En erotisk massage kan få ham i den syvende himmel. © Getty Images

1. Erotisk hovedmassage

Sådan gør du: Få din partner til at lægge sig på ryggen med hovedet på en pude. Sørg for, at han ligger behageligt. Sæt dig ned på knæ bagved ham og læg dine hænder på hans pande. Stryg ham blidt med skiftende hænder fra næsen og op til hårgrænsen. 

Gentag cirka ti gange og varier intensiteten og presset alt efter, hvordan du kan fornemme, han kan lide det. Afslut med at lægge dine hænder på hans tindinger i to minutter.

Derfor er det godt: Det stimulerer energien i centret bag panden, der også er kendt som “det tredje øje.” Det fjerner spændinger, nedkæmper stress og skaber en følelse af velvære.

Et godt tidspunkt at gøre det: Det er en meget blid massage, så start med den, før I går videre med en mere erotisk massage. Start med hovedmassagen for at komme i stemning og slappe af. Det er også et perfekt sted at starte for begyndere: Det er hurtigt, nemt, og I bliver vant til den fysiske kontakt.

Tip: For at gøre massagen mere erotisk, kan du lave små cirkelbevægelser i hovedbunden – der er der nemlig mange små erogene zoner.

Vær opmærksom på: Øret! Det er en meget erogen zone og meget følsomt. Send bølger af nydelse igennem den ved at stimulere øret med din tunge eller dit åndedrag. Her starter den erotiske massage for alvor. 

2. Erotisk rygmassage

Sådan gør du: Læg ham ned på maven og sæt dig ved siden af og læg dine hænder fladt øverst på hans ryg. Lad dine hænder glide langsomt ned til hans numse. 

Niv ham blidt på ballerne og glid langsomt hænderne i en cirkel rundt om hans hofter og glid tilbage til din startposition. Tryk på hans skuldre – stadig med flad hånd – i cirklende bevægelser. Start forfra og bliv ved og ved og ved...

Derfor er det godt: Det er afslappende og mindsker muskelspændinger. Det vækker også hudens sensitivitet og gør ham endnu mere modtagelig for dine kærtegn.

Et godt tidspunkt at gøre det: Efter en lang, hård arbejdsdag, hvor han ikke har energi til akrobatisk sex. En erotisk massage med fokus på ryggen får ham med garanti til at slappe af – og skal nok tænde ham!

Tip: Øg presset løbende og synkroniser dine bevægelser med hans åndedræt: Når han puster ud, bevæger du dig ned, og når han trækker vejret ind, bevæger du dig op.

Vær opmærksom på: Maven! Vend ham om og giv ham den samme massage på brystet og maven. Det vil han elske.

Kvinde giver mand erotisk massage
Nap ham blidt i øret under den erotiske massage – han vil elske det. © Getty Images

3. Erotisk brystmassage

Sådan gør du: Læg dine hænder på hans bryst og lav cirkulerende bevægelser. Bliv ved og pres langsomt brysterne mod hinanden og træk dem fra hinanden. Lad dine fingre glide fra brystvorten og ud til ydersiden af brystet. Afslut med at kysse og slikke hans bryst.

Derfor er det godt: Brystet og maven er to af de mest erogene zoner på hele kroppen – derfor er det er perfekt fokusområde under erotisk massage. Både hos mænd og kvinder. Når de bliver berørt tænder det andre erogene zoner i kroppen.

Et godt tidspunkt at gøre det: Når han ikke har den store sexlyst. Efter 30 minutters brystmassage skulle gnisten gerne være tændt.

Tip: Brug en fjer til at kærtegne hans bryst – det vil sende bølger af nydelse igennem hans krop.

Vær opmærksom på: Brystvorterne! Hos 24 procent af alle kvinder, kan stimulation af dem faktisk føre til en orgasme.

4. Erotisk armmassage

Sådan gør du: Læg dine fingerspidser på hans arme og kør dem op og ned. Tryk blidt og lad efterhånden trykket blive hårdere og hårdere – men uden, at det kommer til at gøre ondt! Brug eventuelt dine negle til blidt at kradse op og ned ad armene.

Derfor er det godt: Vi glemmer ofte armene, når der skal leges og masseres, men de har også mange erogene zoner, der kan gøre ham varm under en erotisk massage. Specielt albuen (indvendig), håndleddet og hænderne. Særligt hænderne er meget følsomme over for massage og kærtegn.

Et godt tidspunkt at gøre det: Når du synes, at I er kommet ind i en alt for fast rutine på lagnerne, og daglig fysisk kontakt er sjælden. Genopdag din partners krop ved at lægge fokus på hænder og skuldre – steder, som vi ofte glemmer.

Tip: Vil du peppe massagen lidt op, kan du lade din tunge køre imellem hans fingre og blødt kysse hans fingerspidser.

Vær opmærksom på: Hænderne! De har en symbolsk mening som dem, der beskytter og kærtegner, så erotisk massage af hænderne kan føre til et stærkere bånd og fornyede følelser for hinanden.

Kvinde og mand efter erotisk massage
Det kan være svært at holde opmærksomheden på massagen... © Getty Images

5. Erotisk numsemassage

Sådan gør du: Bed ham om at lægge sig ned på maven, og stryg hænderne over hans baller. Læg dine hænder fladt og bevæg dem i små cirkler. Lad cirklerne blive større og større, jo længere du bevæger dig ud.

Derfor er det godt: Hans numse er et virkelig erotisk sted på kroppen. Området omkring halebenet er der, hvor testosteron og prostata kontrolleres.

Et godt tidspunkt at gøre det: Når I er blevet så fortrolige med hinandens kroppe, at I tør vise jeres numser til hinanden i fuldt dagslys. En erotisk massage er også med til at sætte gang i lysterne, hvis de ikke er helt oppe at ringe i øjeblikket.

Tip: Varier mellem at bruge dine hænder og andre “værktøjer” – for eksempel dine underarme. Læg dem og bevæg dem i store cirkler. Større bevægelser giver en mere intens følelse.

Vær opmærksom på: Dine bevægelser! Det er nok at stryge fingerspidserne blidt henover lårene, for at stimulere dem, men det kræver mere kraftige bevægelser at stimulere numsen, der er mere muskuløs.

6. Erotisk fodmassage

Sådan gør du: Læg din partner ned på ryggen og put en pude under hans knæ. Sæt dig ved hans fødder og fordel noget olie i dine hænder og varm det op. Tag hans venstre fod og kør dine fingre rundt under hans trædepuder og hæl. Gør det samme med højre fod. 

Derefter tager du dine tre første fingre og kører dem oven på foden fra anklen og ud mod tæerne. Lav cirkel-bevægelser henover foden og gentag mønsteret otte gange.

Derfor er det godt: Fodmassage er både afslappende og vækker dine seksuelle lyster til live = perfekt form for erotisk massage. Fødderne er en potentiel erogen zone, og har fire stimuleringsspots, der går direkte i de ædlere dele.

Et godt tidspunkt at gøre det: Efter forspil og lige før i går i gang med lagengymnastikken.

Tip: Lav din egen massageolie og tilsæt en duft, I begge kan lide.

Vær opmærksom på: Effekten! Fodmassage er ikke kun et erotisk pift til legene i soveværelset. Det er også godt, hvis du er stresset, angst, oppustet eller har hovedpine.

Læs mere fra samme kategori