© Getty Images

Vil du passe på din krop – især lige dér, hvor huden er allermest følsom?

Intimpleje med kærlighed!

28. april 2020 af Sinful

Tænker du over, hvad de forskellige produkter indeholder, når du anvender dem på dine mest intime områder af kroppen? Det gør de fleste, og det er kun en god idé, hvis du gerne vil passe på dig selv og din krop – især lige der, hvor huden er allermest følsom.

Mathilde Mackowski, medstifter og medejer af Sinful, står bag Kaerlig, der er en serie af intimplejeprodukter, produceret i Danmark. Serien indeholder blandt andet verdens første svanemærkede glidecreme, en massageolie, en orgasme gel og en intimsæbe.

Kaerlig-serien er produceret helt uden unødvendig kemi, og mange af produkterne er desuden både svanemærket og allergicertificeret. De er alle økologiske og fremstillet af naturlige ingredienser, så de kun indeholder det bedste for dig og din krop.

I samarbejde med Sinful.dk har vi kigget lidt nærmere på de økologiske produkter fra Kaerlig.

1. Vandbaseret glidecreme

Vil du have endnu mere ud af den frække leg i soveværelset, så prøv Kaerlig Vandbaseret Glidecreme, der er den første svanemærkede af sin slags i hele verden. 

Den har en neutral duft og en høj glideevne, og så er den sikker at bruge sammen med både kondom og sexlegetøj. Den økologiske glidecreme er pH-reguleret, samt fri for parfume, glycerin, parabener og alkohol. Den findes også i en anal-udgave.

© Sinful

2. Massageolie

Vil du forføre din partner eller trænger du selv til en behagelig og erotisk kropsmassage? Kaerlig Massageolie er ideel til et sensuelt forspil, da den kan anvendes udvendigt over hele kroppen, inklusiv de intime områder. Den har en høj glideevne og en fugtgivende effekt, som efterlader huden silkeblød. 

Massageolien har en æstetisk og sober indpakning, så den nemt kan stå fremme på badeværelset eller natbordet.

© Sinful

3. Orgasme gel

Intimplejeserien fra Kaerlig indeholder også en lille gel, som kan hjælpe dig med at opnå ekstra dybe og endnu mere intense orgasmer. Den Økologiske Orgasme Gel fra Kaerlig påføres klitoris og øger blodgennemstrømningen og derved sensitiviteten. Det betyder, at selv den mindre berøring vil føles ekstra pirrende. Den effektive orgasme gel kan desuden bruges med både kondom og under oralsex.

© Sinful

4. Intimsæbe

Den skånsomme, men effektive intimsæbe fra Kaerlig er fremstillet af naturlige ingredienser og indeholder 95 procent økologiske ingredienser. Den er desuden pH-reguleret og har en pH-værdi på 4, så du ikke forstyrrer den naturlige flora i underlivet. 

Sæben er nem at dosere, og så skummer den dejligt, hvilket efterlader dig med en ren og frisk følelse efter brug.

© Sinful

5. Kaerlig gaveæske

Er du træt af altid at give blomster eller en æske chokolade i værtindegave, så overvej en Kaerlig Gaveæske næste gang du skal til middag hos din veninde. Gaveæsken indeholder de fire produkter, som er beskrevet ovenfor, og den vil med al sandsynlighed vække stor glæde hos modtageren, der får masser af mulighed for selvforkælelse.

© Sinful

Vil du ikke risikere at gå glip af velværetips? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.