DEL DIN SEXFANTASI
Første skridt til at få virkeliggjort din sexfantasi er at åbne op og sætte ord på dine hemmelige lyster. Når både du og din sexpartner har fortalt, hvad I drømmer om, er det nemmere at føre sex-fantasierne ud i livet. Tør du ikke sige din sexfantasi højt, er der flere måder at bryde isen på:
* Fortæl ham om "en erotisk drøm, du havde i nat, hvor..." Læg mærke til, hvordan han reagerer, og hold fortællingen i en munter tone, hvor I kan grine og flirte.
* Spørg hvad han har haft af erotiske drømme og fantasier?
* Lad din computer stå tændt med en af Womans sexguides på skærmen og håb på, han bliver inspireret.
* Køb en sex-bog til ham, hvor der er beskrivelse af den seksuelle oplevelse, du fantaserer om.
* Lad dit Woman blad ligge fremme og slået op på en sex-artikel, der har givet dig inspiration til din sex-fantasi, og håb på at den fænger hans interesse.
* Vis en pornofilm, hvor din seksuelle fantasi er med.
* Læg dynen over hans ansigt og hvisk din fantasi i hans øre.
De fleste mænd vil elske at høre om dine fantasier!