article 20599
article 20599

Kvinder dropper sex for chokolade

Mænd, derimod, vil altid helst have sex...

11. april 2007

Af: Mette Andrea Boesgaard

Der er ikke noget så skønt som chokolade. Den søde, fyldige smag, duften, fornemmelsen, når chokoladen smelter på tungen... Ja, så skønt er chokolade, at en ny undersøgelse viser, at kvinder foretrækker chokolade frem for sex!

Det britiske gave-oplevelsesselskab Red Letter Days har spurgt 2.500 englændere om deres forhold til chokolade, og undersøgelsen viser, at et lille overtal af kvinder - 53 % - hellere vil have et stykke dejlig chokolade end en hed elskovsnat. Ikke overraskende svarede 78 % af mændene, at de hellere ville have sex end chokolade...

Men måske er vores forkærlighed for chokolade ikke så overraskende. 89 % af dem, der deltog i undersøgelsen, indrømmede, at de havde prøve at føle et fysisk behov for chokolade, 40 % blev småsure, hvis de ikke fik deres chokolade-fix og hver femte sagde, at de ikke kunne klare en dag uden chokolade. 51 % af kvinderne og 30 % af mændene sagde endda, at de var decideret afhængige af chokolade!

Både mænd og kvinderne i undersøgelsen spiste nogenlunde samme mængder chokolade - det, der svarer til seks små chokoladebarer om ugen; mændene spiser det først og fremmest fordi de trænger til energi, mens vi kvinder guffer, når vi trænger til trøst. De adspurgte foretrak i øvrigt mælkechokolade fremfor hvid, fyldt eller den sunde mørke chokolade.

Læs mere: