© Getty Images

Sexnoveller: En fræk lektion

Lise havde haft et godt øje til sin lækre underviser siden studiestart - nu skulle fantasien gøres til virkelighed

6. februar 2018 af Woman

Flirtende forelæsning

Det var torsdag, og Lise gik med hurtige skridt mod auditoriet. Torsdag var D-dag. D for Daniel, hendes lærer i retorik, og så gjaldt det om at få en af de gode pladser i salen. Den første dag på studiet havde hun siddet i kantinen, da hun fik øje på det, der uden tvivl var verdens lækreste mand. Høj og bredskuldret og med gylden kulør havde Daniel fået tiden til at stå stille, mens han passerede hende. Åh, han kunne gå med hænderne i lommen på den frækkeste måde!

Da hun tre dage senere fandt ud af, at han rent faktisk var en af hendes undervisere, vidste hun, hvad hun måtte gøre. Hun sørgede for altid at se godt ud til hans timer, og hun forberedte sig grundigt, så hun kunne deltage aktivt i undervisningen og derved tvinge ham til at lægge mærke til sig.

Efterhånden som månederne gik, kunne hun mærke, det virkede. Hun var en af de eneste studerende, han kendte navnet på, og han så hende altid i øjnene, når de gik forbi hinanden på gangen. Denne torsdag var auditoriet endnu halvtomt, så Lise tog en plads på anden række. Hun havde sin nye bluse på, som fremhævede hendes kavalergang. Det virkede. Da timen gik i gang, standsede hans blik ved hende, hver gang han vendte sig fra tavlen mod rummet.

Et frækt spil

Selv om der var den sædvanlige summen i lokalet og enkelte spørgsmål til dagens pensum, følte Lise det, som om det bare var hende og ham, der var der. Blikkene, de kastede til hinanden, var elektriske, og hun kunne se, hvordan Daniel tog sig sammen for at holde øjnene fra hendes bryster.

Lise skubbede stolen bagud og lagde sit ene ben op på en stol, så hun blottede de glatte ben under nederdelen. Daniel knækkede et stykke kridt mod tavlen. Hun lagde armene op over stoleryggen, så hendes bryster blev skudt frem. Han gik i stå midt i en sætning. Det var et spil, de havde kørende, og Lise nød, hvordan hun havde magten og kunne få ham til helt at miste fatningen.

Desværre var timen alt for hurtigt slut, og mens hun gik hen mod biblioteket, spekulerede hun som en gal over, hvordan hun skulle komme til næste base med ham. Flirten til forelæsningerne var ikke længere nok efter i dag. Hun ville have mere, men hun anede ikke, hvor han boede eller gik i byen.

Dybe kys

Hun fandt en krog helt nede bag reolerne i det lille bibliotek, hvor hun kunne koncentrere sig i fred. Der plejede ikke at komme andre end hende. Hende OG en anden, viste det sig. Lise havde læst i nogle timer, da hun kunne høre skridt. Personen gik søgende rundt blandt reolerne, og da han drejede om det sidste hjørne, blev de lige overraskede. De stivnede begge to og stirrede på hinanden i et langt, guddommeligt øjeblik.

Så rejste Lise sig op, gik målrettet hen til ham og gav ham et dybt kys på munden. Først så han forbløffet ud, men så lagde han armene om hende og kyssede igen. Hans tunge var overalt og smagte legende på hendes tænder og læber. Det gik direkte i underlivet på hende. Det var dét, hun havde fantaseret om så mange gange! Og det var endnu bedre i virkeligheden.

Lise stemte sin krop imod hans og lod langsomt sine hofter rotere mod hans underliv, så hans lem blev hårdt og stift. Hans hænder fandt vej til hendes udskæring, forsvandt ind under stofkanten og formede sig som to kopper om hendes bryster. Han masserede dem blidt, inden han krængede blusen ned over hendes skuldre og gav sig til at slikke på brystvorterne, til de blev helt stive.

Stønnede i takt

Lise vred sig under hans kærtegn. Hun var så liderlig, at hun slet ikke kunne stå stille. Hun begyndte langsomt at åbne hans bæltespænde og lyne ned, så hun kunne få fat om hans pik. Med den ene hånd nulrede hun hans nosser, mens hun tog et fast greb om skaftet med den anden.

Daniel løftede ansigtet fra hendes bryster og gav sig til at kysse hende grådigt, mens han lod sine hænder glide op under hendes skørt. Hans ene hånd trak hendes trusser til side, så den anden kunne komme til at give hende finger. Han var god med sine hænder.

De stønnede i takt, mens de onanerede hinanden, og Lise var ligeglad med, om de kunne høres. Det eneste, hun sansede, var Daniel, der duftede af mand og sved. Da han var lige ved at komme, standsede han hende og lod sig glide ned på knæ.

Han stak hovedet op under hendes nederdel, tog trusserne af hende og gav sig til at slikke. Lise støttede sig mod bordet bagved og satte den ene fod op på reolen, så han bedre kunne komme til. Det var helt klart noget, han havde prøvet før.

Tungen bevægede sig erfarent over hendes klitoris og skiftede jævnligt tempo. Hun lod sine fingre glide gennem hans kraftige hår, mens hun nød, hvordan han bragte hende i ekstase. Kort efter var det hendes tur til at stoppe ham. Hun trak hans ansigt op til sit, inden hun vendte sig om på alle fire.

Fyldt helt ud

Lise holdt vejret af spænding, mens Daniel langsomt krængede hendes nederdel op, og hun gispede, da han trængte op i hende bagfra. Hun lænede sig frem mod væggen, spredte benene og skød sin røv bagud, så han kunne trænge helt op.

Det tog vejret fra hende, hvordan han fyldte hende helt ud, mens han med seje tag bollede hende. Hun kunne mærke hans kugler kilde, når de stødte mod hendes skamlæber, og da hun kom, stak han sine fingre i munden på hende, så hendes skrig ikke kunne høres over hele universitetet.

De hjalp hinanden med at få tøjet på plads og blev færdige lige i tide til at se normale ud, da en af Daniels kolleger kom ind på biblioteket. Han så spørgende på dem. Daniel forklarede, at nogle af hans studerende assisterede ham med noget forskning.

Da hun var på vej ud af rummet, råbte han efter hende: “Kan vi gå videre næste torsdag? Klokken 16 på mit kontor?” Hun smilede: "Ja, det passer fint."

Bragt første gang i Woman nr. 134 som Godnathistorie.