Trekant i soveværelse – to piger og en mand
© Getty Images

Sexnoveller: Feriens frækkeste dobbeltdate

Hede kys, lagengymnastik og trekant med veninden. Læs om veninderne Mia og Sarah der på en ferie til syden ender med at have deres livs frækkeste ferie

21. februar 2018 af Eva Hansen

Feriens frækkeste dobbeltdate

Mia tog solbrillerne på og lænede sig tilbage i stolen. Hun var stadig våd efter svømmeturen, mens eftermiddagssolen gjorde sit for at varme hende op. Den sorte bikini sad godt og gav hende en sexet kavalergang.

Sol, 28 grader, lækre mænd og kølige drinks - hvad mere kunne de ønske sig? Hun kunne høre Sarah le og kiggede rundt. Hun fik øje på veninden ovre ved Jonas og Frederik.

To mænd, de havde mødt aftenen før og fået nogle drinks med, inden de trætte var gået i seng. Sarah kiggede i det samme over på hende og vinkede. Mia vinkede tilbage og rakte ud efter sin vandflaske.

LÆS MERE Gode ideer til sjove dates

Sarahs slanke krop og lange ben virkede som en magnet på mændene. Det var ikke, fordi Mia ikke kunne tiltrække mænd, men veninden var bare mere fræk og tog initiativet, hvor hun selv var mere tilbageholdende.

Det skulle være anderledes på denne ferie. Hun ville tage nogle chancer, bryde nogle grænser og have det sjovt. Ellers ville hun bare ærgre sig. Det var planen, og om aftenen skulle de i byen og fyre den af.

Sarah havde rejst sig op og var på vej rundt om poolen. Mændene fulgte hende med øjnene, og Jonas vinkede til Mia. Hun vinkede tilbage. Da Sarah nåede hen til Mia, lagde hun sig i liggestolen og rakte ud efter vandflasken.

“Hvad så, søde - har du fået lavet en date til os?” spurgte Mia. “Det kan du tro! En dobbeltdate.

Vi skal mødes med dem i baren klokken 20, og så vil de invitere os ud og spise.” “Er det rigtigt?”
Mia løftede øjenbrynene og var ikke sikker på, om veninden lavede sjov.

“Selvfølgelig. Jeg tager Frederik, ikke?” Mia nikkede med et smil. Hun glædede sig til daten.

Kys før dessert

De to mænd sad i baren, da de trådte ind, og rejste sig galant. De havde gjort noget ud af sig selv, og Jonas’ lyse hår stod godt til den blå skjorte. Sarahs korte nedringede kjole overlod ikke meget til fantasien, og Mia registrerede, at Frederik havde svært ved at holde øjenkontakten.

Restauranten lå ikke langt fra hotellet, og de sad udenfor og nød atmosfæren og duften af eksotisk mad og krydderier, som bølgede ud fra de mange restauranter og barer. De fik hummer til forret og græsk salat og kylling til hovedret.

Rødvinen og drinksene gjorde deres til at løfte stemningen, og Jonas og Frederik viste sig at være sjove og lette at snakke med. Allerede før desserten kyssede Sarah og Frederik lidenskabeligt, og Mia var heller ikke upåvirket af Jonas’ charme.

LÆS MERE 19 do's and dont's på første date

Da han tog hendes hånd under bordet og trak hende hen imod sig, lod hun sig følge med og kyssede ham. Hans ånde duftede sødt, og hun kunne mærke hans muskuløse krop gennem skjorten. Det var afgjort en forrygende start på aftenen, tænkte Mia og glædede sig til resten.

Da de omkring klokken 23 slentrede ned ad gaden i tæt omfavnelse, sendte barerne musik og latter ud til dem. De fandt en bar, hvor masser af festglade unge festede og dansede, og hvor luften emmede af begær.

Brochuren havde kaldt stedet et paradis for festglade singler. Det var ikke nogen overraskelse for Mia, at Sarah og Fredrik forsvandt efter et par timer. Det var okay, for hun var glad for at have Jonas for sig selv.

LÆS MERE Sexen alle mænd drømmer om

Glæden viste sig at være kortvarig. For efter et par drinks mere var Jonas så beruset, at han næsten ikke kunne stå på sine ben. Mia tilbød at følge ham hjem til hotellet. Men selv om hun håbede, at han ville live op af den friske luft, sank han sammen på en af sofaerne uden for hotellets restaurant og snorkede højlydt.

Mia var mildest talt skuffet. Hun var blevet tændt, men havde ingen date til at gøre noget ved det. Hvilken ferie, tænkte hun og sukkede højlydt. Hun fandt et tæppe og lagde over Jonas, hvorefter hun tog elevatoren op til værelset. Hun håbede, at Sarah havde haft mere held med sig.

Nøgne kroppe

Mia satte nøglen i låsen og åbnede døren. Hun rakte automatisk ud efter stikkontakten, men så at der var flere fyrfadslys tændt i værelset. ‘Havde de glemt at slukke dem?’, tænkte hun forbavset og stivnede så ved synet, der mødte hende inde på værelset.

På sengen lå Sarah på alle fire, og bag ved hende var Frederik. De var nøgne, og Frederik tog veninden bagfra. Mia kunne høre de hårde klask fra stødene, og de nøgne kroppe glimtede i skæret fra lysene.

Mia trådte et skridt baglæns. I det samme fik de øje på hende. Frederik fløj op og rev et lagen over sig.

“Hej. Hvor er Jonas?” Sarah så spørgende ud og var ellers totalt upåvirket af, at Mia stod i værelset. “Øh, han ligger og sover på en af sofaerne,” hakkede Mia og kunne mærke, at hun rødmede.

“Han fik vist for meget at drikke.”

LÆS MERE Lær alt om en mand på 10 minutter

Sarah rejste sig op, gik hen til Mia og gav hende et kys på munden. Sarah havde kysset hende mange gange før, men dette kys var alligevel lidt anderledes - mere sensuelt. Mia opdagede, at hun godt kunne lide det. “Så er du uden date. Det må vi gøre noget ved!” sagde Sarah.

Hun blinkede frækt til hende og tog hendes hånd. Mia lod sig følge med og var som hypnotiseret af den store bule, som så ud til at kæmpe mod lagenet, som Frederik holdt over sig. Sarah lænede sig frem og tungekyssede Frederik, som glemte at være forlegen. Mia vidste ikke helt, hvad hun skulle gøre, for hele situationen var mildest talt surrealistisk.

Frederik kom hende i forkøbet, da han blidt hev hende hen til sig og kyssede hende på halsen. Da Mia ikke trak sig væk, nappede han hende i øreflipperne. Hun kunne dufte hans aftershave og lod fingrene glide over den veltrænede overkrop, der kom til syne bag lagenet.

Mia protesterede ikke, da han trak toppen af hende og åbnede hendes bh. Da han strejfede hendes ene bryst, snappede hun efter vejret. Deres tunger legede med hinanden, og Mia kunne mærke lysten sprede sig i hendes krop.

Stød af lyst

Sarah havde sat sig på hug mellem dem og taget Frederiks pik i munden. Tunge og læber kærtegnede pikhovedet, og med den ene hånd fulgte hun rytmisk skaftet frem og tilbage. Det så umådelig frækt ud, og Frederik var heller ikke upåvirket, og han hev efter vejret.

Sarah rejste sig op og skubbede Frederik ned i sengen. Hun fulgte efter og tog ham igen i munden. Fingrene legede med nosserne. Mia lænede sig frem i sengen, så han kunne kærtegne hendes bryster.

Da Frederiks hånd nåede ned til ballerne og behændigt løftede g-strengen til side, flyttede hun sig lidt, så han bedre kunne komme til. Fingre kærtegnede hende, og da en finger endelig gled op, var Mia våd og parat.

Langsomt gled endnu to fingre op, og da han rytmisk fingerkneppede hende, stønnede hun højt. Hun satte sig overskrævs med numsen til ham, så han bedre kunne komme til, og nød at mærke tungen, som nu supplerede fingrene.

Mia fik øjenkontakt med Sarah. Sarah løftede hovedet og lænede sig frem og kyssede hende. Duften af sex, tungen i hendes mund og på hendes klitoris fik det til at svimle for hende. Mias skød higede efter at mærke ham.

LÆS MERE 14 gode grunde til, at sex er sundt

Som havde Frederik læst hendes tanker, skubbede han hende rundt, så hun nu sad med front mod ham. Stærke hænder omsluttede hendes baller og gled op til hofterne. Målrettede fingre rev trusserne til side, og han trængte op. Pikken gled helt op, og følelsen af, at han fyldte hende ud, var vidunderlig. Mia red ham. Pikken hamrede op i hende og sendte stød af lyst ud i hendes krop.

Sarah havde rejst sig op og tog nu Mias plads. Mia fulgte fascineret med i, hvordan Frederiks tunge servicerede Sarahs glatbarberede kusse. Sarah havde lukkede øjne og let åben mund, mens hun kærtegnede sine bryster. Mia kunne høre på Sarah, at hun var ved at komme. Da Frederik gav et brøl fra sig og stivnede dybt oppe i hende, gav Mia også efter og lod orgasmen rive hende med.

At bryde sine grænser

Mia vågnede ved, at solen ramte hendes ansigt. Hun kunne høre stemmer og lejlighedsvise biler, som gassede op uden for hotellet. Hun vendte sig rundt og fik øje på Sarah og Fredrik, som stadig lå og sov.

De var faldet i søvn fra fyrfadslysene, som nu var brændt ud. Mia havde brudt sine grænser ved både at være to kvinder sammen om en mand og ved at have kysset med Sarah. Men selv nu, hvor alkoholen var fordampet, havde Mia det faktisk godt med det.

Gardinet blafrede svagt i brisen, da hun trådte ud på balkonen. Hun kiggede ned og fik øje på Jonas. Han lå på en af liggestolene, og så ud til at have det bedre. Det håbede Mia, for der var stadig fem dage tilbage af ferien og masser af tid til flere frække dobbeltdates i varmen.

Bragt første gang i Woman nummer 114 som Godnathistorie.