Sexblog: “Kvinder er da lige så liderlige som mænd!"

© istock

Kære Læsere

Alle ved, hvad porno er. Har jeg ret? Pornobranchen er efterhånden noget, som vi allesammen er bekendte med i den ene eller anden forstand. Enten er vi selv aktive brugere og ser porno, eller også er vi stødt på det på de sociale medier, hvor det enten har været debatteret eller er blevet ”liket” af en i vennekredsen. Selvom porno er meget udbredt og fylder i samfundet, så er der stadig mange, som ikke vil indrømme, at de ser det - og kan lide det. I hvert fald mange kvinder. Spørger du en mand, vil han nok være mere tilbøjelig til at indrømme, at han ser porno, hvor de fleste kvinder vil få røde kinder og rømme på sig. Vi er blevet tudet ørene fulde med at porno er lig med kvindeundertrykkelse og dermed en unaturlig måde at dyrke sex på. Og grundet dette tabu er det ikke noget, som man går og råber alt for højt op om. Men helt ærligt så tror jeg, at der er lige så mange kvinder som mænd, der benytter sig af at se porno. Og hvorfor skulle vi ikke også benytte os af det? Kvinder er da lige så liderlige som mænd. Eller har jeg taget fejl? Igennem mørke singlenætter er der behov for at blive stimuleret, når der ikke lige er en mand til at gøre det.

Porno er singlepigens bedste ven

Dét, jeg undrer mig over, og stiller spørgsmålstegn ved, er, hvorfor det er mere okay for en mand at tage sig en spiller til en pornofilm, end det er for en kvinde? Jeg mener, at vi har det samme behov for sex og for at sætte krydderi på både tilværelsen og vores onani, som mænd har. Porno er netop noget, som kan tilføre dette krydderi, så man får lov til at være en del af sine egne frække fantasier og på en måde udleve det, som man måske ikke helt tør at bevæge sig ud i udenfor skærmen. Men tro mig, De damer, I vil få den lækreste orgasme af det. Jeg synes ikke, at der er grund til at holde sig tilbage. Selvfølgelig skal vi som kvinder have lov til at se alt det porno, vi har lyst til, uden at der bliver bygget et tabu op omkring det.

…men du kan også se det med din kæreste

Det er en super fed oplevelse at se porno med sin kæreste. Og har man været sammen længe, så er dette noget, som pifter sexlivet og lysten et hak op. Første gang jeg selv gjorde det, var det selvfølgelig en smule akavet - det vil det nok altid være lige til at starte med - men når man lige kommer over det punkt, er det en super fed måde at få inspiration til nye stillinger på og imødekomme hinandens lumre fantasier.

Start med at finde frem til en fræk film, som I ved, vil få jer begge helt op at ringe. Derefter er jeg sikker på, at I begge vil nyde at røre hinanden lidt mellem benene, måske på samme måde, som de gør i filmen for at få skabt den helt rigtige stemning. Som næste skridt, kan I ligge ved siden af hinanden og afprøve nogle af de mange (til tider) atletiske stillinger. Her skal I forberede jer på, at nogle af stillingerne nok vil mislykkedes, men uanset hvad, får I hurtigt mod på mere og ny inspiration til at pifte den klassiske missionær op. Husk, at det ikke behøver at være så alvorligt. Porno sammen med din kæreste er en anderledes, men fed måde at have forspil eller sex på. Så hvis det ikke lige går, som det gør i filmen, så se det som en lækker tilføjelser og ekstra øvelse.

Så grin af det, og hyg jer. Der skal ikke elskes, der skal knaldes. Sex behøver for mit vedkommende ikke at være der hvor romantikken skal opstå. Det synes jeg, at der er mange andre tidspunkter, hvor man kan gøre det på.

- Miss Lara

Miss Lara er en ung kvinde midt i tyverne. Som singlekvinde er hun konstant på jagt efter den store kærlighed. Hun er en overlever, som på trods af mange mislykkede forhold, stadig rejser sig og kæmper videre. Hun går efter hele pakken og spilder ikke livet med at nøjes. Derfor søger hun vild og grænseoverskridende sex og fylder hendes liv med provokerende og udfordrende oplevelser. Miss Lara er en uafhængig blogger, der blogger om sine personlige holdninger og erfaringer med sex.

Sexblog Miss Grey

Sexbloggen er et online univers, hvor faste sexbloggere fortæller historier fra sit sexliv, singleliv eller parforhold. I dette univers, handler det om at bryde grænser og slippe sin indre sexkilling løs. Sexbloggen drives af Missgrey.dk. Læs mere på hjemmesiden på Facebook eller Instagram. Læs mere Miss Grey på hjemmesiden på Facebook eller instagram

Tidligere bloggere:

MISS VANILLA

Miss Vanilla er en ung kvinde i tyverne og i et fast forhold. Miss Vanilla har kun sex, hvis der er følelser i spil og har aldrig haft sex udenfor et forhold. Dog elsker hun stadig at eksperimentere med sin kæreste. Glæd jer til at læse om alt fra dominans til klassisk vaniljesex.

 

MISS FELICITY

Miss Felicity er en ung kvinde midt i tyverne, som elsker at være social og have tid til sine nærmeste. Men når mørket falder på, ønsker hun at afgive kontrollen til en mand. Miss Felicity drømmer om at blive sexolog og derfor vil hun, udover at dele sine vilde sider med jer, også komme med råd og tricks til et bedre sexliv.

 

MISS LARA 

Miss Lara er en ung kvinde i tyverne. Som singlekvinde er hun konstant på jagt efter den store kærlighed. Hun er en overlever, som på trods af mange mislykkede forhold, stadig rejser sig og kæmper videre. Hun går efter hele pakken og spilder ikke livet med at nøjes. Derfor søger hun vild og grænseoverskridende sex og fylder hendes liv med provokerende og udfordrende oplevelser.

Du vil (garanteret) også kunne lide