article 20995
article 20995

Rengøring stjæler sexlysten

Opvask og oprydning tager 24 gange mere tid end sexlivet

27. november 2006

Af: Mette Andrea Boesgaard

Det er et velkendt faktum, at når kærligheden bliver til hverdag, daler sex-frekvensen. Men det er ikke nødvendigvis fordi lysten mangler: En ny, britisk undersøgelse viser nemlig, at britiske kvinder føler sig totalt sexhungrende, fordi de bruger alle kræfterne på hus-arbejde i stedet for sex.

35 % af kvinderne i undersøgelsen sagde, at de var for trætte til at nyde lidt hanky-panky med kæresten, fordi de skulle lave mad, vaske tøj og gøre rent. Og egentlig er det ikke så underligt, for næsten halvdelen af kvinderne afslørede, at de på en gennemsnits-uge bruger mere end 6 timer på at holde hjemmet - og mindre end 15 minutter på at dyrke sex!

Man kan jo spørge sig selv, hvorfor vi er så besatte af at gøre rent i stedet for at dyrke intimiteten med manden i vores liv? Svaret kan måske findes i en undersøgelse fra tidligere på året, hvor en tredjedel af de adspurgte fortalte, at de finder rengøring mere tilfredsstillende end sex.

Læs mere: