article 20770
article 20770

Verdens bedste bolle-musik

Marvin Gaye's Sexual Healing er verdens mest sexede sang

15. december 2006

Af: Mette Andrea Boesgaard

Vil du have sex i aften? Så find Marvin Gayes nummer Sexual Healing frem. Den sang er nemlig netop blevet kåret som den absolut bedste sang til at dyrke sex til.

Yahoo Music har spurgt 2.000 mennesker, hvilken musik de fandt mest befordrende for et godt knald. Og soul-klassikeren fra 1982 vandt en ubetinget førsteplads med hele 20 % af stemmerne!

- Musik har æggende effekt. En af dens funktioner er at forføre. For at gøre det, må den have en god stemme i forgrunden og romantiske eller sensuelle tekster, som lytteren kan identificere sig med, siger musik-psykologen Tomas Chamorro-Premuzik, som står bag undersøgelsen.

Og med Marvins fløjsbløde stemme og tekster som: "Let's get down tonight / I'm hot just like an oven / I need some lovin" må Sexual Healing siges at leve op til det!

Vil du have mere inspiration til din egen Absolut Bedste Sex-musik, vol. 1? Så er her de ti mest sexede sange ifølge undersøgelsen:

Nr. 1:   Marvin Gaye: Sexual Healing
Nr. 2:   U2: With or Without You
Nr. 3:   Barry White: My First, My Last, My Everything
Nr. 4:   Serge Gainsbourgh & Jane Birkin: Je t'aime
Nr. 5:   Chris Isaak: Wicked Game
Nr. 6:   Al Green: Let's Stay Together
Nr. 7:   Nelson Phyllis: Move Closer
Nr. 8:   INXS: I Need You Tonight
Nr. 9:   Madonna: Justify My Love
Nr. 10:  Kylie Minogue: Slow

Læs mere:
Hvad synes du er den bedste bolle-musik? Deltag i Woman Debatten