Sexblog: Manglen på regelmæssig sex i et parforhold

© iStock

Jeg kan mærke irritationen strømme rundt i kroppen, mens jeg ligger med hovedet på en pude ved siden af min kæreste i hans seng. Mine tanker bliver et tankespind af mulige årsager til, hvorfor han ikke lægger op til noget mere end bare at putte. Forsigtigt gnider jeg min numse en smule op af ham for at friste, trods der egentlig er blevet sagt godnat. Han griner, kysser mig på kinden og vender sig rundt. Jeg sukker frustreret. Jeg tæller dagene siden sidst. Chokeret går det op for mig, hvor længe siden det er, hvilket kun gør mig endnu mere frustreret. Jeg begynder at vende mulige grunde i mit hoved. Har jeg taget på? Er det fordi jeg ikke går så meget med make-up længere? Er han ikke længere tiltrukket af mig? Efter et stykke tid, stopper jeg mig selv og spekulerer. Hvorfor er jeg begyndt at kæde vores mangel på sex sammen med et sundt forhold? Hvorfor tror jeg, at det er mig, der er noget i vejen med? Og hvorfor snakker jeg egentlig ikke bare med min kæreste om det? Med mange tanker, falder jeg uroligt i søvn, med løftet om, at jeg tager det op til debat i morgen.

Én tanke fører til tusind andre

Da jeg efterfølgende snakker med min kæreste om det, kan det roligt siges, at han bliver mere end overrasket og faktisk også en smule irriteret. Langsomt forsøger han at forklare mig, at det intet har med mig at gøre. Overbevisende krammer han mig og plaprer løs om, hvor meget han stadig tænder på mig. Jeg er dog ikke overbevist. Jeg forstår, hvad han siger, men jeg føler stadig, det er mig, der er noget i vejen med, og at vores forhold ikke fungerer med regelmæssig sex - eller manglen på samme. Her stopper jeg op i mine tusinde tanker og tænker igen på ordet regelmæssig. Kvalitetsmæssigt har vi utrolig, altoverskyggende og fuldt ud tilfredsstillende sex. Vi har eksperimenteret, mere end jeg nogensinde har kunnet forestille mig. Det går op for mig, at vi begge er et sted i vores liv, hvor der sker en masse nyt, og at vores liv går videre, imens vores forhold bliver længere. Samtidig tænker jeg på de utallige aftener, hvor jeg har følt mig afvist, og hvor jeg har haft en følelse af, at det er vores pligt som kærester at have regelmæssig sex. Også uden at jeg har haft ordentlig kontakt til mig selv. Jeg har ofte taget mig selv i at være skuffet over en afvisning – også selvom jeg ikke engang havde lyst til sex. Jeg har skullet forstå, at vores ikke specielt regelmæssige sex intet har at gøre med, hvordan jeg ser ud, eller om vores forhold er ved at gå i stykker, men simpelthen at der også er et liv omkring både ham og jeg, som også optager vores tid.

Når det så endeligt går løs, bliver der dog ikke sparet på noget..

Much Love

Miss Vanilla

Miss Vanilla er en ung kvinde i tyverne og i et fast forhold. Miss Vanilla har kun sex, hvis der er følelser i spil og har aldrig haft sex udenfor et forhold. Dog elsker hun stadig at eksperimentere med sin kæreste. Glæd jer til at læse om alt fra dominans til klassisk vaniljesex. Miss Vanilla er en uafhængig blogger, der blogger om sine personlige holdninger og erfaringer med sex.

Sexblog Miss Grey

Sexbloggen er et online univers, hvor faste sexbloggere fortæller historier fra sit sexliv, singleliv eller parforhold. I dette univers, handler det om at bryde grænser og slippe sin indre sexkilling løs. Sexbloggen drives af Missgrey.dk. Læs mere på hjemmesiden på Facebook eller Instagram. Læs mere Miss Grey på hjemmesiden på Facebook eller instagram

Tidligere bloggere:

MISS VANILLA

Miss Vanilla er en ung kvinde i tyverne og i et fast forhold. Miss Vanilla har kun sex, hvis der er følelser i spil og har aldrig haft sex udenfor et forhold. Dog elsker hun stadig at eksperimentere med sin kæreste. Glæd jer til at læse om alt fra dominans til klassisk vaniljesex.

 

MISS FELICITY

Miss Felicity er en ung kvinde midt i tyverne, som elsker at være social og have tid til sine nærmeste. Men når mørket falder på, ønsker hun at afgive kontrollen til en mand. Miss Felicity drømmer om at blive sexolog og derfor vil hun, udover at dele sine vilde sider med jer, også komme med råd og tricks til et bedre sexliv.

 

MISS LARA 

Miss Lara er en ung kvinde i tyverne. Som singlekvinde er hun konstant på jagt efter den store kærlighed. Hun er en overlever, som på trods af mange mislykkede forhold, stadig rejser sig og kæmper videre. Hun går efter hele pakken og spilder ikke livet med at nøjes. Derfor søger hun vild og grænseoverskridende sex og fylder hendes liv med provokerende og udfordrende oplevelser.

Du vil (garanteret) også kunne lide