Flirt
Flirt

Tænd ham med dit kropssprog

Lær hvordan du scorer en fyr - blot ved at sende signaler

27. november 2007

Du er på den vildeste bytur med tøserne og dér - lige midt i spotlightet, står din udkårne. Prinsen på den hvide hest - selveste Mr. Right.

Men hvordan viser du den heldige herre, at du er interesseret i ham? Med dit kropssprog selvfølgelig! Det er faktisk meget simpelt, for der er et par regler og tegn, som appellerer til vores urinstinkt og som derfor ikke kan slå fejl. Nogle koder, som ligger så dybt i os, at vi måske ikke lige umiddelbart lægger mærke til det, men det gør vort instinkt!

En af verdens førende eksperter i parforhold og sex, Tracy Cox, ved lige nøjagtig hvad der skal til, for at tænde en fyr og vise ham, at du er interesseret, og hun øser ud af sin viden i bogen Super Date.

 

DE HEMMELIGE TEGN
Hvis du vil vise ham at du er seksuelt interesseret i ham, skal dit kropssprog være åbent og du viser interesse ved at smile og flirte med øjnene. Lægger du benene over kors - gerne så højt på låret som muligt, så er det faktisk også er tegn på interesse.

Kærtegn dig selv ved at gnide dig på lårene eller lad din hånd glide fra taljen ned over hoften eller lad som om, at du har spildt noget på fingeren og slik den af. Slå med håret, så det svinger som du skulle til audition på en L'oreal hår-reklame eller lad fingerene løbe igennem dit hår.

Du kan også køre en finger ned langs drinksglasset, lade en fingerring glide op og ned af fingeren eller sutte på en isterning.

Brug fingere til at ae din øreflip eller sno dit nakkehår omkring fingrene og sørg for at vende håndledet mod ham - viser du håndryggen er det nemlig et tegn på at du ikke er interesseret. Kærtegn dine læber med en finger

 

DET FRÆKKE BEN-GNID
En lille øvelse, som minder en smule om den berømte "the bend and snap"-teknik fra filmen "Blondinens Hævn" med Reese Witherspoon.



Dette udfordrende trick udføres på en barstol, hvor du sidder med benene lagt over kors. Bøj dig fremover og tag fat i anklen på det øverste ben - kør hånden op ad benet, langs læggen og låret. Slut bevægelsen ved hofterne, skyd brystet frem mens du rækker ud efter din drink og læn dig derefter tilbage og tag et nip af drinken. Det kræver en smule øvelse at få det hele til at se elegant og glidende ud, så øv dig et par gange derhjemme.

">

VIL HAN HAVE MERE?
Du kan teste om du har fået ham i garnet ved en lille let bevægelse. Træd et lille skridt frem mod ham, mens I står og snakker og træd så hurtigt tilbage igen.

Hvis han er interesseret, så vil han automatisk træde et skridt frem mod dig. Det er ikke en bevidst bevægelse, men noget der ligger i vores instinkt. Tal lidt lavere - hvis han råber til dig, at du skal tale højere, så er han ikke interesseret.

Læs mere fra samme kategori