© iStock

Mænd elsker med følelserne

Kvinders hjerne, derimod, lukker helt af, når vi får orgasme

22. juni 2005

Det lader til, at det er en myte, at kvinder elsker med hjernen og mænd elsker med pikken. En ny undersøgelse viser nemlig, at det går direkte i følelserne, når en mand bliver berørt på pikken. Men til gengæld slukker hjernen fuldstændig på os kvinder, når vi får en orgasme!

Opdagelsen blev gjort under nogle ret grænseoverskridende eksperimenter i Holland, hvor par blev bedt om at stimulere hinanden, mens de fik scannet hjernen. For sammenligningen skyld scannede de nyfigne forskere både par, der rørte ved hinanden, par, der fik orgasme og par, hvor kvinden fik besked på at simulere orgasme. Men de bizarre undersøgelser gav bonus: Forskerne opdagede nemlig for eksempel, at der er forskel på, hvordan mænd og kvinder opfatter berøring af deres kønsorganer.

Hos kvinder gav berøringen kun udslag i den del af hjernen, der behandler følelser, men hos mænd var der følelser involveret, når deres kæreste eje blev rørt.

- Mænd ser det som en stor ting, tolkningen af, hvad der foregår, er vigtigt for dem. Kvinder har tilsyneladende ikke den ide at "ok, det her er så vigtigt". Hos kvinderne handler det om følelsen, ikke om tolkningen, siger lederen af undersøgelsen, Dr. Gert Holstege fra Groningen universitet.

Forskerholdet så også nærmere på, hvad der skete i hjernen på kvinderne, når de fik orgasme. Og de fandt ud af, at når kvinder får orgasme, er en stor del af hjernen slået fuldstændigt fra. Kun lillehjernen, der koordinerer bevægelser og som forskerne mener spiller en rolle for følelserne, var slået til ? hele den bevidste hjerne var væk. Til sammenligning var den bevidste del af hjernen stadig aktiv, hos dem, der fakede.

- Man ser en deaktivation af store dele af hjernen, især den følelsesmæssige del, frygtcentrene, siger Dr. Gert Holstege.

- Deaktivationen af disse meget vigtige dele af hjernen kan være en nødvendighed for at få en orgasme.Når du er bange eller meget anspændt, er det svært at have sex, fordi under sex er du nødt til at give slip på dig selv.

Mænds hjerneaktivitet under sex blev også studeret, men fordi mandens udløsning kun varer sølle 20 sekunder, var det stort set umuligt for de hårdtarbejdende forskere at få brugbare data fra undersøgelsen. Mænds lillehjerne reagerer dog som kvindens under sex, og derfor mener forskerne, at deres hjerne sandsynligvis nok reagerer noget nær som kvindernes.