Flirt
Flirt

Forelskelse gør dig effektiv

Forelskede medarbejdere er gode medarbejdere

24. februar 2006

Noget tyder på, at forelskelse gør dig mere effektiv. I hvert fald viser en rundspørge fra det britiske dating-site Yahoo Personals, at hele 84% mener, at de får udrettet mere på jobbet, når deres kærlighedsliv går godt! Læg dertil, at 14 % af de medarbejdere, der deltog i undersøgelsen, indrømmede, at de bruger over 10 timer om ugen på at drømme om, at de møder deres eneste ene ? og en del af de timer bliver helt sikkert  brugt på jobbet.

Ikke overraskende ville 54 % af de adspugte gerne have mere fritid fra jobbet til at finde deres eneste ene. Og dating-guru'en Deborah Uri fra Yahoo Personals er ikke sen til at være efter arbejdsgiverne:

- Vi kan ikke benægte det faktum, at i dag arbejder folk hårdere og længere end før, og det har en betydning for vores kærlighedsliv, siger hun.

- Hvor mange gange har du ikke hørt dine kolleger klage over, at de aldrig har tid til at fokusere på deres kærlighedsliv, eller at de er nødt til at aflyse dates, fordi de har arbejde, der skal gøres? Arbejdsgivere prøver altid at løfte medarbejdernes moral, og her er den perfekte måde at motivere dem på arbejdet og gøre deres kærlighedsliv bedre.

Kan vi mon se frem til fryns i form af dating-fri og flirte-fester?