Sex i seng
© Getty Images

Sexnoveller: En sanselig aften

Et tungt græskar til Halloween giver uventet Helene en undskyldning for at score sin lækre nabo. Og det er bestemt ikke noget dårligt catch

2. august 2018 af Woman

En sanselig aften

Helene nåede at tabe græskarret to gange på gaden, mens hun var på vej hjem fra supermarkedet. Overfladen var glat og rund, og det blev ved med at smutte mellem fingrene på hende. Da hun for tredje gang tabte det foran hoveddøren, trillede det direkte hen for fødderne af hendes nabo, Peter, der kom gående fra den anden side. Han samlede det op med et lille smil. “Skal jeg ikke lige bære det op for dig?” spurgte han galant. Hun nikkede og forklarede på vejen op ad trapperne, at hun havde tænkt sig at skære en lygte udaf græskarret i anledning af en Halloween-fest, hun skulle til. “Det lyder sjovt. Har du brug for hjælp?”

Det spørgsmål skulle han ikke stille to gange! I løbet af det halve år, de havde boet dør om dør, havde hun gang på gang forsøgt at skabe kontakt til ham. Hun havde lånt kaffe af ham, når hun selv manglede, og sat sig ved siden af ham til møderne i beboerforeningen. Men selv om han altid virkede flink og imødekommende og talte længe med hende i døråbningen, havde det aldrig ført den frække aftale med sig, som hun hemmeligt havde håbet på. Og så skete det bare sådan ganske af sig selv, fordi hun havde købt et græskar!

Begær

Da han bankede på døren om aftenen, havde han taget en flaske rødvin med. Hun lagde mærke til, at han havde skiftet sin T-shirt ud med en pæn skjorte, der sad perfekt hen over hans veltrænede overkrop. Og han gav hende et anerkendende elevatorblik, da han så den kropsnære kjole, som hun selv var trukket i. 

LÆS MERE Ninas frække chokolademassage

Vinflaskens prop sad meget stramt, og hun baksede lidt med den med ryggen til ham. Men pludselig kunne hun mærke ham bag sig - helt tæt på. Og hun blev mat i knæene, da hans hænder lukkede sig om hendes for at hjælpe hende med at trække proppen op. Deres øjne mødtes i et kort, intenst blik, inden de begge lidt for hurtigt kiggede væk. Helene havde altid syntes, at Peter var lækker, men det begær, der bredte sig i hende nu, hvor hun stod helt tæt op ad ham, overrumplede hende og gjorde hende ør. 

Halloween-forspil

De skålede med hinanden, og der gik ikke lang tid, før de blev lidt halvsnalrede, mens de arbejdede side om side med græskarret. De skar toppen af og tegnede et uhyggeligt ansigt på forsiden, som de ville skære ud, når indmaden var fjernet. Græskarkødet var porøst og sad helt løst, så de kunne bare fjerne det med fingrene. De stak begge hænderne derned. Fingrene gled rundt i det glatte, fugtige kød, og snart flettede deres fingre sig ind i hinanden. Ingen af dem gav slip på den anden.

LÆS MERE 5 frække forspil - du ønsker aldrig stopper

De drejede ansigterne ind mod hinanden på samme tid, og deres læber mødtes i det første, prøvende kys. Hans læber var bløde, og hans tunge endnu blødere, da den hurtigt fandt vej ind i hendes mund og gav sig til at lege tag-fat med hendes. De lod græskar være græskar og lod i stedet deres hænder gå på frydefuld opdagelse på hinandens kroppe. Hun åbnede hans skjorte og lod hænderne køre op gennem hårene på hans veltrænede brystkasse. Hun aede blidt hans brystvorter og mærkede på samme tid tydeligt hans pik rejse sig gennem buksernes stof og presse ind mod hendes varme skød. Deres kys blev grådigere og mere intense, efterhånden som liderligheden tog over.

LÆS MERE Fræk forsoningssex

Han flåede kjolen ned over hendes krop og tog et fast tag om hendes nøgne bryster. Hun knappede hans skjorte op og klynkede af glad forventning, da hun ivrigt åbnede bæltet og trak hans bukser ned. Pikken var præcis, som hun havde håbet: Stor, glat og flot.

Han åndede tungt ind mod hendes kind, da hun tog et fast greb om pikken, der var helt stiv i hendes hånd. Hun begyndte forsigtigt at rive den af på ham. Rutineret fandt hans fingre vej ind mellem hendes lår. Han lod en finger glide frem og tilbage i revnen, indtil de begge var helt tændte, og hun gispede af lyst efter mere.

Endelig sker det

De sparkede de sidste tøjstykker af sig og nærmest løb ind i hendes seng, hvor han blidt puffede hende ned og derefter overraskede hende ved at lægge sig omvendt og begrave ansigtet i hendes skød. Hun åbnede munden og tog imod hans stive pik. Suttede og slikkede løs, mens hans tunge samtidig bearbejdede hendes klitoris - han vidste tydeligvis godt, hvad han skulle gøre ved en kvinde i den situation.

LÆS MERE Sådan får du god sex - lige nu!

Han tog et fast greb om hendes baller og trak hende ind mod sig i små ryk, der fik begæret til at eksplodere inde i hovedet på hende. Efterhånden som ophidselsen bemægtigede sig hendes krop og sind, fulgte hendes hofter med - de fandt rytmen og bevægede sig hurtigere og hurtigere mod hans tunge, der drev hende længere og længere ud i ekstasen. Men da hun mærkede de første salte dråber af hans sæd mod sin tunge, skubbede hun ham hurtigt fra sig og sendte et frækt blik ned mod ham.

Han fangede straks beskeden, satte sig op og hev hende hende ind mod sig, så hun lå med et ben på hver side af ham. Så trak han en pude ind under hendes bækken, så hendes underliv blev hævet, og trængte hurtigt op i hende.

Et vildt klimaks

Peter holdt fast om hendes hofter, mens han kneppede hende grundigt, og han slap på intet tidspunkt øjenkontakten med hende. Hun tog fat om sine bryster og gav sig til at kærtegne dem blidt, inden hun tog fat i brystvorterne. Peter slap kontakten med hendes øjne og så nu i stedet på, hvordan hun stimulerede sine brystvorter, indtil de strittede stolt ud i rummet. Hun lod den højre hånd glide ned over sin mave og længere sydpå, indtil pegefingeren ramte klitoris.

LÆS MERE Erotisk overarbejde på jobbet

Peter stirrede begærligt, mens hun gav sig til at røre sig selv, samtidig med at de bollede. Igen kørte de den lige til grænsen, inden Peter stoppede op. Han trak sig ud og gav hende et lidenskabeligt kys, inden han vendte hende om på maven. Hun var helt vild med den maskuline måde, han skubbede hende rundt på - hun kunne lide, at han tog styringen og lod hende være kvinden.

Han trak hendes røv op mod sig, så hun kom op på knæ, mens hendes ansigt hvilede nede i puden. Så trængte han ind i hende bagfra og lænede sig forover, så han samtidig kunne røre hendes klitoris. Hun rakte en hånd bagud og kærtegnede hans nosser. Og så tog han hende, hurtigere og hurtigere, mens deres fingre arbejdede løs på sagen.

LÆS MERE Få et knald-godt sexliv

Et højt brøl undslap ham, da han kom, og han smed sig ind over hende. Hun kom splitsekundet efter. Det var, som om orgasmen blev forlænget og forstørret af, at hun havde hans tunge krop liggende oven på sig til at presse hende ned i madrassen.

De faldt hurtigt i søvn med armene omkring hinanden. På den måde var de klar til at kærtegne hinanden igen, når engang de vågnede op.

Bragt første gang i Woman nummer 172 som Godnathistorie.

Læs mere fra samme kategori