article 20894
article 20894

Mænd vil have mere sex med kæresten

Og det kan de få via romantik - kvinder vil nemlig have romantiske mænd!

21. februar 2007

Det er en velkendt sag, at mænd tænker mere på sex end kvinder. Og det er et reelt problem at sexlysten ikke matcher i mange danske hjem, viser en undersøgelse lavet her på Woman. 68 % af mændene i undersøgelsen vil nemlig have mere sex - mens 59 % af kvinder er ganske godt tilfreds med den mængde, de får!

Og der er tydeligvis nogle kommunikationsproblemer i forholdet, for 49 % af pigerne mener, at hans og hendes sexlyst matcher, men kun 24 % af mændene er enige i det synspunkt. Der bliver ellers knaldet godt til i de danske hjem: 40 % af deltagerne i undersøgelsen har sex 3-5 gange om ugen, 30 % har sex 1-2 gange om ugen og 15 % har sex et par gange om måneden.

Men hvad sker der så, når lysten ikke matcher? Den hyppigste måde at løse problemet på, både blandt både mænd og kvinder med mere lyst end kæresten, er at tage sig en spiller - nummer to løsning er at tale om problemet. En stor del gør også en ihærdig indsats for at komme i stødet, hvis de ikke lige er det, og så er der en hel del, der giver efter - 11 % af pigerne og hele 14 % af mændene har haft sex, selvom det ikke var med deres gode vilje!

Læs også: 6 frække ting, I skal prøve i sengen, når I har været kærester længe 

Vil du have mere sex i dit forhold? Så vær frækkere! 26 % af mændene i undersøgelsen efterspørger nemlig en frækkere kæreste. 13 % vil have en mere romantisk kæreste, og 13 % savner bare en kæreste, der lytter mere.

Er du mand, og vil du have mere sex? Så er romantik vejen frem - hele 23 % af kvinderne mener nemlig, at hvis kæresten var mere romantisk, ville det være vejen til mere hanky-panky. Så ud og køb røde roser og gør kur til din kvinde igen! Alternativt kan du være mere fræk, lytte mere til din partner, give en hjælpende hånd derhjemme eller sørge for at vaske dig ordentligt (hele 3 % af kvinderne i undersøgelsen har faktisk problemer med dette!)

Undersøgelsen er lavet af Woman blandt 2.171 kvinder og 182 mænd.