Vi har lige præcis en halv time, skat...
Vi har lige præcis en halv time, skat...

Fræk flysex - sådan gør du

Woman giver dig guiden til at starte ferien med et knald!

12. juni 2009 af Mette Andrea Boesgaard

Fræk flysex - sådan gør du


Så er feriesæsonen skudt i gang og traditionen tro flokkes feriestemte gæster til de danske lufthavne for at flyve ude på eventyr! Men det er ingen hemmelighed, at lige så sjovt som det engang var at slå sig løs i de rigtige toldfri butikker, lige så røvsygt er det sidde på sin flade mås i utallige timer og æde pap-mad, mens ryggen værker og du frygter for både flystyrt og blodpropper i benene.

Frygt dog ikke – en flyrejse kan skam også være en rigtig lille appetitvækker til en lystig ferie. Du kan jo for eksempel lokke kæresten (eller ham, du sidder ved siden af) til at fordrive tiden med en rask omgang sex på flyveturen; det skulle nok kunne peppe turen betragteligt op! Der er adskillige muligheder for, hvordan den slags små julelege kan lade sig gøre – klassikeren er på flytoilettet, for ekshibitionisten kan det rent faktisk også lade sig gøre på et flysæde og for dig med ægte dødsforagt kan kaptajnen og hans sæde indtages til formålet… Uanset formen, så giver Woman giver dig opskriften!

Sex på fly-toilettet

PÅ TOILETTET
I bund og grund er sex på et flytoilet ikke nogen synderligt sexet tanke: Det er trangt med pladsen, og det stinker i sagens natur af dårligt toiletrens eller det, der værre – bortset fra det eksotiske ved at kunne sige, at I er blevet medlemmer af den berygtede 10.000 meter-klub kunne I egentlig lige så godt lukke jer ind i et klædeskab og bolle der! Men sammenligner man sex på flytoilettet med alternativet – en krumbøjet lur i sædet – er der vel egentlig ingen tvivl om, hvor underholdningsværdien er størst…

Hvis I vælger et hurtigt knald på flytoilettet, skal I være klar over, at personalet (og utvivlsomt også en hel del af passagerne) udmærket er klar, hvad der foregår derude – selvom I er både diskrete, hurtige og så stille som muligt, vil folk uvægerligt bemærke, at I er to på toilettet. Så giv dig kun i kast med eksperimentet, hvis du kan tåle lidt røg for det…Og ingen skrigeri, tak; stewardesserne har nøgler til toiletterne og de er ikke bange for at bruge dem!

Generelt kan sex på flytoilettet ikke anbefales på de allerkorteste flyveture. Dels er tiden af naturlige årsager knap, dels beflyver flyselskaberne typisk de kortere ruter med de mindre fly-typer, hvor toiletterne er så små, at det kræver betragtelige akrobatiske evner at få eksperimentet til at lykkes.

Sådan gør du:

  • Timingen er alfa og omega for, at jeres projekt bliver en succes – det gælder om at vælge det tidspunkt, hvor I så vidt muligt undgår at blive forstyrret af utålmodige mennesker i kø udenfor. Det allerbedste tidspunkt er lige før flyet når flyvehøjden – når flyet letter, så lyt efter det første bip og kaptajnens besked til personalet om, at flyvehøjden er nået, og det er sikkert at gå i gang med arbejdet. På dette tidspunkt lyser ”Fasten your seatbelt”-skiltet stadig, men personalet rejser sig og begiver sig i kast med dagens dont. Så snart de små hjælpefeer er væk fra gangene, skal I slå til – spons ud og belejr et toilet, inden personalet får rigget serveringsvognene til; når de først begynder at servere drinks for de andre passagerer, blokerer de nemlig gangene, og I har masser af tid i fred… Alternativt sænker roen sig over flyet (og toiletterne) når filmen har et solidt tag i dine medpassagerers opmærksomhed, men det kan også anbefales at vente til lige inden landingen, når de begynder at vise informationer om indflyvningen (fly- og busforbindelser, planer over lufthavnen osv.) på skærmene.
  • Hvis diskretion er en prioritet må det anbefales at I vælge et toilet, hvor man ikke kan se indgangen fra sæderne. For at gøre jeres forehavende mindre iøjnefaldende kan det også anbefales, at I går ind en ad gangen.
  • Flytoiletter er ikke just en balsal, så det kræver en hel del snilde at være to derude, og endnu mere koordinering, hvis I også skal have lidt sex ud af det! Den bedste stilling er, hvis du får manden til at slå røven i toiletsædet og selv sætter dig ovenpå – den stilling garanterer også, at ingen af jer knalder hovedet mod loftet, hvis I skulle komme ud for lidt turbulens. Alternativt kan han tage dig bagfra, men i den stilling må du være forberedt på at få næsen noget nærmere toilettet end det ellers er at foretrække.
  • På grund af pladsen kan det være vanskeligt at få vredet bukserne af, så kom beredt kvinde! og træk i nederdelen hjemmefra.
  • Husk at vandet i hanerne ikke er til indvortes brug, hvis du skulle få behov for at skylle munden… Og efterlad toilettet i god stand til den næste!

I flysædet


I FLYSÆDET
Hvis du er så heldig at have løst billet til første klasse, hvor stolene er så brede som rene dobbeltsenge, er fuldbyrdet samleje i flysædet bare et spørgsmål om diskretion – men for os almindelige dødelige, der flyver på de billige pladser, kan den slags udfoldelser nok kun anbefales i et mennesketomt fly. Heftig petting kan dog snildt lade sig gøre på selv de mest ordinære ruteflyvninger, såfremt du har tilbehøret i orden… Men det kræver, at du ikke er alt for blufærdig – særlig hvis du vælger at give dig i kast med projektet på en kort flyvning, hvor der ikke er indlagt underholdning til at distrahere dine medpassagerer!

Sådan gør du:

  • Igen gælder det, at tidspunktet er af afgørende betydning for projektets fuldbyrdelse. Det optimale tidspunkt at give sig i kast med gramseriet er, når filmen er godt i gang og passagererne omkring jer enten er optagede af underholdningen eller faldet i dyb søvn.
  • Kodeordet for succesfuldt skjult petting er godt med tæpper, puder, trøjer, jakker og andet løsøre, der kan skjule vandrende hænder – I vil jo helst ikke knaldes for blufærdighedskrænkelse, vel? Rummeligt tøj til begge parter letter øvelsen yderligere.
  • Den oplagte aktivitet er intens petting og måske endda et håndjob, men de mere modige kan også forsøge et diskret blowjob – læg hovedet i hans skød, foregiv at du sover, dæk dig under et tæppe, lyn ned og gå i gang…

I cockpittet

I COCKPITTET
Med mindre du er så heldig at kende en, der rent faktisk har et flyve-certifikat, starter udfordringen allerede, når du skal score din helt egen pilot…Lufthavne og lufthavnshotel-lobbyer er de oplagte steder at indlede eftersøgningen, hvis dit eventyr skal foregå i et rutefly; er han i uniform skal du kigge efter en broche med vinger og striber nederst på jakkeærmet (jo flere striber, desto højere rang – 4 er max!). Alternativt kan du også kigge dig omkring på landets flyskoler – næsten alle de små danske flyvepladser har sådan en tilknyttet.

Sådan gør du:

Af hensyn til din egen og medpassagernes sikkerhed så lad venligst være med at forlyste dig, når flyet letter eller lander; dit sexlegetøjs hjernekapacitet er påkrævet andetsteds!

Selvom risikoen for kollisioner utvivlsomt er noget mindre flere kilometer oppe i luften end på de danske landeveje og teknikken udfører en del af pilotens arbejde, er der dog stadig behov for et par øjne, der holder øje med, om der pludselig sker noget. Den foretrukne stilling er derfor, at du sætter dig på hans skød med ansigtet i flyveretning, så du undgår ved en fejl at brage ind i nogle instrumenter.

Vælger du en luftkaptajn på et rutefly, skal du nok være indstillet på, at andenpiloten er nødt til at være til stede… Knalder du en kaptajn i et mindre fly har I privatlivets privilegium; til gengæld er risikoen nok også noget større!

Overskrider det alligevel din blufærdighedsgrænse at have sex i et rutefly (eller står du bare med en masse penge i overskud og mangler gaven til manden, der har alt) så kan I jo også vælge at chatre jeres eget fly. En halv time med en to-motors Cessna med propeller koster omkring 20.000 kroner, en Learjet (dem alle verdens superstjerner har en af) omkring det dobbelte. Du behøver ikke flyve et sted hen — en tur rundt om Sjælland med start og slut samme sted kan gøre det.