Nu er det hans tur til at nyde!
Nu er det hans tur til at nyde! © iStock

Sådan bliver du en superelsker

Knald din kæreste som han gerne vil have det. Få de gode tips og lær hvad du ikke skal gøre.

1. maj 2008 af Signe Lønholdt

Sådan bliver du en superelsker


Du har mødt en ny mand. Han er hot - du er forelsket. Og selvfølgelig vil du gerne være den perfekte kvinde i alle henseender. Også i sengen! Men hvordan lurer du hans præferencer uden at udsætte det arme mandfolk for et tredjegradsforhør af den anden verden? Frygt ikke - Woman iler til hjælp med de gode råd.

 

Det gode kys


Det gode kys
De fleste kysser, som de gerne vil kysses. Derfor skal du lige lure, hvordan han går til værks inden du overtager styringen. Kysser han hårdt eller blidt og hvor meget tunge bruger han? Kopier hans rytme og teknik. Hvis han kysser helt rædselsfuldt, så træk dig lidt væk og hold en lille pause inden du tager initiativet til næste kys og forsøger at kysse som du gerne vil have det.

Det gode forspil


Det gode forspil
Et godt forspil er alfa og omega for en god gang lagen-gymnastik, for det er en myte at mænd ikke gider forspil. Her er, hvad du kan gøre for at tilfredsstille ham

  • Mænd elsker massage. Så du kan lægge op til et godt knald ved at massere hans fødder og ryg
  • Gå ikke direkte til fadet, men nus hans inderlår og hans numse. Dril ham lidt ved at nærme dig hans penis, men fjern hånden, når du er ved at være der.
  • Sut på hans fingre og hans øreflip, kys ham på halsen. Du kan veksle mellem at suge blidt og lege med tungespidsen
  • Brystvorderne er et vanskeligt område. Nogle mænd bliver helt vilde, når du berører hans nipples mens andre ikke kan mærke en dyt. Hold øje med hans reaktion og start blidt ud.

Husk at forspillet starter længe før I ender i sengen. Send ham frække blikke over middagsbordet eller giv ham en lækker og blid massage under opvasken. Kun fantasien sætter grænser.

Det gode knald


Det gode knald
Når din honey får en orgasme foregår det på den måde, at musklerne i bækkenbunden og omkring endetarmsåbningen trækker sig sammen næsten helt rytmisk. Ikke overraskende er orgasmefasen den fase, langt de fleste mænd synes er absolut den bedste, og ligesom med os kvinder, bliver orgasmen bedst når han kopler helt af. Derfor er det din opgave at få ham til at fokusere på sex og skubbe tankerne om fodbold og bajer med vennerne væk.

Mænd kan lide at få stimuleret deres pik på samme måde som, når de onanerer, så under forspillet skal du lægge mærke til det tempo han kan lide. Når i så går igang med at knalde, så skal du forsøge at finde det samme tempo. Selv om mænd synes at det er skide irriterende at vi stopper, når de er lige ved at komme, så gør det alligevel - så vil han længes meget mere efter at få udløsning. Og når du er parat, så giv ham dét han vil have.

Typiske fejl vi kvinder laver


Typiske fejl vi kvinder laver
Den verdensberømte sexolog Tracy Cox skriver i bogen Hot Sex, om de største fejl vi kvinder begår, når kæresten skal forkæles.

  • Du er enten for hård eller for blød, når du skal give ham et håndjob. En mand med en lille diller kan generelt lide at du er blid, da nervebanerne sidder mere tæt. Men det bedste er at spørge sig frem. Hvis du ikke kan lide at spørge i første omgang, så tag hans hånd og lad ham vise dig tempo og tryk.
  • Du spørger ikke, hvad han kan lide og bruger den samme teknik på alle.
  • Du falder i rytme eller bliver ikke ved længe nok. Mange fyre brokker sig over at vi kvinder stopper, når det er allebedst. For at komme problemet til livs, så vælg en stilling, hvor du ved at du kan holde den gående.
  • Du rammer ikke det rigtige spot. Når du giver ham et hånd-, eller blowjob, så er det penishovedet, der skal stimuleres - ikke roden af penis.

Læs mere fra samme kategori