© iStock

Så stor er den perfekte penis

Nu afslører forskere nemlig, hvordan kvinders drømmediller ser ud

4. september 2015 af Marianne Fischer

Nu er der endelig kommet svar på det spørgsmål, som alle mænd har stillet sig selv mindst én gang i deres liv: 'Er min penis stor nok?' Du kender måske din egen præference, men nu kan en gruppe forskere fra UCLA og University of New Mexico altså røbe, hvordan de fleste kvinder foretrækker kalorius.

I tidligere undersøgelser har kvinder fortalt, hvor mange centimeter de foretrak uden at have noget at ’føle på’. Men nu har forskere altså grebet det lidt anderledes an (måske var de ikke tilfredse med svaret).

Forskel på kæreste-diller og onenightstand-diller

Efter at være blevet præsenteret for 100 erigerede tissemænd (sikke et syn!) skulle 75 kvinder udvælge de 33 penisser, de foretrak. Herefter blev ’vinder-penisserne’ printet i 3D – og i en yndig blå farve, så der ikke var fokus på andet end størrelsen. Til sidst skulle kvinderne så placere dem i to bunker.

I den ene bunke skulle de placere den diller, de ville foretrække i et langvarigt forhold og i den anden: Den pik, de helst ville ’opleve’ på et onenightstand. 

Og resultatet blev...

Der var ikke sååå stor forskel på tallene (her vil nogle mænd nok være uenige). Undersøgelsen viste nemlig, at kvinder helst vil være i forhold med en mand med en 15,24 centimeter lang pik med en omkreds på 10,16 centimeter. Drejer det sig om et onenightstand, er den ideelle pikstørrelse på 16,25 centimeter i længden og 12,7 centimeter i omkreds.

Kilde: plosone.org 

Du vil (garanteret) også kunne lide