Du ved det sikkert allerede godt. Der findes vanvittigt meget sexlegetøj. Og ironisk nok findes der mest af det vanvittige af slagsen! Eksempelvis påspændingsdildoen, som "lægger" alien-æg inde i din partner? Eller “bolle-anklen”, som du kan stikke din penis dybt ned i?
Så du har sikkert en god fornemmelse for, hvad du har i vente i artiklen her! Men først tager vi dig lige et godt stykke tilbage i tiden...
Lolitadukkens storhedstid
Kan du huske din 18-års fødselsdag? Den involverede nok 18 shots, en ramme Breezers og en Lolitadukke. Altså den der oppustelige dukke i plastik med et skrækindjagende ansigt og hele tre (!!!) huller at stikke dilleren ind i?
Lolitadukkens storhedstid er muligvis ovre, men dens mange ‘talenter’ er ikke blevet glemt. Nu har du nemlig mulighed for at få fingrene (og pikken) i en slags Lolitadukke i meget bedre kvalitet!
Lolitadukke i rejsestørrelse
Sig hej til 3fab, som har fået sit navn, fordi den har hele tre forskellige huller til at begrave penis i. Så hvis du ikke helt kan beslutte dig for, om du er til standard, oral- eller analsex, eller du bare har lyst til at sætte din pik på prøve, har du mulighed for at skifte hurtigt mellem hullerne...
Og ja, så kan vi jo ikke komme udenom, at den kommer i en meget rejsevenlig størrelse. Selvom vi er sikre på (og håber på), at du bliver stoppet af toldmanden, hvis du har denne ‘dame’ med i kufferten!

Hvis du undrer dig over, hvordan 3fab ser ud indeni, så får du en lille oversigt her. Vi ved ikke helt, hvad de forskellige typer ‘rifter’ betyder, men vi gætter på, at det på bedste vis imiterer mund/hals, fisse og anus? Altså hvordan de hver især føles indeni... Og så har du faktisk også mulighed for selv at regulere på, hvor stramt du gerne vil ha' det.

Har du tabt kæben? For så er du ikke alene... Vi tænker lidt, at opgøret med det kedelige sexliv ikke nødvendigvis behøver involvere ‘luksusudgaven’ af Lolitadukken. Det er muligt, at 3-i-1-apparatet kan gøre ting og sager ved din pik. Men vi er nu stadig sikre på, at en ægte kvinde af kød og blod er en lidt vådere og lækrere oplevelse.
Hvis du alligevel føler dig fristet til at afprøve monstrummet, kan du få fingrene i den for lidt over en 500-lap lige nu. Men gem den lige laaaangt væk, når vi kommer på besøg, tak!
Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.