Kvinde har en fetich der går ud på at være tæt på træer
Der findes uendeligt mange former for fetich. © iStock

Her er 10 vilde fetiches, du aldrig har hørt om

Fifty Shades virker pludseligt ret kedelig i forhold til...

19. januar 2019 af Sarah Lyster Nielsen

Når det gælder fetiches, er der nærmest ingen grænser for, hvad det er muligt at tænde på – hvis det findes, så er det med garanti en fetich. Vi har alle sammen hørt om dem, der er tossede med lak, læder, smæk og bondage, men nogle fetiches er altså lidt mere… ja, unikke end andre. 

Læs bare med her, hvor vi har samlet 10 ret vilde (og nicheagtige) fetiches, som vi – heldigvis? – aldrig er stødt på i det virkelige liv. Værsgo! 

1. Nebulofili

Tåge bliver typisk opfattet som lidt creepy og bruges ofte i gyserfilm, men hvis du er nebulofil, er The Fog eller Silent Hill måske ren porno – nebulofili er nemlig seksuel ophidselse i forbindelse med tåge. 

2. Woolies

Vi kan sikkert godt blive enige om, at en lækker uldsweater er uundværlig i de kolde vintermåneder, men en heldragt i uld er måske liiige at stramme den lidt. Ikke desto mindre er det altså dét, såkaldte ‘woolies’ er helt tossede med – uld, og helst i vulgære mængder. Sikke en fetich! 

En tåget mark
Hvis du er nebulofil, så tænder du på tåge. © Getty Images

3. Vorarefili

Denne her fetich er ikke rigtigt noget, der kan føres ud i livet (mere end én gang, i hvert fald), men vorafile tænder altså på tanken om at blive slugt hele og fordøjet – haps!

4. Titillagni

Det kan være meget sjovt at kilde kæresten, og der er jo selvfølgelig berøring involveret, men det er måske de færreste, der ligefrem tænder på det – især ikke, hvis kildeofferet er typen, der sparker og bider for at slippe fri... Men folk med titillagni synes åbenbart, at det er virkeligt frækt at kilde andre, så det må kunne et eller andet.

5. Dendrofili

De fleste nyder en tur i skoven, men det lader til, at dendrofile nyder det lidt mere end andre, da de er ret eksede med træer. Dendrofili behøver dog ikke nødvendigvis involvere at have sex med træet – for nogle kan det være nok at være i nærheden og måske endda røre barken som noget frækt forspil eller lignende.

6. Oculolinctus

Ja, altså... Personligt får vi lidt ondt i øjnene ved tanken, men det viser sig, at nogle folk godt kan lide at slikke på øjenæbler. Det hedder oculolinctus. Det er da en fetich, der vil noget! 

Et kærestepar kilder hinanden
Folk med titillagni synes, at det er frækt at kilde andre. © Getty Images

7. Psychrofili

Psychrofile er mere end almindeligt glade for kulde i alle afskygninger. De kan godt lide kulde i sig selv og kolde objekter, og så er det også frækt at se ting fryse – så hvis du kender en psychrofil, ville det sikkert være et hit at stikke dem en Filur-is direkte fra fryseren.

8. Melissafili

Den normale reaktion på bier og hvepse er enten ligegyldighed eller hysterisk panikangst, men for melissafile får det altså safterne i kog. Er vi de eneste, som slet ikke kan forstå den her fetich?! 

9. Agalmatofili

Hvis du nogensinde har kigget lidt lystent efter en mannequin i H&M eller tænkt, at det der med sexdukker da lyder meget lækkert, så er du måske agalmatofil. Agalmatofili er nemlig seksuel tiltrækning til dukker, statuer og andre livløse objekter, der ligner mennesker.

10. Catheterofili

De fleste gyser nok lidt af ubehag ved tanken om at få sat et kateter op, men catheterofile får i stedet hede drømme ved tanken om sådan en fætter... Hver sin smag!

Uendeligt mange former for fetich

Der findes altså uendeligt mange forskellige slags feticher. Heldigvis er det ikke dem alle, som er lige skøre og underlige. Det er også vigtigt at pointere, at der absolut intet er galt med at have en fetich. Det er en smagssag, og det er kun godt, at vi allesammen er forskellige (seriøst, hvor kedeligt ville det lige være, hvis vi alle sammen kunne lide det samme?!)

Men én ting er helt sikker: Uanset hvad din fetich end måtte være, så er du garanteret ikke alene – og din fetich er med garanti ikke den mærkeligste.

Kilder: Oddee, Oddee, Huffington Post, Metro, NY Daily News

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori