“Når jeg er 100 procent tændt, er følelsen i selve hovedet vildt kraftig”
Hvordan føles sex?
“Det kommer an på, hvor tændt jeg er. Når jeg er 100 procent tændt, er følelsen i selve hovedet vildt kraftig. Så føles det varmt og helt fantastisk at være inde i kvinden. Hvis jeg også er forelsket i hende, går det hele op i en højere enhed. Det er den bedste sex, jeg har haft. Så får jeg en helt fantastisk orgasme, hvor al spænding i kroppen forsvinder. Udløsning og orgasme er to forskellige ting – en mand kan sagtens få udløsning uden at få orgasme. Det er stadig dejligt, men ikke så intensivt som orgasmen.
Hvad tænker du på under sex?
“Er det et one-night-stand, tænker jeg ikke så meget. Der tænder jeg mest på det spændende i, at hun er ny at være sammen med. Jeg tør også mere, hvis jeg er fuld. Er jeg i et forhold, nyder jeg bare det, vi har gang i – selve følelsen af det intense. Hvis det er nyt, tænker jeg på, at det ikke må være overstået for hurtigt og så selvfølgelig, hvad hun kan lide. Lige i starten spørger jeg ikke ligefrem om, hvad der dur. Hvis der er gået rutine i det, og jeg samtidig ikke er så tændt, kan jeg godt tænke, at det skal overstås.”
Fantaserer du om noget imens?
“Jeg har prøvet at fantasere om andre kvinder eller andre stillinger. Men det er kun, hvis jeg ikke er 100 procent tændt, eller jeg har for meget kørende i hovedet. Så kan jeg godt bruge fantasier til at sikre mig, at jeg kommer. Kvinder har noget med, at mænd skal komme, for ellers har vi ikke nydt det. Det passer ikke. I kommer jo heller ikke altid.”
Fantaserer du, når du er alene?
“Jeg fantaserer tit om ekskærester og frække øjeblikke med dem. Ellers fantaserer jeg om kvinder, jeg møder i hverdagen og på arbejdet. Porno er en klassiker. Men det er mere akten end de konkrete personer og ansigter, der virker. Fordelen ved porno er, at jeg lynhurtigt kan tilfredsstille mig selv uden pres eller forventninger.”
Hvad tænder dig?
“Et godt kys. Hvis hun kysser dårligt, tænder jeg helt af. Det bedste, en kvinde kan gøre, er at tage tøjet langsomt af eller lade mig gøre det. Og så skal hun tage initiativ og sige, hvad hun vil have. Jeg er trods alt ikke tankelæser.”