sex legetøj, sex app, fræk app, par der kysser
Sammen kan I udvide jeres erotiske horisont!© Getty Images

5 frække apps, du kan prøve med din kæreste

Skal du have en lidt ekstra spicy juleferie med kæresten?

21. december 2022 af Maria Dalby Kamper

Hvis du også har juleferie lige nu, betyder det mere tid til at være sammen med dem, som du holder af – også din søde kæreste. Så hvorfor ikke bruge tiden med kæresten på nogle sjove og frække stunder?

Vi har samlet fem frække app, som I måske kan bruge til at spice jeres juleferie lidt op. Skal I prøve én eller flere af dem? 

1. Sex & fræk spil til par 18+

Dette spil hedder oprindeligt LoveGame, men nu er det altså lavet i en dansk version. Sex & fræk tager udgangspunkt i det klassiske sandhed eller konsekvens, men det er selvfølgelig fyldt med erotiske spørgsmål! 

Det er nemt at komme i gang. Navnene på spillerne skal blot tastes ind, og så er spillet i gang! Sex & fræk spil til par 18+ er gratis, men kun for den bløde game mod. Der er mulighed for tilkøb. Appen er tilgængelig på iOS.

2. Sex Roulette: Sexspil til par

Med Sex Roulette får I flere frække spil samlet i én app. Der er et spil med frække scenarier, et spil, hvor I kan dreje på hjulet og få nye ideer til stillinger, et terningespil, hvor temperaturen stiger maks, “sandhed eller konsekvens“ til par (eller gruppe) og sidst men ikke mindst et mega frækt “jeg har aldrig”-spil. 

Sex Rouletter: Sexspil til par passer til både homo- og heteroseksuelle par, så du kan skræddersy den til jer og bruge den til at udforske jeres lyster. Appen er gratis, men i appen kan I lave tilkøb for endnu flere frække oplevelser. Tilgængelig på iOS. 

3. Kindu

Du troede måske, du var færdig med at swipe, men med denne app er det tid igen! Ideen med Kindu er, at I begge swiper på frække aktiviteter til par. Hvis der er et match mellem dig og din partners fantasier, så bliver I begge oplyst herom. Ja, og så er det jo bare om at rykke i soveværelset... eller hvor I nu skal hygge. Det smarte ved appen er, at din partner kun ved, hvad du swipede til højre på, hvis det er et match. Appen gør det også nemmere at tage hul på samtalen om dine vildeste kinks og sjove frække sexstillinger, du har haft lyst til at prøve. 

Kindu er perfekt til forspil, eller hvis I lige har lyst til at prøve noget nyt i weekenden. Appen er gratis og tilgængelig på iOS og Android. 

4. Connect Foreplay

Er du og din partner konkurrencemennesker? Så er dette sex-spil helt perfekt til jer. I dette spil dyster i om at vinde frække tjenester fra den anden. Det kræver både teknik, men også held at vinde, så det er bare om at komme igen. Kan I nå til spillets sidste level uden klimaks? Så har forspillet været en succes! 

Connect Foreplay har udfordringer til både mænd og kvinder. Appen er gratis, men med mulighed for tilkøb til appen. Den er tilgængeligt på iOS.

5. Satisfyer Connect

Skal nyt sexlegetøj introduceres i soveværelset? Så kan det være, at I skal prøve et sexlegetøj, som kan styres fra denne smarte app. Med appen er det eksempelvis muligt at styre en vibrators rytme og andre programmer. Giv din kæreste kontrollen eller tag kontrollen over din partner!

Satisfyer Connect giver en masse timers sjov, og det er en app, som I ikke bliver trætte af. Appen er gratis og tilgængelig på iOS. Den kan forbindes til en række forskellige vibratorer og andet sexlegetøj med Bluetooth. Legetøjet skal altså købes separat – eksempelvis denne Satisyer Curvy fra Sinful.dk.