Tag mig langsomt - i soveværelset, med lyset slukket og i missionærstillingen!
Tag mig langsomt - i soveværelset, med lyset slukket og i missionærstillingen!

Vi er vilde med almindelig sex

Flertallet af os vil allerhelst dyrke missionær-sex i soveværelset med vores faste kæreste

4. februar 2009 af Rikke Hovn Poulsen

Glem alt om dildoer, porno og avanceret sex. Flertallet af woman.dk's brugere vil meget hellere have et godt, gammeldags knald på den traditionelle facon. Det tyder tallene i Womans undersøgelse om 'det perfekte knald' i hvert fald på.


I undersøgelsen svarede 646 læsere hver på 14 spørgsmål om, hvordan det perfekte knald skulle være. Hele 84 procent svarede, at de helst vil bolle med en fast kæreste. Der er flest, der foretrækker at gøre det i soveværelset - og allerhelst om aftenen lige inden, de skal i seng. Og vanetænkningen stopper ikke der: Hele 77 procent af jer derude mener, at missionærstillingen er en uundværlig ingrediens i det perfekte knald.


Sexolog Maj Wismann er bestemt ikke overrasket over, at det er de traditionelle sexoplevelser, der hitter.


- Det er ligesom at få oksesteg til et bryllup - på en måde er det lidt småkedeligt, men vi ved jo, at det er det, der virker. Sex behøver bestemt ikke være avanceret for at være fedt - snarere tværtimod, siger hun.


Men lidt spræl er der dog også lyst til ude i de små hjem. 43 procent synes, det er superfrækt at blive bundet, og 31 procent vil gerne have et lille smæk i numsen.


DET PERFEKTE KNALD - FRA START TIL SLUT:
Ifølge flertallet af woman.dk's læsere har du her opskriften på den bedste omgang sex nogensinde

1. Skaf dig en kæreste
84 procent foretrækker at dyrke hot lovin' med en fast kæreste

2. Han skal tage initiativ
78 procent vil helst have, det er manden, der tager initiativ

3. Vent til det bliver aften
Det perfekte tidspunkt at knalde ligger på et tidspunkt mellem aftensmaden og sengetid - i hvert fald ifølge 53 procent af jer

4. Gå ind i soveværelset
45 procent synes, soveværelset er bedst at bolle i

5. Forspillet skal tage mellem 11-20 minutter
det mener 45 procent i hvert fald

6. Kys og oralsex
92 procent af jer mener, at det optimale forspil indeholder masser af kys, 70 procent vil selv have oralsex, og 67 procent vil give det til kæresten.

7. Sexagten varer mellem 11-20 minutter
40 procent synes, det er den perfekte balance mellem for kort og for lang tid

8. Missionæren, doggy style, ridetur og ben på skuldre
77 procent vil have missionæren med i det perfekte knald, 75 procent vil tages bagfra, 74 procent vil ud på en lille ridetur, og 52 procent vil ligge med benene på hans skuldre.

9. En lille bindeleg
Lidt let bondage er også et hit hos mange af jer. 43 procent vil nemlig gerne bindes på et tidspunkt under det perfekte knald.

10. Lig i ske
Lidt nusseri er helt klart på sin plads efter en god omgang sex. 61 procent vil i hvert fald gerne ligge i ske og hygge, når løjerne er overstået.

 

I Woman nr. 124 kan du læse meget mere om det perfekte knald