© Getty Images

Sexnoveller: Fræk julefrokost

Claudias julefrokost med arbejdet blev en del frækkere end forventet

17. januar 2018 af Woman

Fræk julefrokost

Claudia vendte sig rundt og spejdede efter Jon. Der var han. Han dansede med en af de andre kvinder. Hun mærkede et stik af jalousi, drak resten af vinen og rejste sig op. Glattede den grønne kjole og smilede til en kollega, da hun bevægede sig hen mod baren. Til firmaets store julefrokost var der aldrig sparet på noget. Heller ikke dette år, hvor cheferne havde lejet et spahotel med wellness, treretters festmenu og overnatning for de 80 ansatte.

Claudia var kørt op til hotellet sammen med sin kollega Kristina, og under hele køreturen var sneen konstant dalet ned fra oven. Eftermiddagen var gået med wellness-behandlinger og afslapning i de termiske bade. Claudia havde med vilje købt en lidt vovet bikini dagen før, og Jon havde sendt hende beundrende blikke og opsøgt hende flere gange for at sludre. Det var der også andre af de mandlige kolleger, der havde, men hun havde venligt afvist dem.

LÆS MERE Godnathistorie: Våd date

I takt med at drinksene var gledet ned, var modet steget, og før Claudia og Jon var skiltes for at klæde om til middagen, havde hun givet ham et knus og nydt hans duft og følelsen af hans hud mod sin. Hun bestilte en mojito i baren. “Hej, smukke!” Hun vendte sig om, og der stod han. Velklædt og ganske enkelt uimodståelig. “Hej, selv!” Claudia gav ham et hurtigt kys på kinden. Han bestilte også en mojito, og snakken gled ubesværet.

På et tidspunkt lagde han armen omkring hende og trak hende tættere ind til sig for at hviske hende noget i øret. Han duftede svagt af aftershave og mynte. Uden at tænke videre over det drejede hun hovedet og kyssede ham. Han stivnede et øjeblik, før han kyssede tilbage. “Mød mig oppe på værelset om to minutter,” hviskede hun og kiggede rundt. Ingen af kollegerne så ud til at lægge mærke til dem.

Grådige tunger

© Getty Images

 

Claudia skyndte sig ud i foyeren og op til sit værelse. Hun ventede, og kort efter hørte hun trin på gangen. Han åbnede døren til hendes værelse og trådte indenfor. Langsomt gik han hen over gulvet, mens han så Claudia i øjnene. Da han nåede hen til hende, trak han hende ind til sig og kyssede hende. Nu, hvor de var alene, kunne de give los for lidenskaben. Tunger legede grådigt med hinanden, og hænder gik på opdagelse. Claudia stønnede, da hede læber fandt hendes hals.

Hans hænder gled ned ad hendes ryg og brændte mod den nøgne hud. Da han tog fat om hendes røv og pressede hende ind mod sig, kunne hun mærke den stive pik mod sit skød. Krævende hænder trak kjolen op om livet på hende, og hun løsnede hans bukser. Jakke og skjorte blev også hevet af og smidt på gulvet. Claudia tog fat om pikken og masserede skaftet frem og tilbage. Jon gav sig af nydelse, og deres tunger legede drillende med hinanden. 

LÆS MERE Godnathistorie: Hed togtur

Han løftede hende op, og hun slog benene om ham. Hun kunne mærke den kolde væg mod sin ryg og de stærke hænder under sin numse. G-strengen blev krænget til side. Hun udstødte et skrig, da pikken fandt vej frem til hendes åbning, og han pressede sig i bund. Claudia lukkede øjnene og nød det. Hun bed ham hårdt i øreflippen. En hånd gled op og blottede hendes ene bryst. Æltede og kærtegnede brystet og nev blidt i brystvorten, som straks rejste sig og blev hård. Claudia stønnede, da Jons læber omsluttede brystvorten og sugede blidt. Det var som at tænde på en kontakt, for berøringen gjorde, at hun buede i ryggen og kom i en pludselig intens orgasme, mens han kneppede hende taktfast.

“Vent,” stønnede hun og fik øjenkontakt med ham. “Lad mig gøre noget for dig.” Jon satte hende ned. Claudia nød synet af den muskuløse overkrop og lidenskaben i hans blik. Hun satte sig på hug og tog fat om pikken. Den var stor, og hovedet glinsede i lyset. Blidt kærtegnede hun først nosserne og slikkede derefter skaftet. Pikken sitrede under hendes berøring, og hun kærtegnede hans mave og fulgte konturerne af musklerne. Fingre kærtegnede hendes nakke. Han tog fat om hendes hoved og førte hendes mund. Lydigt tog hun ham ind, suttede og slikkede hovedet og lod Jon styre tempoet. På hans hurtige stønnen kunne hun høre, at han var tæt på at komme.

Værelse med udsigt

© Getty Images

 

Men Claudia havde andre planer. Hun trak sig tilbage og sendte ham et frækt smil. Så rejste hun sig og gik hen til vinduet. Udenfor var der sort. Hun kunne se genspejlingen af dem i ruden og svagt skimte lysene nedenunder ved den udendørs pool. “Kom og tag mig,” sagde hun og bøjede sig frem, trak trusserne ned og trådte ud af dem. Claudia støttede sig mod vindueskarmen og strittede numsen bagud. Hurtigt stod han bag hende. Hans hænder gled ned om hendes hofter og numse. En finger gled ind mellem hendes ben og trængte op. Hun spredte benene og ventede utålmodigt. Men nu var det Jons tur til at bestemme.

I stedet for en hård pik var det en ivrig og varm tunge, som ramte hendes åbning. Hun spredte benene endnu mere, så han bedre kunne komme til. Men Jon vendte hende rundt, så hun havde front mod ham, og løftede hendes ene ben op, så det støttede mod karmen, så hendes skød var åbent for ham. En finger kærtegnede hendes læber, og han kyssede og slikkede blidt hendes åbning. Strejfede hendes klitoris og var væk igen. Hun snappede efter vejret og lod sine fingre glide gennem hans hår. Pressede hans hoved ind mod sit skød, så han ramte de helt rigtige steder. “Ja, ja,” stønnede hun og kunne mærke, at hun var ved at komme igen.

LÆS MERE Godnathistorie: Fræk wellness

Hurtigt vendte han hende rundt, og med et fast greb om hendes hofter trængte han op i hende bagfra. Claudia havde aldrig oplevet noget lignende. Lyden af nosserne, som klaskede mod hendes baller, og pikken, som igen og igen borede sig dybt op i hende, kombineret med spejlbilledet af dem i vinduet, var alt sammen en så overvældende cocktail, at hun kom igen. Noget, hun aldrig havde prøvet før. Hun skreg sin orgasme ud og mærkede Jon stivne dybt oppe i sig.

Næste morgen fulgtes de ned til morgenbuffeten. Jon gik op til buffeten, og Claudia gik over til Kristina, som sad med et smørret grin på læberne. “Hvad er der?” spurgte Claudia. Hun mente ikke, at der var nogen, der havde set, at de var gået op på værelset. “Var det en hyggelig aften?” Claudia gloede overrasket på sin kollega. “Øh, ja. Jeg havde lidt hovedpine, så jeg gik tidligt op. Hvad med dig?” “Jo, vi hyggede os skam vældigt.Vi var nogle stykker, som sluttede af i den udendørs spa. Og ved du hvad? Der er ganske fin udsigt til værelserne!” Claudia kunne ikke holde masken, da hun forstod, hvad Kristina talte om. Hun kunne ikke lade være med at fnise ved tanken om sin hede nat med Jon.

Bragt første gang i Woman nr. 174 som Godnathistorie.