Sexlegetøj
Er du nysgerrig på sexlegetøj? Så er du havnet det rigtige sted.© Getty Images

Ny i sexlegetøjsjunglen? Eksperten guider dig til det bedste sexlegetøj for begyndere

Vidste du, at du ikke må bruge silikoneglidecreme til alt?

19. december 2021 af Redaktionen

Hvad tænker du på, når du hører ordet The Rabbit? Hvis du, ligesom os, ikke er den mest garvede i sexlegetøjets verden, tænker du nok på en kanin, og ikke det vilde sexlegetøj som kvinderne i Sex and the City svor deres lid til.

Hvis du er nysgerrig på sexlegetøj, men ikke helt ved, hvor du skal starte og stoppe i sexlegetøjsjunglen, er du landet det helt rigtige sted! Vi har nemlig talt med seje Clara fra det danske sexlegetøjsfirma Peech, som laver sexlegetøj.

Her i artiklen vil Clara være din helt personlige jungle-guide gennem legetøjsjunglen og lære dig alt om, hvad du kan introducere for din kæreste eller date, uden det er for overvældende, hvilket legetøj du kan bruge alene – og meget mere. 

Hvor skal jeg starte?

Glidecreme! Jepper, du hørte rigtigt – glidecreme er den perfekte begyndelse på dit eventyr ind i sexlegetøjets verden. 

Clara fortæller, at glidecreme nærmest kan bruges til alt – det er godt til at udforske din egen krop med, din partners krop med og er genialt med sexlegetøj. Generelt er glidecreme super undervurderet.

Dog er der et par ting, der er gode at vide, inden du bruger hele din månedsløn på glidecreme: 

  1. Du kan bruge vandbaseret glidecreme til alt!
  2. Vær opmærksom på, at der ikke må være glycerin i din glidecreme, hvis du ofte døjer med svamp. 
  3. Hvis du skal bruge glidecreme til anus, er silikone-glidecreme den, du skal gå efter.
  4. Du må ikke bruge silikone-glidecreme med et stykke silikone-legetøj. 

Sexlegetøj til dig, der vil bruge legetøjet med dig selv

Sexlegetøj kan være en nice, lille luksus i hverdagen, det gør dit onani-game on point! For den der gammeldags idé med, at det kun er mænd, der onanerer, holder bare ikke i retten. Heldigvis er der noget for os alle. 

Her er tre skønne stykker legetøj, du kan bruge alene: 

1. En vibrator

Taler dine veninder altid om, hvilken vibrator, de har, og du er sådan “???” – det kender vi godt! Men nu er der godt nyt til dig, for Clara har fundet en ret perfekt begyndervibrator. 

Den hedder Pom og er super god, fordi den er formet efter kønsbenet. Den er ret unik, fordi den ikke har noget "skelet", hvilket gør, den er bøjelig, blød, fleksibel og former sig efter dig. Dermed kan du altså ikke gøre noget som helst forkert med den her vibrator. 

Derudover er den vandtæt, så den kan komme med en tur under bruseren – smart!

Pom-vibratoren koster 745 kroner, og du kan købe den her

(Psst: Clara nævner, at denne faktisk også er fed til par!)

Vibrator
Spot vibratoren – den er jo seriøst så flot!© Peech.dk

2. En klitoris-stimulator

En klitoris-stimulator er en lille “maskine”, der ikke vibrerer, men faktisk suger med såkaldte “soniske bølger”. Det lyder ret teknisk, men det er det faktisk ikke. Det er bare et stykke sexlegetøj, der fokuserer på klitorisorgasmen, og lad os være ærlige, det er da noget, vi alle kan lide, ikke? 

Clara anbefaler den stimulator, der hedder Puff, fordi den er vildt god til nybegyndere. Den ser ikke så sexlegetøjsagtig ud, så den er ikke sådan vildt skræmmende. Derudover er den lille og ligger godt i hånden. 

Stimulatoren, som Clara anbefaler, kan købes her. Den koster 410 kroner. 

Stimulator
En stimulator er et ret godt sted at starte, hvis du er nybegynder.© Peech.dk

3. Nybegynderlegetøj til penetrerende sex

Hvis du gerne vil have et legetøj til penetrerende sex, anbefaler Clara en dildo, der ikke har for stor en omkreds, men som samtidig vibrerer, så den også kan bruges til andet end blot penetration. 

Clara vil gerne slå et slag for den, der hedder Arc – den er meget klassisk, men har en særligt god bue, så den passer ergonomisk til underlivet. Derudover har den en super god begynderomkreds, en god vibration, og, som billedet viser, er den tilmed vandtæt – fedt!

Den koster 850 kroner og kan købes her

Sexlegetøj
Et godt begynderlegetøj, der tilmed er vandtæt.© Peech.dk

Sexlegetøj til dig, der vil bruge legetøjet med en partner

Hvis I er to, når du skal under lagnerne, har Clara her fundet tre stykker begynderlegetøj, der er særligt gode til par. Er I klar til at få selskab af et stykke legetøj? Så lad os se på det!

1. En fingervibrator

Synes du, det kan være lidt grænseoverskridende at skulle foreslå en partner at hoppe i kanen med et stykke legetøj? Det kan vi godt forstå, men det behøves du ikke – særligt ikke, hvis du introducerer fingervibratoren! Den er nemlig super fed for begge parter og kan bruges på jer begge. Desuden er den ret diskret, så der skal hverken bores huller i loftet til en vild sexgynge eller andre omfattende sager. 

Du kan købe en fingervibrator her. Den koster 145 kroner. 

Fingervibrator
Skal du og din partner have en fingervibrator med under lagnerne?© Peech.dk

2. En penisring

Hvis du skal have sex med en mand, foreslår Clara, at I kan tage en penisring med næste gang i skal lege JUHUUU (Hvis du har spillet Sims, ved du, hvad vi mener). 

En penisring er en ret god begynderting, fordi den ligesom sidder fast – I skal ikke gøre andet, end sætte den fast den ene gang, og så spiller det! Clara fortæller også, at hvis I køber en penisring med et bredt stykke og vibrator, som den på billedet, er der altså pleasure for jer begge for alle pengene. 

Denne penisring har et bredt stykke, koster 295 kroner, og du kan købe den her

Penisring
Hvem skulle tro, at en penisring var fedt for begge parter? Det er denne altså, fortæller Clara.© Peech.dk

3. Et sexet kortspil

Måske tænker du: ‘Et kortspil?! Det er da sådan noget, jeg laver med mine forældre, når vi er i sommerhus?’, men lige et lille råd: Dette kortspil skal du IKKE tage med på årets sommerhustur! Medmindre det skal være en hot tur af slagsen (så skal dine forældre nok ikke inviteres med...).

Med dette kortspil kan I nemlig lære hinanden ret godt at kende. I skal ikke selv finde på spørgsmål, og det gør det altså bare lidt nemmere: Bare træk et kort, og så er der altså lagt i kakkelovnen til en sexet aften. 

Sexlegetøj
Nok ser det sødt og uskyldigt ud, men virkeligheden er altså en anden, når spillet åbnes.© Peech.dk

Det skal du være opmærksom på, når du shopper sexlegetøj

Er du lidt nervøs for, hvad du introducerer dine ædlere dele for? Det kan vi godt forstå. Det er også et sart område, og vi skal helt klart passe godt på det! Men her siger Clara “ro på”, og giver os en lille guide til, hvad vi skal kigge efter, når vi shopper sexlegetøj. 

  • Du kan generelt være rolig, når du køber fra danske sider. Clara fortæller, at der på danske shops generelt er taget stilling til hvilken kvalitet, de produkter der forhandles, skal være i. Derfor kan du altså være helt rolig, når du køber på danske shops.
  • Gå efter noget med medicinsk silikone. Der er forskel på silikone, og hvis du skal være helt på den sikre side i forhold til allergi og lignende, er det en god idé at gå efter silikonelegetøj, der er lavet af medicinsk silikone.
  • Pris og kvalitet hænger sammen. Hvis du ser en foruroligende billig vibrator på eBay, er der altså en grund til, den er så billig, fortæller Clara. Endnu en grund til at bruge de danske shops!
  • Spørg om hjælp. Synes du stadig, sexlegetøjsjunglen er lidt uoverskuelig? Frygt ikke! Du kan ALTID bede om hjælp. Det er på ingen måde pinligt at spørge dine veninder, om de har erfaringer – måske de sidder med præcis de samme tanker som dig? Clara fortæller, at du også altid kan skrive til Peech på Instagram. 

Vil du deltage i konkurrencer og læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Du vil (garanteret) også kunne lide