Hvad vil det sige at have et godt sexliv?

© istock

Kære læsere

Som single var jeg hende, der havde en masse vilde sexhistorier at fortælle, når jeg mødtes med venindeflokken til en omgang tøsehygge. Efter jeg har fået en kæreste, kan jeg ikke længere berette om mit sexliv på samme måde. For på trods af, at jeg dyrker mere sex end før, går der længere tid imellem de vilde sexoplevelser, som er værd at fortælle veninderne om.

Nu er det jo ikke en konkurrence. Alligevel kan jeg ikke helt lade være med at sammenligne mig selv med mine veninder. Når jeg hører om deres aktiviteter i dobbeltsengen, tænker jeg nemlig, at mit sexliv er gået hen og blevet en lille smule kedeligt. Inderst inde ved jeg godt, at mine veninder med stor sandsynlighed vælger at fortælle om en speciel sexoplevelse frem for en almindelig omgang hverdagssex. Det gør jeg jo også selv.

Alligevel tvivler jeg stadig på, hvor godt mit nuværende sexliv er, da sex med min kæreste til tider er ret forudsigeligt. Men det betyder jo ikke, at vi har et dårligt sexliv, gør det? Det er vel bare en del af charmen ved at komme tættere på hinanden. 

Vi stræber alle sammen efter at have et godt sexliv, hvilket gør, at vi læser samtlige artikler om at forbedre det. Derfor ved jeg, at jeg ikke er den eneste kvinde, der stiller mig selv disse spørgsmål. For hvad vil det egentlig sige at have et godt sexliv? 

Hemmeligheden bag det gode sexliv

Det viser sig at være en kompliceret affære at definere det gode sexliv. For i bund og grund er det jo individuelt, hvad vi hver især har brug for og synes er godt, når det kommer til sex. Nogle fokuserer på intimitet og nærvær, mens andre vægter orgasmen højere. Alligevel har jeg udvalgt en række faktorer, der efter min mening fungerer som en rettesnor i forhold til at afgøre, om mit sexliv er godt eller ej.

Personligt er det vigtigt for mig, at jeg kan dyrke sex, når jeg har lyst. Liderlighed er noget af det værste at skulle undertrykke. Samtidig er det afgørende for mig, at jeg er i stand til at tilfredsstille min partner, fordi jeg selv opnår seksuel tilfredsstillelse derigennem.

Derudover holder jeg utrolig meget af at eksperimentere med min seksualitet. Derfor er det virkelig vigtigt for mig at have en partner, som har samme lyst til at udforske forskellige former for sex og dermed udfordre hinanden seksuelt. Sidst men ikke mindst ser jeg det som en rigtig god ting at kunne tale åbent og ærligt om sexlivet, hvis jeg føler der er et problem. Hvis jeg kan snakke om det, bliver problemet jo aldrig løst.

Et godt sexliv handler om dig og din partner

Overordnet handler det altså om, hvor tilfreds du og din partner er i forhold til de ting der er vigtige for jer. Mit budskab med dette indlæg er derfor, at I skal fokusere på, hvad I mener, der definerer et godt sexliv, i stedet for at tænke alt for meget over, hvad andre mennesker tænker og laver. Når du udveksler sexhistorier med veninderne, får du ikke andet end et øjebliksbillede, hvilket du umuligt kan sammenligne med hele dit eget sexliv.

Selvfølgelig kan I godt bruge andres sexoplevelser som inspiration. Jeg tror bare ikke på, at man behøver at tage i swinger klub eller fylde skufferne med sexlegetøj, hvis man ikke har lysten til det. At have et godt sexliv handler nemlig om jer selv og jeres egen tilfredshed med det.

Miss Felicity

Miss Felicity er en ung kvinde midt i tyverne, som elsker at være social og have tid til sine nærmeste. Men når mørket falder på, ønsker hun at afgive kontrollen til en mand. Hun drømmer om at blive sexolog, og vil derfor, udover at dele sine vilde sider med jer, også komme med råd og tricks til et bedre sexliv. Miss Felicity er en uafhængig blogger, der blogger om sine personlige holdninger og erfaringer med sex.

 

Sexblog Miss Grey

Sexbloggen er et online univers, hvor faste sexbloggere fortæller historier fra sit sexliv, singleliv eller parforhold. I dette univers, handler det om at bryde grænser og slippe sin indre sexkilling løs. Sexbloggen drives af Missgrey.dk. Læs mere på hjemmesiden på Facebook eller Instagram. Læs mere Miss Grey på hjemmesiden på Facebook eller instagram

Tidligere bloggere:

MISS VANILLA

Miss Vanilla er en ung kvinde i tyverne og i et fast forhold. Miss Vanilla har kun sex, hvis der er følelser i spil og har aldrig haft sex udenfor et forhold. Dog elsker hun stadig at eksperimentere med sin kæreste. Glæd jer til at læse om alt fra dominans til klassisk vaniljesex.

 

MISS FELICITY

Miss Felicity er en ung kvinde midt i tyverne, som elsker at være social og have tid til sine nærmeste. Men når mørket falder på, ønsker hun at afgive kontrollen til en mand. Miss Felicity drømmer om at blive sexolog og derfor vil hun, udover at dele sine vilde sider med jer, også komme med råd og tricks til et bedre sexliv.

 

MISS LARA 

Miss Lara er en ung kvinde i tyverne. Som singlekvinde er hun konstant på jagt efter den store kærlighed. Hun er en overlever, som på trods af mange mislykkede forhold, stadig rejser sig og kæmper videre. Hun går efter hele pakken og spilder ikke livet med at nøjes. Derfor søger hun vild og grænseoverskridende sex og fylder hendes liv med provokerende og udfordrende oplevelser.