article 20184
article 20184

Få en fræk og sexet stemme

FRA BLAD TIL NET Lær et par stemmeøvelser, der får dig til at lyde som en rigtig sexbombe

18. maj 2005

Der er nogle mennesker her på jorden, som er født med en stemme, der bare kan gøre alle og enhver bløde i knæene. Men vi er ikke alle sammen begavet med sådan en stemme fra naturens side - og desværre for det, for undersøgelser viser, at folk med sexede stemmer har mere sex end dem med en mere almindelige stemme. Heldigvis er der håb forude: Du kan nemlig sagtens lære at få en sexet stemme! Du skal bare arbejde lidt på det...

Al forskning viser, at mænd finder dybe, dæmpede og rustne kvindestemmer mest sexede, fordi de minder herrerne om din sovekammerstemme om morgenen, når du lige er vågnet. Og selvom en munter aften i byen med massesang, sprut og smøger kan give enhver kvinde den eftertragtede dybe stemme, er det hverken sundt for dit stemme eller resten af dit legeme. Hvis du vil snyde dig til en hæs og sexet stemme, så følg i stedet disse råd:

  • De fleste mennesker taler fra halsen, men øv dig i at bruge mavemusklerne i stedet - det giver nemlig en dyb, varm tone til din stemme.

 

  • Lær at trække vejret med mellemgulvet i stedet for brystet. Det giver en afslappet varm lyd til din stemme.

 

  • Din stemme bliver skabt i et sindrigt samspil mellem din strube, dine læber, dine tunge, dit svælg og næse- og mundhulen. Hvis du har muskelspændinger - endda helt omme i nakken - kan det ændre den måde, din stemme lyder på. Arbejd derfor med at spænde af i ansigt, hals og stemmeområdet. Nyn. Grin. Gab. Stræk musklerne i din kæbe. Lav kys-læber og ræk tunge, og gør det regelmæssigt, så alle dine muskler er medgørlige og i topform.

 

  • Du skaber en intim stemming, hvis du taler langsommere, blødere og i et lidt dybere tone en normal.

 

Sørg så i øvrigt for generelt at skåne din stemme. Hold en jævn kropstemperatur, så du ikke bliver kold. Lad være med at rømme dig hele tiden. Og pas så på med at overanstrenge stemmen - husk, det belaster den lige så meget at hviske som at råbe!

I Woman nr. 61 kan du læse hvordan det gik, da 3 mænd skulle bedømme piger kun på deres stemme