Sexblog: Mother (fucking) issues

© iStock

Jeg tænker tit på, hvad og hvor meget den bagage, vi har med fra barns ben, har af betydning, når det kommer til vores syn på forhold senere i livet. Personligt har jeg en tung bagage, når det kommer til fantasien om lykkelige forhold.

Min biologiske far burde ikke være blevet far. Han var ikke klar, og så havde han psykiske mangler. Herunder manglende han sociale egenskaber og medfølelse. Jeg har endnu ikke hørt ham sige, at han elsker mig. Men ham er jeg ikke klar til at fortælle om endnu. I stedet for vil jeg fortælle om min biologiske mor.

Mit store idol

Min biologiske mor var mit idol, da jeg var barn. Hun var smuk og tynd (radmager).  Hun gik op i sit tøj og udseende. Det var mere reglen end undtagelsen, at vi kom en halv time for sent til arrangementer. Hun var mit et  og alt - og jeg hendes. Hun fortalte mig alt muligt. Sex og død blev daglige samtaleemner. Jeg fik alt at vide om sex og hendes erfaringer med mænd. Vi havde ikke mange penge, men hun elskede mig mere, end jeg troede var muligt – hvilket var rigdom for mig. Det var kun min mor og jeg, som boede sammen. Os mod verden.

Mændene i hendes liv

…havde der været en del af. Modsat mig var hun typen, der søgte faste forhold. Hun blev så længe i forholdene, at man skulle tro, det var dem for altid. Hun kunne dog ikke blive og være ‘nogens’. Hun flygtede, da det var allermest trygt og stabilt. Mændene var blændet af hende. Nogen prøvede endda at kontakte hende mange år efter, deres forhold sluttede. Indtil hun fandt en pædagogmedhjælper fra min SFO. En 14 år yngre mand, som tog kontakt til hende og scorede hende stort set efter deres første møde. Han var ellers i et fast forhold med en kvinde, han senere blev forlovet med. Han sagde, at han ikke kunne forlade sin forlovede på grund af penge. Jeg vidste altid, hvornår min mor og pædagogmedhjælperen havde skændtes og (midlertidigt) stoppet deres forhold, da han blandt andet ignorerede mig i SFO’en. Min mor græd. Det varede i otte år indtil min mor døde.

Daglige kampe

Hun var ikke blevet hos ham, hvis han havde været opnåelig. Han måtte ikke vide, at jeg kendte til deres forhold. Det var min mors og min hemmelighed. I det hele taget, var de ting, min mor talte med mig om mere for veninder end for et barn og sin mor. Sådan var det, fra jeg blev født, til hun døde, da jeg var 14 år gammel. I dag ved jeg, det var et forkert forhold imellem os. Hun elskede mig, men både hun og min far burde ikke have været forældre, da ingen af dem havde kompetencerne, hvilket nok også er en af grundene til, jeg ikke vil have børn, og at jeg væmmes ved at se dem. De dysfunktionelle forhold, jeg søger, er nok også inspireret af min mors ”game”. Det er bare én af de mange forskruede ting, som jeg har taget med mig fra min opvækst uden at ville det – og så er der alle dem fra min opvækst med min far. Derfor er jeg opmærksom på disse vaner og prøver at arbejde med dem – det føles dog som en daglig kamp.

Specielt er mit syn på faste forhold, en vane, som er meget svær at bryde – næsten uigennemtrængelig. Så jeg træner mig selv en gang imellem i bare at kunne holde tanken ud om at turde gøre mig selv sårbar og give mig hen til et andet menneske.

Jeg skal nok vinde over dæmonerne med hjælp fra mine kære.

/Lexie

Miss Lexie er en uafhængig blogger, der blogger om sine personlige holdninger og erfaringer med sex. Om bloggen skriver hun blandt andet: ”Dette er en blog, som er til for at skabe større forståelse for kvinder, som knalder uden følelser – helt ærligt, vi lever ikke længere i 1920’erne. Derudover ser jeg også bloggen som en måde at arbejde med mig selv på, når jeg helt uoverlagt opfører mig som et kæmpe røvhul overfor fyre. Og mest af alt håber jeg, at det vil underholde og til tider provokere jer læsere. I vil ikke få alt af vide om mig, da jeg må beskytte mig selv og dem omkring mig. Og jeg er heller ikke i gang med at skrive en pornografisk roman. Men jeg lover til gengæld, at I får mig uden filter."  

Sexblog Miss Grey

Sexbloggen er et online univers, hvor faste sexbloggere fortæller historier fra sit sexliv, singleliv eller parforhold. I dette univers, handler det om at bryde grænser og slippe sin indre sexkilling løs. Sexbloggen drives af Missgrey.dk. Læs mere på hjemmesiden på Facebook eller Instagram. Læs mere Miss Grey på hjemmesiden på Facebook eller instagram

Tidligere bloggere:

MISS VANILLA

Miss Vanilla er en ung kvinde i tyverne og i et fast forhold. Miss Vanilla har kun sex, hvis der er følelser i spil og har aldrig haft sex udenfor et forhold. Dog elsker hun stadig at eksperimentere med sin kæreste. Glæd jer til at læse om alt fra dominans til klassisk vaniljesex.

 

MISS FELICITY

Miss Felicity er en ung kvinde midt i tyverne, som elsker at være social og have tid til sine nærmeste. Men når mørket falder på, ønsker hun at afgive kontrollen til en mand. Miss Felicity drømmer om at blive sexolog og derfor vil hun, udover at dele sine vilde sider med jer, også komme med råd og tricks til et bedre sexliv.

 

MISS LARA 

Miss Lara er en ung kvinde i tyverne. Som singlekvinde er hun konstant på jagt efter den store kærlighed. Hun er en overlever, som på trods af mange mislykkede forhold, stadig rejser sig og kæmper videre. Hun går efter hele pakken og spilder ikke livet med at nøjes. Derfor søger hun vild og grænseoverskridende sex og fylder hendes liv med provokerende og udfordrende oplevelser.