Sådan ved du, om du er god i sengen

Kære læsere.
Jeg ved, at der findes rigtig mange kvinder derude, som hele tiden stiller spørgsmålstegn ved dem selv og deres seksuelle evner. Jeg har selv været en af dem. Jeg gør det til tider stadigvæk, men ikke nær så meget, som jeg gjorde før i tiden. Det var især sammen med mine tidligere sexpartnere, at jeg ofte tænkte på, om jeg nu også var god nok i sengen.
Jeg vidste, at det eneste vi havde sammen, var sex, så hvis jeg ikke var god nok til det, ville de hurtigt miste interessen for mig, hvilket jeg altid har betragtet som et stort nederlag.
Der er nogle fællestræk, som du kan gøre noget ved
Gennem tiden har jeg derfor tredjegradsforhørt en hel del af de førnævnte sexpartnere. Jeg skulle altid bekræftes i, at jeg rent faktisk var god nok. Mange af dem snakkede mig egentlig bare efter munden og sagde det, de vidste, jeg gerne ville høre. På det punkt revolutionerede Masteren helt klart med hans meget konkrete og konstruktive kritik af mine evner.
Nu skal det ikke forstås sådan, at han kritiserede mig konstant, men han mente blandt andet, at mine evner til at sutte pik havde brug for en forbedring. I starten tog jeg det meget hårdt, da mine tidligere partnere aldrig havde klaget over mine blowjobs, men efter jeg havde taget kritikken til mig og efterfølgende havde ladet Masteren undervise mig, blev jeg faktisk meget bedre til det.
Samtidig har jeg med årene fundet ud af, at det er en smagssag, hvad den enkelte mand foretrækker, men der er helt klart nogle fællestræk hos de kære mandfolk, når de skal definere, hvad der gør en kvinde god i sengen. Disse fællestræk har jeg tænkt mig at afsløre for dig i dette indlæg.
Du er god i sengen, fordi…
- Du har selvtillid: Et af de vigtigste træk hos kvinden, der er god i sengen, er hendes selvtillid. Når du har selvtilliden i orden, kan du nemlig vise dig frem for din partner uden problemer. Det tænder mænd utrolig meget på, da de er meget visuelle anlagte. Hvis du derimod skammer dig over din krop, kan han se på dit kropssprog, at du ikke er tilpas med at være nøgen foran ham.
- Du giver udtryk for dine seksuelle behov: Det er helt klart et turn-on for en mand, hvis du er i stand til at sige, hvad du gerne vil have i stedet for, at han skal gætte sig frem til det.
- Du får orgasme: Noget, der virkelig får en mand til at føle sig som en tyr er, at han er i stand til at give dig en orgasme. En god indikation på, at du er god i sengen, er altså, at du kan give dig hen og modtage det, han har at tilbyde.
- Du viser ham, at du nyder det: Din nydelse kommer bedst til udtryk, når du stønner godt igennem uden, at det bliver falskt. Men manden er helt klart også fan af at mærke, at du nyder det, hvilket han kan, når du vrider din krop under hans.
- Du er god til at sutte pik: Alle mænd elsker blowjobs. Punktum. Så ved at være god til at sutte pik, er det nærmest en garanti, at han synes, at du er god i sengen.
Det er altså ikke en raketvidenskab at være god i sengen, hvis du spørger mig (og mine mænd). Derfor er der ingen grund til at stresse så meget over, hvad de tænker. Og hey – hvis du formår at give dem en stiv pik, er der altså ingen tvivl på, at de tænder på dig, hvilket jo er det vigtigste.
Miss Felicity
Miss Felicity er en ung kvinde midt i tyverne, som elsker at være social og have tid til sine nærmeste. Men når mørket falder på, ønsker hun at afgive kontrollen til en mand. Hun drømmer om at blive sexolog, og vil derfor, udover at dele sine vilde sider med jer, også komme med råd og tricks til et bedre sexliv. Miss Felicity er en uafhængig blogger, der blogger om sine personlige holdninger og erfaringer med sex.