Kvinde og mand i seng
© Getty Images

Sexnoveller: Sex blandt mælk og vaskepulver

En lille pause fra kæresten viser sig at være den helt rigtige beslutning for Laura

21. marts 2018 af Woman

Sex blandt mælk og vaskepulver

Laura bandede for sig selv. Regnbygen havde overrasket hende på cyklen, og hun var gennemblødt. Hun skyndte sig ind i butikken. Det var mandag eftermiddag, og Netto var proppet med mennesker. "Hvem der bare var langt væk - et sted, hvor solen skinnede", tænkte hun.

Hun og Rasmus havde booket en rejse for snart et år siden, men så var det, at hun havde besluttet, at det var på tide, at hun fik noget tid for sig selv. Hun havde elsket ham, men der var bare gået hverdag i det hele, og hun havde pludselig indset, at hvis hun nogensinde skulle prøve at være single, så skulle det være nu.

Han var blevet knust, og de havde ikke talt sammen siden. Og her stod hun så i Netto et halvt år efter, drivvåd efter endnu en alt for lang regnvejrsdag og tænkte på ham. Efter et par sørgelige engangsknald måtte hun tilstå, at hun savnede ham og det, de kunne sammen.

Et glædeligt gensyn

“Laura?” Stemmen rev hende ud af tankerne, og pludselig stod hun og så ind i de øjne hun havde været ved at kede sig ihjel over et halvt år tidligere. "Rasmus," svarede hun overrasket.

Det var ikke kun det, at han dukkede op, netop som hun havde tænkt på ham, der overraskede hende. Der var også noget forandret ved ham. Hans hår var klippet i en ny frisure, og de lækre jeans og den afslappede hvide skjorte var milevidt fra de forvaskede bukser og gamle T-shirts, han plejede at gå med.

“Jeg stod lige og tænkte på dig.”

Allerede inden hun var færdig med sætningen, fortrød hun, at hun ikke bare havde holdt sin mund lukket. Rasmus’ ansigt flækkede i et bredt smil. Et sekund blev hun irriteret. Nu troede han garanteret, at hun ville have ham tilbage. Men noget i hans øjne fik hende til at smile med.

“Skal jeg blive smigret eller fornærmet over, at grøntsagerne i Netto får dig til at tænke på mig?” drillede han.

Hun grinede, men forsøgte at undgå hans blik. Det var, som om hun vidste, at hvis hun så ham direkte ind i øjnene, ville hun falde for ham igen. De udvekslede de sædvanlige høflighedsfraser, inden de gik hver til sit rundt i butikken.

Hun var rundt på gulvet, da hun trådte ud i regnen igen, og gispede, da hun mærkede Rasmus’ hånd på sin hofte. Før hun nåede at sige noget, hev han hende ind i en gyde ved siden af butikken.

Det føltes, som om han havde en magnetisk kraft, der tiltrak hende helt vildt. Da han blidt skubbede hende op ad væggen og kyssede hende, mærkede hun en varme gennemstrømme sin krop.

De var begge gennemblødte af regnen, men de dybe tungekys holdt dem varme. Hans tunge legede med hendes, og hun sukkede af fryd, da han lod den glide ned over hendes våde hals.

Med et bestemt og hurtigt greb fik han hevet hendes T-shirt over hendes hoved. Han kærtegnede brystvorterne gennem den tynde bh. Det brændte efter ham imellem hendes ben, og hun skyndte sig at åbne hans bælte. Han sukkede højt, da hun lod sin hånd glide ned i hans bukser og kærtegnede ham.

Med et solidt greb om hendes hofter vendte han hende om, så hun stod med ryggen til ham og kunne læne sig op ad muren. Hun gøs af fryd, da han løftede hendes nederdel op og hev trusserne af. Hans hænder strøg hende op ad låret, til de nåede hoften. Hun lukkede øjnene og stønnede højlydt, da hans fingre ramte klitoris.

Langsomme og hurtige stød

De sukkede begge af fryd, da han trængte op i hende bagfra. Han begyndte med langsomme, koncentrerede stød, men efterhånden som begæret tog over, blev de hurtigere, mens hans hånd mellem hendes ben fortsatte med at kærtegne i samme tempo.

Laura kunne ikke være stille. Hun var fuldstændig ligeglad med, hvor hun var, og hvad der skete. Det eneste, der betød noget, var Rasmus’ krop tæt mod hendes. Da hans anden hånd fandt hendes ene brystvorte, og hans fingre forsigtigt klemte om den, mistede hun fuldstændig kontrollen.

Hun var sikker på, at hendes ben ville give efter under hende, da hele hendes krop rystede af ekstase i en skøn orgasme.

Hun var fuldstændig målløs, da han vendte hende om og kyssede hende. Hun var helt sikker på, at det var Rasmus, som hun havde været kæreste med i fire år, der stod og kiggede hende ind i øjnene. Men det føltes ikke sådan. Hun havde ikke følt sig så mættet af ham, siden de først begyndte at være kærester.

Han hev sine bukser op og kyssede hende endnu en gang, inden han med et skævt grin forsvandt. Hun lænede sig op ad muren og smilede til regnen, der stadig silede ned.

Kramper af vellyst

Tre dage senere havde Laura ikke hørt en lyd fra ham. Hun tog sig selv i at tjekke sin telefon hvert andet minut, og på arbejdet sad hun nærmest bare og stirrede ind i skærmen for at være sikker på at opdage det, så snart han sendte hende en mail.

Hun havde ikke kunnet tænke på andet end ham. Hele tiden dukkede han op igen. Hans kys, hans kærtegn, hans tunge, hans hænder på hendes krop...

Hun var lige kommet ind ad døren derhjemme, da hun greb mobilen."Kommer du ikke forbi?" skrev hun. De to minutter,der gik, før han svarede, føltes som år.: "Jo.Hvis du er nøgen..."

Hun smilede og mærkede varmen i trusserne. Han ville være der om en halv time, så hun skyndte sig i bad. Dråberne fra bruseren ramte hendes nøgne bryster og mindede hende om regndråberne. Hun trak allerede vejret hurtigt, og hendes hjerte hamrede i brystet.

LÆS MERE 16 saftige sexsignaler du kan udsende

Hun havde et håndklæde om sig, da hun åbnede døren. Men så snart han kom ind i entreen, lod hun det falde ned på gulvet. Han stod et øjeblik og kiggede op og ned ad hende.

“Du er endnu lækrere, end jeg huskede,” udbrød han spontant.

Hun kyssede ham. Al hendes uro blev overtaget af et brændende begær efter at mærke
ham i sig. Hans hænder var overalt på hendes krop, og inden hun nåede at få andet end hans bluse af ham, fik han lagt hende ned på gulvet i entreen.

Hans tunge udforskede hendes krop stykke for stykke. Hun lukkede øjnene og nød den stigende spænding.Hun gispede, da han sugede på hendes ene brystvorte.Og hun sukkede dybt, da hans tunge langsomt gled op ad hendes inderlår, til den nåede hendes varme, dunkende klitoris.

LÆS MERE Sådan bevarer i nærheden

Hun stønnede højt, da han langsomt begyndte at slikke hende. Hun kunne mærke varmen brede sig kroppen. Det var, som om hendes underliv levede sit helt eget liv og bare lod sig spænde mere og mere i takt med hans tunges kærtegn.

Han slikkede hurtigt og taktfast nu, mens hans fingre kærtegnede hendes brystvorter. Spændingen i underlivet var næsten uudholdelig nu. Hun greb fast i hans hår og kastede hovedet bagover, da orgasmen bølgede igennem hende i kramper af vellyst.

Det tog hende et par minutter at få pusten igen, og da hun åbnede øjnene, lå han lige ved siden af hende og aede hendes skulder. Hun så ham ind i øjnene og smilede.Tænk, at hun havde syntes, at han var kedelig. Hun havde lyst til at blive liggende her på gulvet med ham for altid.

Bragt første gang i Woman nummer 142 som Godnathistorie.

Læs mere fra samme kategori