Sexblog: Konsekvenserne ved et nytårsknald...

© iStock

Så kom vi til den sidste uge i år 2015. I anledning af jul og nytår fester vi igennem. Under disse festligheder indtager mange af os alkohol, hvilket gør os mere løsslupne. For nogen kan en våd aften i byen ende med et hurtigt knald.

Selvom jeg har haft en del pinlige one-nights stands med fremmede mænd, når jeg har været spritstiv, betyder det ikke, at alt fuldemandssex er dårligt. Jeg har haft sex med mænd, som jeg kendte på forhånd, mens jeg og/eller de har været påvirket af alkohol, der var mildest talt fantastisk!

Min første gode oplevelse med sex og alkohol var sammen med ham, jeg kalder ’Masteren’. Han kiggede forbi efter en bytur, hvor vi havde grænsesøgende og lækker sex i timevis, hvorefter vi nærmest besvimede af udmattelse. Det kom virkelig bag på mig, fordi jeg ikke kendte ’Masteren’ som en fyr, der kunne holde mere end et par minutter. Det var som om det store indtag af spiritus, fik hans erektion til at holde meget længere end normalt. Da jeg ikke selv havde drukket var min krop mere end modtagelig, hvilket resulterede i den ene intense orgasme efter den anden.

På et andet tidspunkt var jeg i byen og blev genforenet med en mand, jeg havde datet godt og vel et halvt år. I takt med min promille steg, blev min længsel efter denne mand større og større. Jeg havde ellers brugt lang tid på at komme videre, men i det øjeblik min hjerne var bedøvet af alkohol, kunne jeg ikke holde begæret tilbage længere. Derfor endte natten med, at vi havde det bedste sex, inden eventyret sluttede igen næste morgen.  

Fuldemandssex og pinlige onenightstands

Jeg har personlige erfaringer med one-night stands, der er foregået i fuldskab. Fælles for dem alle er, at det ikke har været specielt gode oplevelser. Disse engangsknald er ofte endt med, at manden er ’gået ned med flaget’, inden nogen af os fik orgasme. I et enkelt tilfælde nåede vi slet ikke at have sex, før han besvimede på sengen. Jeg gik altså uforløst til køjs som ’den sexløse krovært’, der gav husly natten over uden at få noget til gengæld. Et par gange har jeg endda oplevet, at jeg ikke kunne huske nattens begivenheder, da jeg vågnede op næste morgen og fandt en mand i min seng. Jeg fandt det pænt akavet at skulle spørge en ukendt fyr, om vi havde kneppet.

Morgenen efter var nærmest det værste ved disse ’fuldemandsknalderier’. Der stod jeg nemlig og skulle smide disse fremmede mandfolk ud af min lejlighed. For når jeg blev ædru, og tømmermændene bankede på, indså jeg, at fyrene aldrig var nær så flotte i dagslys, som jeg havde bildt mig selv ind i min brandert. Derudover var det ikke alle, der kunne fornemme den pinlige stemning, som opstod, når de forsøgte sig med at small-talke i stedet for at gøre mig den tjeneste at forsvinde let og elegant ud af mit liv, så jeg kunne pleje mine fysiske og moralske tømmermænd i fred.

Alt med måde

Min pointe er, at der er fordele og ulemper ved at kombinere sex og alkohol. Som jeg ser det, er det vigtigste, at man passer på sig selv, når man drikker sig i hegnet. For selvom det er sjovt at være fuld, slippe hæmningerne og score den lækreste fyr i byen, kan der være konsekvenser ved at lade impulserne styre showet. Start derfor ikke det nye år ved at gøre noget, I kommer til at fortryde.

Godt nytår!

Miss Felicity

Miss Felicity er en ung kvinde midt i tyverne, som elsker at være social og have tid til sine nærmeste. Men når mørket falder på, ønsker hun at afgive kontrollen til en mand. Hun drømmer om at blive sexolog, og vil derfor, udover at dele sine vilde sider med jer, også komme med råd og tricks til et bedre sexliv. Miss Felicity er en uafhængig blogger, der blogger om sine personlige holdninger og erfaringer med sex.

Sexblog Miss Grey

Sexbloggen er et online univers, hvor faste sexbloggere fortæller historier fra sit sexliv, singleliv eller parforhold. I dette univers, handler det om at bryde grænser og slippe sin indre sexkilling løs. Sexbloggen drives af Missgrey.dk. Læs mere på hjemmesiden på Facebook eller Instagram. Læs mere Miss Grey på hjemmesiden på Facebook eller instagram

Tidligere bloggere:

MISS VANILLA

Miss Vanilla er en ung kvinde i tyverne og i et fast forhold. Miss Vanilla har kun sex, hvis der er følelser i spil og har aldrig haft sex udenfor et forhold. Dog elsker hun stadig at eksperimentere med sin kæreste. Glæd jer til at læse om alt fra dominans til klassisk vaniljesex.

 

MISS FELICITY

Miss Felicity er en ung kvinde midt i tyverne, som elsker at være social og have tid til sine nærmeste. Men når mørket falder på, ønsker hun at afgive kontrollen til en mand. Miss Felicity drømmer om at blive sexolog og derfor vil hun, udover at dele sine vilde sider med jer, også komme med råd og tricks til et bedre sexliv.

 

MISS LARA 

Miss Lara er en ung kvinde i tyverne. Som singlekvinde er hun konstant på jagt efter den store kærlighed. Hun er en overlever, som på trods af mange mislykkede forhold, stadig rejser sig og kæmper videre. Hun går efter hele pakken og spilder ikke livet med at nøjes. Derfor søger hun vild og grænseoverskridende sex og fylder hendes liv med provokerende og udfordrende oplevelser.