Kom så, skat - vis lidt mere hud! Ja, ja! Fantastisk!
Kom så, skat - vis lidt mere hud! Ja, ja! Fantastisk!

Lav jeres egen frække sexvideo

Sådan kreerer I en helt privat og dampende hed hjemmevideo

1. maj 2009 af Julie Schrøder Kristensen

Lav jeres egen frække sexvideo


Trænger I til lidt luftforandring i sexlivet?
Hvad så med at lave jeres egen blockbuster direkte fra soveværelset? Det er både dødfrækt og sjovt! Og I bestemmer helt selv hvad der skal ske, hvordan det skal ske og hvornår! Hiv videoen frem, når I er småliderlige, og nyd det frække gensyn med jeres svedige kroppe i nærkontakt.


Før I går i gang


Videokamera

Det siger sig selv, at I er nødt til at investere i et kamera – hvis I ikke allerede har et - inden i giver den gas som linselus. Køb et lille DV-kamera (digital video), så I har mulighed for at overføre jeres optagelser til en computer, så I kan vælge at redigere i billederne eller brænde det hele ned på en DVD. Hvis I vil medvirke lige meget – og ikke mindst sammen – på filmen, så er det en fordel at købe et kamera med tilhørende stativ. Hvis I bruger stativ, har I nemlig frie hænder, og dermed lettere ved at fokusere lidt mere på hinandens kroppe og give hen i en skøn sexrus. Brug pricerunner.dk eller kelkoo.dk til at finde det kamera, der passer til jeres behov og budget. Her kan I samtidig sammenligne priser hos de forskellige forhandlere.

Træn
Det kan være en god idé at ”træne” lidt foran kameraet inden I springer ud som sexstjerner. Film hinanden i hverdagssituationer, så I bliver fortrolige med udstyret. Lige pludselig har man nemlig glemt, at ”båndet” ruller.

Manuskript
I kan selvfølgelig altid bare smække kameraet på stativet og knalde løs, men hvis I vil gøre det mindeværdigt – og seværdigt - så sæt jer ned og snak om jeres fantasier sammen. Hvilke af dem vil monstro kunne gøre sig godt på kamera? Kræver det særlige kostumer? Særlige rekvisitter? Er der en særlig historie, I gerne vil fortælle? Hvad kræver jeres sexvideo af forberedelse? Måske skal I afsætte tid til at smøre jer ind i olie eller selvbruner, barbere ben og nedre regioner, sætte håret op til narrestreger eller lægge en killer make-up? Skal I starte med at være påklædte og klæde hinanden gradvist af? Der er mange ting at tage højde for, inden I går i gang.

Lys

Det er lidt af en kunst at få gode billeder i kassen. En helt afgørende faktor for det færdige resultat, er, hvilken type lys I vælger at bruge, når I optager. I kan selvfølgelig nøjes med lidt lagengymnastik i stearinlysets skær, men så vil alle de frække detaljer ikke træde frem på filmen. Og let’s face it – vi synes jo alle sammen det er pivfrækt, når man får lov at se det hele lidt tættere på! Den optimale lyssætning er en, hvor I både har lys foran jer, bagved jer og lidt blødt lys fra siden. Men det er alt sammen et spørgsmål om smag. Lav lidt prøveoptagelser og se, hvad der virker for jer. Det kan nemlig godt være en lille smule skræmmende at se sin hvide numse belyst fra hele tre sider.


Sådan gør I

3…2…1…ACTION!

Strike the pose!

Når I alligevel skal lave prøveoptagelser for at tjekke lyssætningen, så prøv at eksperimentere lidt med forskellige stillinger. Og så gælder det iøvrigt om at slappe af - hverken du eller din ”medspiller” er professionelle pornostjerner eller Oscar-kandidater. Tag tingene i jeres eget tempo. Måske bryder I sammen af grin, fordi den ene kommer til at sige en forkert replik, ser fåret ud eller slår en lille prut lige op i linsen.

Som hovedregel tager I jer bedst ud på kamera, når I – samtidig med jeres saftige udfoldelser – formår at tage en lille smule højde for, hvor jeres kroppe er placeret i forhold til kameraet. Find en stilling, som I selv synes er sexet og flatterende for jer begge, og som lader kameraet opfange så mange spændende billeder og detaljer som muligt. Hvis I gerne vil fortælle en sammenhængende historie, kan I selvfølgelig ikke bare standse op undervejs for at tjekke om I ser cool og lækre ud. Det samme gælder, hvis I kommer til at grine eller sige noget dumt. Derfor skal I – inden I påbegynder hele projektet – have gjort op med jer selv, om I vil filme i små sekvenser ad gangen, eller lave en film med handling, der kræver, at I kan redigere ”bøffer” ud.

Hvis I bare vil lave et bånd, der forestiller jer to have sex i alle mulige stillinger, så film cirka 5 minutter ad gangen, inden I går videre til næste position. Hvis I filmer længere tid, bliver det kedeligt at se på. Øjet kan godt lide variation i billeder. Og lad for guds skyld være med at kikke direkte ind i kameraet, fordi dit billede reflekteres i linsen, eller fordi du liiige vil tjekke, om lampen lyser rødt, som den skal. Hvis I til gengæld bruger håndholdt kamera som en del af historien, skal du IKKE tøve med at kigge i kameraet! Tværtimod! Spil op til det og leg med det, som om linsen er din elsker, der sultent betragter dig. Og vupti, så har I alle tiders saftige intro til jeres hjemmevideo!

Lyd

DV-kameraer har som regel indbygget mikrofon, men det er jo op til jer, hvad der skal være af lyd på videoen. Det kan være replikker, I har talt om, skal være en del af et rollespil eller en historie I laver, men I kan også altid benytte jer af fræk baggrundsmusik med masser af tempo – hvis det passer til jeres udfoldelse - eller stille og romantisk musik. Sørg for, at musikken ikke lige pludselig går i stå undervejs. Det kan virke distraherende på jeres aktiviteter, og en lille smule kikset på det færdige resultat. Uanset hvad I bliver enige om at bruge af musik eller anden lyd, så husk, at der jo næppe findes noget frækkere end at høre lyden af to elskende, der nyder hinanden i fulde drag. Det vil med garanti også få safterne til at stige, når I sætter jer sammen bagefter og ser filmen igennem!


Når I er færdige


IT’S A WRAP!

Redigering
Nu er det ikke alle, der er lige ferme til det der med computere, men hvis du går på nettet, kan du sagtens finde brugervenlige redigeringsprogrammer, hvor du kan klippe, ændre lyd og lægge underlægningsmusik på. Redigering er jo ikke et krav, så I kan sagtens nøjes med at lægge råklippene på en DVD uden at kvaliteten går tabt. Prøv Jumpcut eller ZS4 Video Editor. Hvis du har en Mac-computer, kan du bruge iMac, og på nyere PC’ere, kan du finde Windows Movie Maker.

Pas på!
Hvis I vil være helt sikre på aldrig at kunne finde jer selv på Youtube under kategorien: amatørporno, så slet alle optagelser af jer selv fra kameraets harddisk. Hvis I vil være på den helt og aldeles sikre side, så slet ALLE spor efter jer, når I har haft den glæde af filmen, somI skulle have. Slet alt fra computeren, fra råbånd og fra harddisk. I kan selvfølgelig også sørge for at gemme jeres uartige film bag lås og slå, så den ikke falder i forkerte hænder. I så fald, risikerer I, at jeres sexudfoldelser ender på nettet og i snuskede pornoshops ved siden af Paris Hiltons sexvideo. Lad være med at have jeres frække film liggende sammen med resten af blockbuster-samlingen i stuen. Det er jo ikke spor morsomt at blive ringet op af en chokerede bekendte eller familiemedlemmer, der troede de skulle hygge en lørdag aften med en thriller, og fik jer i stedet.

Rigtig god "arbejdslyst"!