Sexnoveller: en fræk overraskelse
© Getty Images

Sexnoveller: En fræk overraskelse

Hverken Nicoline eller Lars var normalt særligt impulsive. Men det blev der lavet om på denne weekend...

5. juni 2018 af Woman

Vækket i natten

Nicoline vågnede ved, at hun mærkede noget hårdt mod ballerne. Et øjeblik blev hun forvirret - hun var lige midt i en drøm. Men da hun mærkede dynens vægt mod sig og varmen fra Lars’ krop helt tæt mod hendes egen, var hun med det samme klar over, hvad det var, der foregik. Hans hænder gled ned langs hendes krop, lagde sig tungt mellem benene og krængede trusserne til side. Noget koldt og vådt masserede blidt hendes skød. Det måtte være glidecreme, han havde taget på fingrene, nåede hun at tænke, før trusserne hurtigt blev trukket ned om hendes ankler.

Nicoline kunne se fuldmånen gennem vinduet i soveværelsesdøren, og det passede perfekt til den drømmeagtige stemning, hun var i. Hun kunne høre hans hurtige vejrtrækning. Pikken pulserede varm og hård mod hendes baller. Hun svajede i ryggen og skubbede numsen bagud. En hånd greb fat om hendes hofter. Hun rakte ned og tog fat om pikken. Løftede det øverste ben og åbnede sig. Og langsomt pressede Lars sig op i hende bagfra og helt i bund. Stadig døsig lukkede Nicoline øjnene og nød fornemmelsen af at blive taget.

En hånd gled op til hendes bryster, æltede og nev blidt i brystvorten, som lydigt rejste sig. Hun kunne høre lyden af de dumpe stød mod hendes baller, som forplantede sig i mørket. Nicoline pressede imod natbordet med hænderne, så hun ikke blev skubbet ud af sengen af de hårde stød, som tog til i styrke. Hun kunne mærke, at Lars satte tempoet op. Han stivnede dybt oppe i hende, da han kom, og hun mærkede sin egen orgasme komme rullende.

En varm velkomst

 

Sexnoveller: en fræk overraskelse
© Getty Images

Næste morgen tog Lars tidligt af sted. Han ville komme sent hjem, fortalte han. Nicoline sov længe. Natten sad stadig i hende, og halvt i søvne lagde hun en plan. At blive vækket midt om natten var ellers ikke på hendes ønskeliste, men når det var på den måde, var det noget andet. Og Lars var ellers ikke særligt spontan. Ja, det var hun nok heller ikke, når det kom til stykket, men hun ville bestemt ikke stå tilbage for ham.

Da Lars sendte en sms om, at han var på vej, var Nicoline parat. Hun havde lavet lækker mad og dækket op i stuen. En god rødvin iltede sammen med de blafrende stearinlys. Hun havde badet og taget den røde stropløse kjole på, som hun vidste, han syntes om. I dagens anledning havde hun ikke taget trusser på, hvilket i sig selv gav en sitrende sød forventning i hele kroppen.

Da Lars åbnede hoveddøren, kom Nicoline ham i møde. Hun ignorerede hans overraskede udtryk og satte sig straks på hug foran ham. Løsnede hans bælte og åbnede hans jeans. Kyssede bulen gennem stoffet - hun kunne se, hvordan pikken hurtigt voksede sig stor indenunder. Hun smilede frækt til ham og trak boksershortsene ned. Tog ham ind og sugede og slikkede pikken, som nu knejsede foran hende. Med et saligt udtryk lukkede Lars øjnene og nød
de ivrige læber og tungen, som tilfredsstillede ham.

Intim middag

 

Sexnoveller: en fræk overraskelse
© Getty Images

Da Nicoline tog fat om hans nosser og kærtegnede dem og området lige bag pungen, stønnede han højlydt. Hun pumpede pikken hårdt og hurtigt og vidste, at det var noget, som han plejede at komme af. Men lige så pludseligt, som hun var begyndt, afbrød Nicoline og rejste sig op. “Kom så, minskat,” sagde hun og ignorerede igen Lars’ forbløffede udtryk. “Hvis du lige tager et bad og klæder om, så er middagen serveret om et kvarter.” 

Mens Lars gjorde sig klar, satte Nicoline maden på bordet og skænkede vin i glassene. De satte sig og skålede på en god aften, og snakken gled let og ubesværet - meget lig de første dates, de havde haft sammen. Nicoline nød hans nærvær og dét, at han hele tiden rørte ved hende. Små kys, en hånd på knæet, og da han tog hendes hånd hen over bordet.

Efter desserten kunne hun ikke vente længere. Hun rejste sig og gik over til Lars. Han skubbede stolen tilbage, og hun satte sig overskrævs på ham, så de sad ansigt mod ansigt. “Hvor er du smuk,” hviskede han, og hun bed ham forsigtigt i øreflippen. Hun kunne mærke bulen gennem denimstoffet mod sit nøgne skød. “Jeg må jo gøre gengæld for i nat,” hviskede hun, løsnede hans skjorte og trak den af.

Hamrende hjerter

Sexnoveller: en fræk overraskelse
© Getty Images

Lars kyssede hende grådigt. Læberne smagte sødt af rødvin. Hun kærtegnede hans bryst og mave og nød synet af hans veltrænede overkrop. Hun kyssede blidt hans ene brystvorte, mens hun kærtegnede hans nakke. Hun kunne mærke hans hjerte hamre. Hænder gled ned langs hendes ryg og videre til numsen. Hurtigt trak Lars kjolen op over hendes lænd, og Nicoline kunne mærke, at han stivnede, da han opdagede, at hun ingen trusser havde på. “Hvor er du fræk, skat,” hviskede han hæst. 

Lars begravede sit ansigt ved hendes kavalergang, og behændigt fandt han lynlåsen og krængede kjolen ned, så hendes bryster var fri. Nu var det Nicolines tur til at blive tilfredsstillet af læber og tunge, og da Lars’ læber endelig omsluttede den ene brystvorte og han sugede blidt, var det næsten for meget. Nicoline stønnede ukontrolleret og pressede sig ned mod pikken.

Som havde han læst hendes tanker, fandt hans hånd vej ned mellem hendes ben, og han løsnede sine bukser. Med et fast greb om sin stive pik begyndte han at massere hendes våde
fisse. Pikken gled en centimeter op for så at trække sig ud igen. Og sådan blev han ved - hele tiden æggede og drillede han hende. Til sidst var Nicoline fuldstændig ør i hovedet. “Giv mig den nu,” stønnede hun begærligt.

Så er der serveret

Sexnoveller: en fræk overraskelse
© Getty Images

Med en kraftfuld bevægelse pressede han sig op i hende, og Nicoline gav et lille skrig fra sig. Hele forspillet havde været så ophidsende, at hun kunne mærke, at hun snart ville komme. Hun red ham med lukkede øjne, mens hun kærtegnede sin klitoris med to fingre. Hans hænder var om hendes hofter, og tunge og læber havde igen fundet vej til hendes fyldige bryster. Få øjeblikke efter gennemrystedes hun af en kraftig orgasme.

De sad tæt omslyngede, mens deres åndedræt faldt til ro. Nicoline trak kjolen op over hovedet, så hun var helt nøgen. Hun rejste sig og trak ham med sig. Hurtigt ryddede hun tallerknerne til side og lagde sig på ryggen på spisebordet. Hun spredte benene og trak ham ind mod sig.
“Nu er det din tur, min skat,” hviskede hun og stønnede, da han igen trængte op i hende. Taktfast kneppede han hende. Hans blå øjne var intense af begær. Nicoline slyngede benene om hans ryg. Idet han stivnede mellem hendes ben, og musklerne i overkroppen sitrede i stearinlysenes skær, pressede hun sig op imod ham.

Da de senere lå i sengen, og søvnen var ved at overmande dem, smilede Nicoline veltilfreds. Det havde været en perfekt aften. Hun lovede sig selv, at næste gang ville det være hendes tur til at overraske Lars midt om natten. Det var jo slet ikke så svært...

Bragt første gang i Woman nr. 171 som Godnathistorie

Læs mere fra samme kategori