Jaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa!
Jaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa!

SEXBREVKASSE: Jeg ryster efter sex

Sexolog Maj Wismann forklarer, hvorfor du kan få det helt mærkeligt efter sex

5. marts 2010 af Rikke Hovn Poulsen

Hej Maj
Efter en god gang sex opfører mine ben sig somme tider underligt. Når jeg træder ud af sengen, ryster de, og jeg vakler nærmest ud på toilettet. En gang føltes det også, som om mine arme og fingre sov, efter jeg havde fået orgasme. Er det normalt, eller hvad kan det betyde?
Hilsen J

Hej J
Bare rolig, det er en ganske almindelig reaktion. Lige som der ikke findes to orgasmer, der er ens, findes der heller ikke nogen standard-måde, din krop skal opføre sig på efter sex. Kender du ikke det der med, at nogle gange er du vildt frisk, og andre gange sover du med det samme? Det er nøjagtig det samme! Og hvis du derudover er en af de mange kvinder, der bruger hele kroppen, når de har sex, til for eksempel at spænde op i underlivet, ballerne eller lårene for at opnå orgasme, og hvis du knokler derudad - ja, så giver det jo ømme og rystende muskler bagefter.

Jeg tænker lidt på, om du ligger og nyder din orgasme og giver den god opmærksomhed bagefter? Mange kvinder har travlt med at komme op og i gang med det samme. Jeg vil klart anbefale, at du bliver liggende, indtil orgasmen er helt dampet af. Giv dig tid til virkelig at nyde den og mærke eftervirkningerne, som suser rundt i din krop.

Du kan også være opmærksom på, hvordan du spænder op i kroppen under sex. For du kan faktisk, med lang tids øvelse, lære at få orgasme på andre måder end den, du kender i forvejen.

Bare klø på - der er intet i vejen med dig!

De kærligste tanker
Maj

Womans hus-sexolog Maj Wismann




Womans hus-sexolog Maj Wismann svarer på jeres sex-spørgsmål hver fredag her på woman.dk. Har du et
spørgsmål, du gerne vil have svar på? Så skriv til [email protected] (skriv SEXBREVKASSE tydeligt i emnefeltet)


Læs mere om Maj Wismann på hendes hjemmeside her