Skat, der er noget, vi skal tale om...
Skat, der er noget, vi skal tale om...

Sådan taler du sex med ham

Er du ikke god til at tale sex med din mand? Få fif til, hvordan du gør, her

6. juli 2009 af Mette Andrea Boesgaard

Kommunikation er humlen til et godt parforhold - og et godt sexliv. Men det er ikke altid let at tale om sex, selv ikke med din elskede. Og da særligt ikke, hvis I skal tale om noget, der ikke helt fungerer! Men nogle gange er det bare ikke nok at vise, hvad du vil have (eller ikke have) med veltimede støn eller en diskret flytning af hans hånd eller mund, og du må til det.

I tvivl om, hvordan du griber det an? Woman har de gode råd.

  • Lad være med at snakke sex, når I er ligger i dobbeltsengen - så undgår du, at I ender i en frustreret diskussion om fejl og mangler. Vælg i stedet et tidspunkt, hvor I er fuldt påklædt, afslappede og godt tilpas, hvor jeres snak kan foregå i fred og fordragelighed.
  • Læg ud med at spørge, om der er noget, han gerne vil have, at du skal gøre for ham. Hvis din partner er af den fåmælte type, så stil mere ledende spørgsmål a la "når du er lige ved at komme, kan du så bedst lide det, når jeg fortsætter med at røre ved din pik, eller skal jeg holde fingrene væk". Led derefter samtalen ind på, hvad du kan lide.
  • Lad for himlens skyld være med at kritisere ham - sex er meget intimt og nøgent, og det vil helt sikkert ikke falde i god jord. Fokusér i stedet på, hvad han gør rigtigt. Sig for eksempel: "Det føles så dejligt, når du gør sådan, men det ville være endnu bedre, hvis du gør det lidt mere til højre / lidt hårdere".
  • Hvis alt er fryd og gammen et par gange, for så at falde tilbage i det gamle mønster, så mind ham om, hvad du godt kan lide. Det er bedre at sige til end at bygge frustrationer op i tårnhøje bunker - det skaber afstand og ufred.