Sexblog: Smertestillende medicin

© iStock

Jeg har lige mistet et højt elsket familiemedlem. Normalt er sårbarhed ikke noget, jeg viser. Ikke udover til de tætteste i min familie. Jeg blev oplært af min biologiske far, at græde er at vise svaghed. Jeg fik af vide, at hun var døende fredag efter arbejde. Om lørdagen havde jeg en vagt på arbejdet. Min mor sagde, at hun lå i koma, og derfor ikke ville registrere om jeg var der eller ej, og det så ud til at tage noget tid, før hun ville dø. Jeg tog på arbejde, og da jeg endelig senere er ankommet til min hjemby, fortæller min mor mig, at hun døde, da jeg sad i toget. Vi besøger hende, og jeg får sagt farvel. Jeg græder og græder. Og så kommer muren op. Jeg lukker min smerte inde, fordi jeg håndterer det selv. I kirken græder jeg ikke. Jeg passer på min mor og smiler ved tanken om, at den nu afdøde har fået fred.

Receptfri medicin

Efter bisættelsen tager vi hjem til min familie. Solen skinner, og det er varmt. Indeni kan jeg mærke, at jeg bliver mere og mere rastløs. Alle andre snakker med hinanden, men jeg har ikke lyst til at deltage, for jeg vil ikke være i sårbarheden og tristheden. Ude i haven hører jeg pludseligt noget højt musik, som jeg følger. Et par gader længere væk kan jeg se, at der bliver bygget, og der er håndværkere på taget. Kunne jeg tillade mig at gå ned til dem? Efter noget tid går jeg derned. Jeg gør det, fordi jeg ikke håndterer smertelige følelser. Jeg shopper og knalder dem væk. For det er noget, jeg kan kontrollere. Jeg havde allerede brugt 1500 kr. inden bisættelsen, og jeg følte mig glad. Men nu til selve bisættelsen manglede jeg noget mere tilfredsstillende. Jeg ringer til min veninde, Moffe, og siger, jeg har brug for hende som dække, nu hvor jeg skal ned og se på håndværkere. Hun griner og siger OK.

Så imens vi får snakket om vores næste bytur, nærmer jeg mig håndværkerne. Jeg ved, jeg ser godt ud. Håret er sat og makeuppen er fin, min lange sorte kjole sidder som smurt på. Den ene håndværker har holdt øje med mig, siden jeg nåede hjørnet af vejen. De stopper arbejdet, sætter sig ned og kigger på mig fra taget. Han er mørkhåret, har meget markerede arme og ben og en brun hud, som jeg nok bliver tiltrukket af grundet min egen skandinaviske solkyssede hud (altså den blege hud med fregner, som ikke længere er ligbleg ligesom om vinteren). Han vidste, jeg hungrede efter ham. Han var stoppet med alt arbejdet og sad nu bare og holdt øjnene på mig. Han svarede knapt nok, når hans ven prøvede at snakke med ham. Jeg smilte og viste min interesse. Jeg ønskede bare, at han kun ville stå i håndværker-shorts, sko og solbriller – og bar overkrop, selvfølgelig. Så skulle han føre mig ind i et af de færdige rum, tage mig op ad den rå væg og rive min hud af håndfladerne imens de støtter sig op af væggen, og han tager mig bagfra. Et fast greb om min hals og den anden på mit bryst. Bagefter tager jeg min kjole fra det beskidte og endnu ufærdige gulv, ryster den og børster det værste af, smiler og går.

Ren samvittighed

Da jeg stod lige nedenfor ham, var jeg fristet. Knald ham og smerten ville gemmes væk. Men jeg lod være. Mine fødder overtog styringen. Hjernen vandt kampen mod skrævet. Lige så meget af respekt for min familie. Jeg vendte mig om, og jeg smilte til håndværkeren, som fortsat kiggede på mig. Da jeg vender mig om for at gå tilbage mod familien, hører jeg ham højt sige, ”nå, så må man tilbage til arbejdet”. Tilbage i haven kigger jeg stadig efter håndværkeren på taget, hvorefter jeg tager hjem. 

Lige på og hårdt

/Miss Lexie

Miss Lexie er en uafhængig blogger, der blogger om sine personlige holdninger og erfaringer med sex. Om bloggen skriver hun blandt andet: ”Dette er en blog, som er til for at skabe større forståelse for kvinder, som knalder uden følelser – helt ærligt, vi lever ikke længere i 1920’erne. Derudover ser jeg også bloggen som en måde at arbejde med mig selv på, når jeg helt uoverlagt opfører mig som et kæmpe røvhul overfor fyre. Og mest af alt håber jeg, at det vil underholde og til tider provokere jer læsere. I vil ikke få alt af vide om mig, da jeg må beskytte mig selv og dem omkring mig. Og jeg er heller ikke i gang med at skrive en pornografisk roman. Men jeg lover til gengæld, at I får mig uden filter."  

Sexblog Miss Grey

Sexbloggen er et online univers, hvor faste sexbloggere fortæller historier fra sit sexliv, singleliv eller parforhold. I dette univers, handler det om at bryde grænser og slippe sin indre sexkilling løs. Sexbloggen drives af Missgrey.dk. Læs mere på hjemmesiden på Facebook eller Instagram. Læs mere Miss Grey på hjemmesiden på Facebook eller instagram

Tidligere bloggere:

MISS VANILLA

Miss Vanilla er en ung kvinde i tyverne og i et fast forhold. Miss Vanilla har kun sex, hvis der er følelser i spil og har aldrig haft sex udenfor et forhold. Dog elsker hun stadig at eksperimentere med sin kæreste. Glæd jer til at læse om alt fra dominans til klassisk vaniljesex.

 

MISS FELICITY

Miss Felicity er en ung kvinde midt i tyverne, som elsker at være social og have tid til sine nærmeste. Men når mørket falder på, ønsker hun at afgive kontrollen til en mand. Miss Felicity drømmer om at blive sexolog og derfor vil hun, udover at dele sine vilde sider med jer, også komme med råd og tricks til et bedre sexliv.

 

MISS LARA 

Miss Lara er en ung kvinde i tyverne. Som singlekvinde er hun konstant på jagt efter den store kærlighed. Hun er en overlever, som på trods af mange mislykkede forhold, stadig rejser sig og kæmper videre. Hun går efter hele pakken og spilder ikke livet med at nøjes. Derfor søger hun vild og grænseoverskridende sex og fylder hendes liv med provokerende og udfordrende oplevelser.