© iStock

Få god sex uden for sengen

Lidt luftforandring har aldrig skadet nogen. Derfor får du her 12 forslag til anderledes steder, I kan dyrke sex

23. juli 2015 af Sara Møller Christensen

I (bag)haven
Udendørs sex behøver ikke altid foregå i en skov, på en strand eller i et land langt, langt borte. Har du prøvet din egen have? Eller dine forældres? Det sidste fungerer selvfølgelig bedst, hvis de ikke er hjemme, men ellers kræver det ikke så meget andet end en hæk.


På vaskemaskinen
Den er uundværlig i enhver husholdning – ikke mindst på grund af centrifugeringen. Behøver vi sige mere?


I et telt
Du har måske prøvet det på en festival, men det kan også anbefales på en telttur med kæresten! Det er også en smart måde at få en enkelt overnatning væk hjemmefra – bare find en teltplads i nærheden, og smid teltet bag på cyklen.


I sofaen
Okay, den kender du nok. Men den har altså også sine klare fordele – mængden af puder, for eksempel, som du passende kan lægge under din lænd, så han rammmer heeeelt rigtigt.

 

I bilen
Rigtigt mange – både mænd og kvinder – tænder på sex i bilen. Og det med god grund, for der er noget frækt over, at I vil have hinanden så meget, at I bare holder ind til siden. Den mest oplagte position er ham siddende på passagersædet med dig overskrævs. Så undgår I at dytte i hornet (det, der sidder i bilen i hvert fald, tøhø).


I skoven
Er der noget så idyllisk som sex på et tæppe i en skov? Ja, det ved du jo faktisk ikke, før du har prøvet det. Find en afsides plet, medbring madkurv og en flaske hvidvin, så I bliver lidt mere modige, og nyd naturen og hinanden. En kjole kan anbefales, da den kan skjule de vigtigste dele, hvis I – mod forventning – skulle blive forstyrret.

Få lidt inspiration til jeres skovtur i godnathistorien her


På gulvet
Det lyder simpelt, men hvor tit har du egentlig gjort det? Det ser fantastisk ud på film, og det kan det også blive hjemme hos jer – især hvis I har et dejligt blødt tæppe under jer og en knitrende pejs ved siden af jer. Men mindre kan også gøre det.

 

 

På en hotelbalkon
Bare det at dyrke sex på et hotelværelse er fantastisk, men skal det være ekstra spændende, kan I bruge altanen. De er tit ret uforstyrrede, fordi de fleste af os sætter pris på privatliv på ferien. Vent, til det bliver sent, så de fleste andre er gået i seng, og nyd så dagens bedste attraktion.


På køkkenbordet
I må bare have hinanden midt i madlavningen! Eller også tager I helt bevidst køkkenbordet i brug som en del af den seksuelle leg. Uanset hvad er det et glimrende sted at knalde – ikke mindst fordi det har en god højde. 

 

I badet
Start med at skiftes til at sæbe hinanden ind fra top til tå. Det føles såååå godt! Derefter er I rene og klar til de udfoldelser, der nu engang er plads til i en bruser. Bliver pladsen for trang, kan I jo altid rykke festen ind i sengen bagefter. 

I sexbrevkassen kan du læse ekspertens råd til sex i badet 

 

I andres seng
Overnatter I hos venner eller familie, kan det være rigtigt frækt at dyrke sex, fordi det kræver, at I er helt stille. Gør en fræk leg ud af at være så stille som muligt. Så har I jeres egen lille hemmelighed, når I står op næste dag, og den slags er ren energi til parforholdet.


Foran et spejl
Har I nogensinde prøvet en doggystyle foran et spejl? Det er en fejl! Det er ekstremt ophidsende at kunne se sig selv og ikke mindst ham, når det går løs. God fornøjelse!


Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.