Sex jeres morgen op – og bliv bedre kærester

Woman guider dig til skøn sex på morgenkvisten

31. oktober 2015 af Pernille Ancher

Morgensex er viagra for dit parforhold

Det giver det dig

Det er flere fordele ved sex om morgenen. Fysisk får du dækket dit behov for berøring, og en god orgasme udløser endorfiner, som giver både energiniveauet og humøret et ordentligt løft. Samtidig giver det dig den nærhed med din kæreste, som mange kvinder sukker efter. Du kan mærke helt fra morgenstunden, at det er dig, han vil have, og den følelse tænder kvinder og gør dem selvsikre.

Det giver det ham

Morgensex gør mænd lykkelige og får dem til at føle sig som verdens heldigste kæreste. Laver du og din godte den dyre, før I skal op og på arbejde, vil han gå og tænke frække tanker om dig hele dagen. Det vil vække hans omsorg, så han vil gøre alt for at passe på dig og sørge for, at du stadig er hans. Han vil komme med blomster og forkæle dig – og hvilken kvinde drømmer ikke om at blive forkælet af sin mand?

Godmorgensex 1

“Han tænder mig ikke”

Jo, det gør han faktisk! Men det er ikke sikkert, at du når at opdage det, før dine tanker spænder ben for lysten. Måske vågner du først og tænker: ‘Årh, hvor er han egentlig dejlig, når han ligger der – men ih, hvor han snorker, det er sgu da irriterende’. På den måde har du aflivet din egen lyst, før den har nået at spire.

Det gør du

Prøv at tænke på sidste gang, han var rigtig maskulin og lækker. Gennemgå dagen i går, og tænk på de gange, hvor du tænkte: ‘Hvor er han dejlig’. Ideen er at fjerne dit fokus fra det, som er irriterende, og i stedet gøre dig psykisk tændt. Inden for tantrasex findes der også noget, som hedder morgenmeditation. Fidusen er, at din kæreste lægger sig oven på dig, så hans pikhoved præcis rammer din klitoris. I skal selvfølgelig være nøgne. I skal ligge helt stille og bare mærke den andens krop og vejrtrækning. Prøv at slippe dine tanker, slappe af og bare koncentrere dig om hans åndedræt og krop. Det er en rigtig god måde at komme tæt på hinanden på, og når jeres vejrtrækning rammer hinanden, vil hans pikhoved stimulere din klitoris og lysten uden tvivl komme snigende.

Godmorgensex 2

“Jeg har ikke lyst”

Lyst er ikke altid bare noget, der dukker op. Det er noget, der skal skabes. Det er noget pjat, at sex kun er ‘rigtigt’, hvis det er spontant. Hvis du skal leve i et parforhold i mange år, er du på et tidspunkt nødt til at begynde at dyrke din lyst – ellers kan den ende med at forsvinde fuldstændig.

Læs også: Her er mændenes sexfantasier

Det gør du

Du skal blive mere bevidst om, hvad det er, der tænder dig. Næste gang, du mærker lysten komme snigende, så stop op, og tænk over, hvorfor du fik lyst. Var det hans duft, et specielt kys, stillingen eller situationen? Eller aede han dig bare det helt rigtige sted? Og skynd dig så at skrive det ned. Gør det over en periode på en måned, og bed din kæreste gøre det samme. Når måneden er gået, byt så lister, og snak om dem. Det er den perfekte opskrift på et godt knald, fordi han ved præcis, hvad der tænder dig. Manglen på lyst kan dog også være et spørgsmål om vane. Er du ikke vant til morgensex, er det en god idé at øve dig, når du er alene. Sørg for at onanere, før du står op. På den måde bliver dit sexur stillet ind på morgen.

Godmorgensex 3

“Jeg har ikke tid”

Du har tid, du skal bare stå tidligere op. Dynerne kan være tiltrækkende om morgenen, men prøv at tænke på det på denne måde: Hvad vil du helst: Se et afsnit mere af Venner i fjernsynet om natten eller vågne op og være lidt mere frisk? Vælger du det sidste, får du overskud til på den mest fantastiske måde at dyrke sex og fyre op for dit parforhold.

Det gør du

Lav en aftale med din kæreste om, at I tager en uge, hvor I har sex hver morgen. Det skal være en fælles beslutning, ellers går det bare i vasken, fordi den ene ikke føler sig forpligtet. Forbered dig grundigt dagen før, smør madpakken, pak tasken, find tøj frem, og sæt så vækkeuret en halv eller en hel time før normalt. Når alle de små ting er gjort, er du mere rolig og har plads til sex i tankerne. Og husk, sex behøver jo ikke være den helt store tur hver gang. Onani eller oralsex giver samme skønne følelse resten af dagen. Det vigtigste er, at du samtidig holder op med at tænke ‘jeg har ikke tid, jeg har ikke tid’ og giver dig selv lov til at nyde det.

Godmorgensex 4

“Jeg føler mig ikke så lækker om morgenen”

Det her er en rigtig kvindeting, og det er ærgerligt, for mænd elsker kvinder om morgenen, fordi de ser naturlige, uglede og sårbare ud. Han får lyst til at passe på dig og beskytte dig. Og det tænder ham.

Det gør du

Det her kommer til at lyde lidt hårdt, men prøv på at glemme det. Det har din mand gjort for længst. Kan du alligevel ikke rigtig slippe tanken, så tag et bad, lige før du går i seng. Så føler du dig mere ren og lækker, når du vågner. Sexet nattøj er også en god smutvej til selvtillid om morgenen. Ligesom det er en god idé at have et glas vand, pebermyntepastiller eller tyggegummi klar, hvis det er din ånde, du er nervøs for. Føler du dig stadig ikke lækker, så få din kæreste til at fortælle dig, hvorfor han synes, du er lækker. Han skal være præcis, for det kan være med til at skubbe tankerne væk. Meget af ubehaget er nemlig mentalt. Endelig kan du jo tage kæresten med i bad, så er I helt sikkert rene og lækre.

Læs også: Mænd: “Sådan har vi det med kys efter blowjob

Godmorgensex 5

“Jeg er for træt”

Ja, det her er nok det mest almindelige problem for de fleste. Men det er lidt ligesom med sport: Det er tiden op til, at I går i gang, der er det værste, når først I er i gang, så er det jo fedt.

Det gør du 

Det er lettere sagt end gjort at sætte vækkeuret før for at have sex. Derfor skal I aftale, at I begge vil det. Lad den mest trætte begynde. På den måde oplever den trætte, hvor meget energi det giver. Du kan også give din kæreste en liste over ti ting, der tænder dig. På den måde kan han tænde dig på et splitsekund, hvis du er lidt morgengroggy.

Godmorgensex 6

“Jeg får ikke så meget ud af det”

Her er det virkelig vigtigt, at du tager ansvar og gør noget ved det, ellers risikerer jeres sexliv og dermed jeres forhold at løbe ud i sandet!”

Det gør du

Spørg dig selv: ‘Hvorfor får jeg ikke så meget ud af det? Hvad mangler jeg?’. Og snak så med din kæreste om det. Han kan ikke regne det ud selv. Læg også mærke til, hvad der tænder dig. Hvor vil du gerne kysses? Hvad vil du gerne have? Og fortæl det så til din kæreste. Pointen er, at du ikke siger alt det, du ikke kan lide. Så mister han modet. I stedet skal du forsøge at opmuntre ham og fortælle, hvad du godt kan lide. Så er han helt med på den.

Få de seneste sexguides her, og hold dig opdateret

Bragt første gang i Woman nr. 102.