Sexblog: One way trip to Brazil

Så skete det! Nu havde jeg planlagt det og taget mig sammen til det. Vi snakker en all inclusive tur til Brazil. Åh ja! Ingen nærrigpind her. Og det hele varede et par timer, for så skulle jeg på arbejde.

Jeg snakker selvfølgelig om voksning, og transporten klarede jeg med en køretur i bus på bare 24 minutter. Det var min første gang nogensinde, at jeg skulle prøve at blive vokset. Det havde kun taget mig nogle år (og en lidt presset måned, siden min veninde gav mig et navn på en voks-dame.) at tage mig sammen til at bestille en tid. Som alt andet i mit liv, gør jeg det 110% eller slet ikke. Så vi snakker hele turen bestående af armhuler, hele ben, brasiliansk intim og lige den striben hår, der går fra navlen til mod fissen (hvad skal den overhovedet gøre godt for?! Heldigvis siger min voks-dame, at er den ret almindelig).

Som sagt var det min veninde, som anbefalede mig stedet (er du nybegynder, så spørg dine veninder!) Hun var alle pengene værd! Hun startede med at spørge til min erfaring, hvor jeg måtte fortælle, at dette var min jomfrurejse. I et øjeblik kunne jeg se, hun diskuterede med sig selv, og sagde så, at vi skulle starte med skrævet, da de fleste næsten løb, efter de havde mærket smerterne på benene … Godt nok frygtede jeg selv allermest armhulerne, men jeg må indrømme, at jeg ikke lige kunne se logikken i, at det var nemmere at få revet hårene af skrævet til at starte med … Men jeg bøjer mig for de professionelle. På det her område vidste jeg INTET.

Som et plukket pindsvin

Da det varme voks lagde sig i bikinikanten, begyndte mine hænder at svede. Fødselsvejrtrækningsøvelserne blev taget i brug. Jeg måtte tvinge mine ben til ikke at smække fødderne op mod mit ansigt i et panisk forsøg på at gemme min dyrebare væk. Og så SVUUUUUSJ! I det næste øjeblik står masochisten med en lyserød flap dækket af tynde pigge – åbenbart er hårrødder tykke (eww, det ligner jo, at der er en, der har plukket et pindsvin!!). ER det VIRKELIG for meget at forlange, at hårrødderne er tynde og feminine, i stedet for klamme, tykke, stride sataner? Men det gjorde faktisk ikke ondt. Jeg spjættede kun på grund af lyden. Lige indtil hun nåede længst inde på skamlæberne. AV! Heldigvis kunne hver side tages med et snuptag.

Jeg havde lidt svært ved at holde et grin inde, da jeg skulle sidde i doggystyle, så hun kunne få det sidste fra fissen og mod røvhullet. Næste gang, denne position vil blive brugt, er under et knald.

Vi nåede så syd for grænsen – altså benene. Her startede hun med underbenet. MOTHERFUCKER! Det gjorde ondt. Hun blev forbavset over det, både fordi jeg ikke mærkede noget på lårene og så taget i betragtning, at hun havde taget skrævet. Åbenbart plejer det at være omvendt.

Destination armhuler – min frygt. Hvilket overhovedet ikke gjorde ondt. Til gengæld viste hun mig, at hårrødderne her var lige så tykke som dem i skridtet. For fuck’s sake – det er jo ikke normalt. Opmuntrende sagde hun, at hun havde set værre. Aldeles nobel indsats fra hendes side, men det hjalp ikke en skid. Mit skræv og armhuler lignede et mæslingeangreb i alverdens nuancer af rød de første 48 timer.

Så hvad er konklusionen? I’m never turning back! Men på den anden side kan jeg ikke lade være med at røre ved min nu helt glatte fisse  – endnu mere end jeg plejer. Så det er meget, kan I nok regne ud!

 

/Lexie – now feeling more sexy than ever!

Miss Lexie er en uafhængig blogger, der blogger om sine personlige holdninger og erfaringer med sex. Om bloggen skriver hun blandt andet: ”Dette er en blog, som er til for at skabe større forståelse for kvinder, som knalder uden følelser – helt ærligt, vi lever ikke længere i 1920’erne. Derudover ser jeg også bloggen som en måde at arbejde med mig selv på, når jeg helt uoverlagt opfører mig som et kæmpe røvhul overfor fyre. Og mest af alt håber jeg, at det vil underholde og til tider provokere jer læsere. I vil ikke få alt af vide om mig, da jeg må beskytte mig selv og dem omkring mig. Og jeg er heller ikke i gang med at skrive en pornografisk roman. Men jeg lover til gengæld, at I får mig uden filter."  

Sexblog Miss Grey

Sexbloggen er et online univers, hvor faste sexbloggere fortæller historier fra sit sexliv, singleliv eller parforhold. I dette univers, handler det om at bryde grænser og slippe sin indre sexkilling løs. Sexbloggen drives af Missgrey.dk. Læs mere på hjemmesiden på Facebook eller Instagram. Læs mere Miss Grey på hjemmesiden på Facebook eller instagram

Tidligere bloggere:

MISS VANILLA

Miss Vanilla er en ung kvinde i tyverne og i et fast forhold. Miss Vanilla har kun sex, hvis der er følelser i spil og har aldrig haft sex udenfor et forhold. Dog elsker hun stadig at eksperimentere med sin kæreste. Glæd jer til at læse om alt fra dominans til klassisk vaniljesex.

 

MISS FELICITY

Miss Felicity er en ung kvinde midt i tyverne, som elsker at være social og have tid til sine nærmeste. Men når mørket falder på, ønsker hun at afgive kontrollen til en mand. Miss Felicity drømmer om at blive sexolog og derfor vil hun, udover at dele sine vilde sider med jer, også komme med råd og tricks til et bedre sexliv.

 

MISS LARA 

Miss Lara er en ung kvinde i tyverne. Som singlekvinde er hun konstant på jagt efter den store kærlighed. Hun er en overlever, som på trods af mange mislykkede forhold, stadig rejser sig og kæmper videre. Hun går efter hele pakken og spilder ikke livet med at nøjes. Derfor søger hun vild og grænseoverskridende sex og fylder hendes liv med provokerende og udfordrende oplevelser.