Sådan får du orgasme HVER gang, du har sex

© iStock

Kære læsere

Ja undskyld, at jeg praler, men det forholder sig faktisk sådan, at jeg får orgasme hver eneste gang jeg har sex. Sådan har det selvfølgelig ikke altid været, da det har taget mig rigtig mange år at komme til at hvile i mig selv og min seksualitet. Jeg ved, at der er mange kvinder derude, som har problemer med at få orgasme sammen med en partner. Det er netop dette faktum, der er grunden til, at jeg skriver dette indlæg. Jeg har nemlig tænkt mig at dele alle de tricks, der gør, at jeg er garanteret minimum en orgasme, når jeg dyrker sex.

Måske har du hørt disse tips før, da nogle ting bare er nemmere sagt end gjort. Derfor er det en god idé at blive ved med at arbejde med disse elementer, fordi de kan ende med at være nøglen til, at du får orgasme sammen med din partner.

Disse ting virker altid for mig

Jeg kan udelukkende kun vejlede ud fra mine personlige erfaringer på lagnerne. Derfor tager jeg udgangspunkt i, hvad der virker for mig og håber på, at det også kunne komme til at virke for dig. For selvom målet med sex ikke kun er at opnå orgasme, er det da rart at føle sig tilfredsstillet, når det hele er overstået. Jeg vil nu afsløre de ting, der gør, at jeg altid kommer, når jeg har sex.

Onaner jævnligt: Både når du er single og i et fast parforhold, er det vigtigt, at du kender din krop ud og ind. Derfor finder jeg det vigtigt at onanere jævnligt, så du ved helt præcist, hvad der bringer dig i den syvende himmel. Det er nemlig vigtigt, at du er bevidst om, hvad der fungerer for dig, så du kan tage det med dig videre, når du skal dyrke sex med din partner. Selvom Mr. Boyfriend og jeg har et aktivt sexliv, onanerer jeg stadig alene 5-6 gange om ugen.

Sørg for du er kommet, inden I dyrker sex: En god tommelfingerregel at indføre i sexlivet, er, at din partner giver dig minimum en orgasme under forspillet. Her kan det være en god idé, at han fokuserer på at give dig en klitorisorgasme enten med tungen eller fingrene afhængig af, hvad du bedst kan lide. Chancen for at du kommer, mens I dyrker sex, bliver nemlig langt større, hvis området allerede er blevet stimuleret, inden I går i gang. Og hey, hvis du så ikke får den der G-punkts orgasme, så har du jo allerede fået en orgasme med på vejen.

Brug teknikkerne/værktøjerne fra onani under sex: Når du onanerer, finder du ud af, hvad der skal til for at få en orgasme alene. Inddrag disse teknikker og værktøjer, når du er sammen med din partner. Er det vibration, der fungerer for dig, så få din partner til at bruge forskellige former for sexlegetøj på dig. Hvis det derimod er en bestemt fingerteknik, der skal til for at stimulere klitoris eller G-punktet rigtigt, så sørg for, at du selv kan få en finger med i spillet under sexakten sammen med din partner ved at vælge en stilling, hvor du kan stimulere klitoris. Med tiden bliver du så fortrolig med teknikken, at du kan lære din partner at udføre teknikken på lige præcis den måde, der fungerer for dig.

Keep it simple

Som jeg ser det, er det vigtigt, at du ikke sætter for mange tiltag i gang på samme tid. For det kan godt være, der skal en del mere til end de tre ting, jeg har beskrevet her. Men min erfaring er, at jo mere kompliceret du gør det, jo sværere bliver det at få en orgasme. Så keep it simple kære læser og nyd det.

Miss Felicity

Miss Felicity er en ung kvinde midt i tyverne, som elsker at være social og have tid til sine nærmeste. Men når mørket falder på, ønsker hun at afgive kontrollen til en mand. Hun drømmer om at blive sexolog, og vil derfor, udover at dele sine vilde sider med jer, også komme med råd og tricks til et bedre sexliv. Miss Felicity er en uafhængig blogger, der blogger om sine personlige holdninger og erfaringer med sex.

Sexblog Miss Grey

Sexbloggen er et online univers, hvor faste sexbloggere fortæller historier fra sit sexliv, singleliv eller parforhold. I dette univers, handler det om at bryde grænser og slippe sin indre sexkilling løs. Sexbloggen drives af Missgrey.dk. Læs mere på hjemmesiden på Facebook eller Instagram. Læs mere Miss Grey på hjemmesiden på Facebook eller instagram

Tidligere bloggere:

MISS VANILLA

Miss Vanilla er en ung kvinde i tyverne og i et fast forhold. Miss Vanilla har kun sex, hvis der er følelser i spil og har aldrig haft sex udenfor et forhold. Dog elsker hun stadig at eksperimentere med sin kæreste. Glæd jer til at læse om alt fra dominans til klassisk vaniljesex.

 

MISS FELICITY

Miss Felicity er en ung kvinde midt i tyverne, som elsker at være social og have tid til sine nærmeste. Men når mørket falder på, ønsker hun at afgive kontrollen til en mand. Miss Felicity drømmer om at blive sexolog og derfor vil hun, udover at dele sine vilde sider med jer, også komme med råd og tricks til et bedre sexliv.

 

MISS LARA 

Miss Lara er en ung kvinde i tyverne. Som singlekvinde er hun konstant på jagt efter den store kærlighed. Hun er en overlever, som på trods af mange mislykkede forhold, stadig rejser sig og kæmper videre. Hun går efter hele pakken og spilder ikke livet med at nøjes. Derfor søger hun vild og grænseoverskridende sex og fylder hendes liv med provokerende og udfordrende oplevelser.