Sexblog: I kampens hede…

Jeps! Jeg er 100 procent (minus to smuttere, da jeg var 19 år gammel) gummi-tøs. Hvorfor? Fordi det virker. Derfor er det vigtigt, at vi er to, som vil bruge kondom.

Jeg synes, at det er meget attraktivt, når en fyr selv tager initiativet til at få kondomet frem. For at være ærlig, så er der da engang imellem, hvor jeg bare tænker: ”Stik nu bare pikken ind, jeg er klar NU!”. Dog må jeg holde fast i mit ”kondom”-princip, og i disse tilfælde har jeg heldigvis været velsignet med at knalde nogle fyre, som passer på deres allerbedste ven.

Det er ingen hemmelighed, for hverken fyrene eller jer læsere, at jeg IKKE er til fast forhold (overhovedet). Tanken om at skulle være sammen med den samme fyr, falder mig ikke naturligt. Faktisk har jeg oplevet at få svedende hænder og begynde at hyperventilere bare ved tanken. Det er mine tøser, som opfordrer mig til at kontakte et godt ’one-night stand’ igen. Ikke mig selv!

Hvordan foregår det, når jeg møder en ny fyr?

Når jeg skal mødes med en ny fyr, har jeg tre regler:

  1. Jeg vil ikke have noget forpligtende. Det er kun knepperi. At gå lige bagefter er super fint!
  2. Fyren skal være dominant og må meget gerne have en bad-boy attitude
  3. På INTET tidspunkt må det blive kompliceret eller dramatisk. DO NOT FUCKING MESS WITH MY SPACE OF FREEDOM!
  4. Det skal være med kondom

For helt ærligt hvis ikke jeg passer på mig selv og min fisse. Hvem fanden gør så?! Og derfor går jeg også til tjek regelmæssigt. Hvad kan jeg sige? Jeg er en safety-girl.

Kondom er ikke nok. Jeg skal tjekkes!

I Aarhus er vi velsignet med en anonym og åben klinik for kønssygdomme. Klinikken har 10-20 besøgende om dagen (OBS! tirsdag er der flest). OG for at give jer den bedste info, tog jeg på klinikken i denne uge (sad der i to f’ing mange timer på min ugentlige fridag, nemlig tirsdag... suk!). Allerede da jeg kunne se klinikken, var det som om min fisse pakkede sig sammen og kravlede op i livmoderen. Tanken om at skulle have ”næbbet” ind og derefter åbne op.. ugf. Det er virkelig et våben, som skal lande i de rigtige hænder. Jeg har prøvet, at næbbet blev åbnet lidt for meget. Tak for lort altså.

Nå, men inde på klinikken møder jeg de søde receptionister, som giver mig en blanket og et nummer – et af de få tidspunkter hvor det ‘bare at være et nummer i rækken‘ er en gave. Derefter går jeg ind i venteværelset, hvor alle andre sidder med hovederne vendt ned mod gulvet og ansigtet presset i folder. Jeg har før tænkt på, om nogen vil kunne huske mig fra venteværelset – personligt kan jeg ikke huske nogen – men dem, der så kunne genkende mig, ville jo nok ikke afsløre det, da det ville afsløre deres eget besøg på klinikken.

Da jeg så kommer ind til lægen og fortæller, jeg bare kommer for at få foretaget et tjek, så kan jeg se, lægen tænker, jeg skulle have valgt en anden dag. Det er tydeligt, at lægen og sygeplejersken har set rigeligt med både brændende tis og lugtende udflåd for den dag. Og der kommer jeg så, som bare vil tjekkes på grund af hysteri. Lægen spurgte 3 gange, om jeg havde oplevet symptomer? Hvor jeg måtte svare, at nej, det havde jeg ikke, og jeg havde selvfølgelig brugt kondom… kunne godt høre det selv… hysterisk tøs!

Jeg passer bare på mig selv. Det skal I også gøre!

Kære læsere, tro mig! Var jeg fuldkommen pakket ind i bobleplast, og pikken var indsmurt i  harpiks som kondom, så ville jeg stadig være bekymret for at blive smittet! Selvfølgelig forstår jeg også lægen – jeg kunne muligvis også have valgt et bedre tidspunkt. Jeg ville bare tjekkes. NU!

Det er jo vigtigt, du tager ansvar for dig selv. Plus, tænk det som en del af ”the sisterhood”. Vil du ikke takke den forrige ”søster” for at have rent mel i dåsen, når hun er sammen med dit weekend-knald?

Så få det tjekket (gerne hver tredje måned), hvis I har skiftende partnere. Min veninde S og jeg gjorde det til en venindetur forrige gang. For det kan man sagtens, og så har man en anden at dele den akavede stemning med.

Be safe and secure!


/Miss Lexie

Miss Lexie er en uafhængig blogger, der blogger om sine personlige holdninger og erfaringer med sex. Om bloggen skriver hun blandt andet: ”Dette er en blog, som er til for at skabe større forståelse for kvinder, som knalder uden følelser – helt ærligt, vi lever ikke længere i 1920’erne. Derudover ser jeg også bloggen som en måde at arbejde med mig selv på, når jeg helt uoverlagt opfører mig som et kæmpe røvhul overfor fyre. Og mest af alt håber jeg, at det vil underholde og til tider provokere jer læsere. I vil ikke få alt af vide om mig, da jeg må beskytte mig selv og dem omkring mig. Og jeg er heller ikke i gang med at skrive en pornografisk roman. Men jeg lover til gengæld, at I får mig uden filter."

Sexblog Miss Grey

Sexbloggen er et online univers, hvor faste sexbloggere fortæller historier fra sit sexliv, singleliv eller parforhold. I dette univers, handler det om at bryde grænser og slippe sin indre sexkilling løs. Sexbloggen drives af Missgrey.dk. Læs mere på hjemmesiden på Facebook eller Instagram. Læs mere Miss Grey på hjemmesiden på Facebook eller instagram

Tidligere bloggere:

MISS VANILLA

Miss Vanilla er en ung kvinde i tyverne og i et fast forhold. Miss Vanilla har kun sex, hvis der er følelser i spil og har aldrig haft sex udenfor et forhold. Dog elsker hun stadig at eksperimentere med sin kæreste. Glæd jer til at læse om alt fra dominans til klassisk vaniljesex.

 

MISS FELICITY

Miss Felicity er en ung kvinde midt i tyverne, som elsker at være social og have tid til sine nærmeste. Men når mørket falder på, ønsker hun at afgive kontrollen til en mand. Miss Felicity drømmer om at blive sexolog og derfor vil hun, udover at dele sine vilde sider med jer, også komme med råd og tricks til et bedre sexliv.

 

MISS LARA 

Miss Lara er en ung kvinde i tyverne. Som singlekvinde er hun konstant på jagt efter den store kærlighed. Hun er en overlever, som på trods af mange mislykkede forhold, stadig rejser sig og kæmper videre. Hun går efter hele pakken og spilder ikke livet med at nøjes. Derfor søger hun vild og grænseoverskridende sex og fylder hendes liv med provokerende og udfordrende oplevelser.