Par i en seng
Ny undersøgelse afdækker detaljer om vores sexliv. © Sinful

Ny undersøgelse viser interessante tal omkring danskeres forhold til sex

Hvor mange procent af os har svært ved at tale om sex med vores partner? Og hvad er årsagen?

8. september 2022 af Henny Müller Dahl

Har du svært ved at finde det rigtige tidspunkt til at fortælle din partner, at du gerne vil prøve noget nyt bag soveværelsets lukkede dør? Eller er du nervøs for din partners reaktion, når du fortæller, at der er noget i jeres intimliv, som ikke fungerer for dig? Så er du ikke alene.

En stor, ny og international undersøgelse foretaget af Cint på vegne af Sinful viser, at de af os, der taler åbent om intimitet, har et bedre sexliv – men mange af os har også svært ved at tage snakken. Helt nøjagtigt mener 44%, at snakken er meget let, mens 24% modsat oplever den som meget svær. 

Par griner og ligger i sofa
Mange af os føler, at det er svært at tale om sex med partneren. © Sinful

Hvorfor er det så svært for os at tale om sex? 

Ifølge undersøgelsen er hovedårsagerne til den dårlige kommunikation omkring sex, at emnet er akavet, at tiden aldrig er rigtig, og at vi er bange for, hvordan vores partner vil reagere. De svar overrasker heller ikke psykolog og specialiseret parterapeut, Frej Prahl: 

“Det er akavet, og det er uvant for mange at tale om. Det er jo ikke bare opvasken – det er noget mere væsentligt og sårbart. Mange mangler også et sprog for at tale om det, og så bliver man bange for at komme til at sige noget forkert og noget skamfuldt,” forklarer eksperten og fortsætter:

“Det er ikke nemt at åbne samtaler om sex, men gør man det, bliver emnet mindre farligt. Man gør sine tanker tilgængelige for sin partner, og derfra kan man så arbejde på en løsning og komme hinanden i møde. Jo mere man ikke snakker om elefanten i rummet, jo større bliver den. Det kan gøre, at man skaber mere afstand til hinanden, skaber kløfter og til sidst giver op på intimiteten i forholdet - eller lever med den, som den er.”

Udover Danmark tager undersøgelsen også udgangspunkt i landene Sverige, Norge, Finland, Frankrig og Storbritannien. Frankrig er det land, hvor flest folk synes, at det er nemt at tale om sex – det gør hele 61%. Herhjemme er dét tal 44%, og Danmark er faktisk det land på listen, hvor færrest synes, at det er let at tale om sex.

Par i seng
Mange føler, at det er akavet at tale om sex. © Sinful

Derfor er danskere utilfredse med deres sexliv 

Undersøgelsen løfter også sløret for, hvorfor nogle danskere ikke er helt tilfredse med deres udfoldelser i soveværelset. 

  • 66% siger, at de ikke har sex så ofte, som de gerne vil.
  • 20% siger, at de ikke føler sig godt til pas i deres egen krop.
  • 18% siger, at de ikke er tilfredse med kvaliteten af den sex, de har.
  • 13% siger, at de har andre fantasier, ønsker eller behov end den/dem, de har sex med.
  • 13% siger, at de oplever, at deres sexliv er ensformigt.

Andre interessante, danske tal fra undersøgelsen

  • Fire ud af fem mener, at kommunikation om sex og intimitet med partneren er vigtigt for et godt sexliv. 
  • 35% taler om sex med deres partner mindre end én gang om måneden eller aldrig.
  • 18-30 årige har lettest ved at tale om sex med deres partner (56%), mens de 56-70 årige har det sværest (34%). 
  • 44% siger, at et godt sexliv karakteriseres ved at føle nærhed og tilknytning til den, de har sex med.
  • 46% vil gerne eksperimentere mere seksuelt. 
  • 50% af dem i parforhold vil gerne have sex med partneren oftere, end de har i dag.
  • Danske kvinder og mænd er lige tilfredse med deres sexliv – henholdsvis 56% og 57% er tilfredse.

Du kan finde flere tal fra undersøgelsen her.

Kilde: Sindexbysinful.com