Sexblog: Grænseoverskridende sex, nådesløst rovdyr og store følelser

© iStock

Kære læsere

Jeg er en ung kvinde midt i tyverne, som desperat forsøger at navigere rundt i singlelivet, karrieren, kærligheden, sexlysten og begæret. Jeg er både blondine og storbarmet, men på ingen måde uintelligent. Jeg er prinsesse og drengerøv på samme tid. Jeg er pisse rapkæftet og står altid ved mine meninger og holdninger. Og så vil jeg beskrive mig selv som værende en kvinde med to sider. På den ene side, vil I møde en moden kvinde med styr på livet og det totale overblik over både karrieren, og hvem jeg selv er. Jeg besidder en vis hårdhed, men masser af ambitioner. På den anden side vil I møde kærligheden og sårbarheden. Jeg er en meget følsom pige, hvis verden ofte er bristet. Derfor kæmper jeg den evige kamp for altid at skulle rejse mig og komme på benene igen.

Sex it up

Mit sexliv er farverigt og grænseoverskridende, sammenlignet med hvad der måske er normen. Det er i sengen, at jeg har mulighed for at kaste alt, hvad der hedder ansvar og kontrol fra mig og bare være til i nuet. Selvom jeg til dagligt er meget kontrollerende, er det igennem lækker sex, at jeg lader mig selv give slip. Jeg elsker hård sex og en mand, der kan finde ud af at tage styringen. Under sex skal jeg helst føle mig helt magtesløs. Jeg vil have en mand, som kaster mig rundt, og som gør, hvad han vil med mig. Jeg kan godt lide, når sex bliver grænseoverskridende, og når jeg får lov til at udforske nye områder og sider af mig selv. Jeg er nådesløs, hvis fyren har en lille pik, det gider jeg ikke spilde min tid på, og så er det ud.

Hvad vil jeg have?

Jeg elsker muskuløse og tatoverede fyre, der er iklædt jakkesæt. Jeg kan godt lide, at min mand udadtil fremstår intelligent og sofistikeret, men når jeg så pakker ham ud, fremstår han som et nådesløst rovdyr. Dog kan en rigtig mand ikke måles i, hvor store muskler han har. Dette er bare en bonus. En mand er efter mit hoved først en rigtig mand, når han kan finde ud af at behandle sin kvinde og familie ordentligt. En mand er en mand, når han aldrig giver op og står fast omkring, hvem han er. Dette er nok også derfor, at jeg ikke har en kæreste. Jeg er kræsen, og jeg synes, at livet er for kort til den forkerte mand. Jeg vil have hele pakken.

Hvad kan I forvente af mig?

Gennem bloggen vil jeg forsøge at trække jer med dybt ind i min verden som kvinde, hvor begæret og mørket ligger og lurer under den glimtende facade. Jeg vil skrive om situationer, som enhver kvinde på et tidspunkt kan komme ud for, og hvilke problemstillinger og spørgsmål som ofte ikke bliver besvaret eller taget hånd om. I får indlevelse og masser af saftige detaljer. Jeg agter at sige det, som andre tier omkring. Og lover jer, at alt hvad jeg skriver bliver lige fra hjertet.

– Bund ærligt og helt uden filter.

Jeres Miss Lara

Miss Lara er en ung kvinde midt i tyverne. Som singlekvinde er hun konstant på jagt efter den store kærlighed. Hun er en overlever, som på trods af mange mislykkede forhold, stadig rejser sig og kæmper videre. Hun går efter hele pakken og spilder ikke livet med at nøjes. Derfor søger hun vild og grænseoverskridende sex og fylder hendes liv med provokerende og udfordrende oplevelser. Miss Lara er en uafhængig blogger, der blogger om sine personlige holdninger og erfaringer med sex.

Sexblog Miss Grey

Sexbloggen er et online univers, hvor faste sexbloggere fortæller historier fra sit sexliv, singleliv eller parforhold. I dette univers, handler det om at bryde grænser og slippe sin indre sexkilling løs. Sexbloggen drives af Missgrey.dk. Læs mere på hjemmesiden på Facebook eller Instagram. Læs mere Miss Grey på hjemmesiden på Facebook eller instagram

Tidligere bloggere:

MISS VANILLA

Miss Vanilla er en ung kvinde i tyverne og i et fast forhold. Miss Vanilla har kun sex, hvis der er følelser i spil og har aldrig haft sex udenfor et forhold. Dog elsker hun stadig at eksperimentere med sin kæreste. Glæd jer til at læse om alt fra dominans til klassisk vaniljesex.

 

MISS FELICITY

Miss Felicity er en ung kvinde midt i tyverne, som elsker at være social og have tid til sine nærmeste. Men når mørket falder på, ønsker hun at afgive kontrollen til en mand. Miss Felicity drømmer om at blive sexolog og derfor vil hun, udover at dele sine vilde sider med jer, også komme med råd og tricks til et bedre sexliv.

 

MISS LARA 

Miss Lara er en ung kvinde i tyverne. Som singlekvinde er hun konstant på jagt efter den store kærlighed. Hun er en overlever, som på trods af mange mislykkede forhold, stadig rejser sig og kæmper videre. Hun går efter hele pakken og spilder ikke livet med at nøjes. Derfor søger hun vild og grænseoverskridende sex og fylder hendes liv med provokerende og udfordrende oplevelser.