Sexnoveller: Fræk overnatning
© Getty Images

Sexnoveller: Fræk overnatning

Egentlig var det bare arbejde. Men Maries reportagetur til Jylland blev alligevel mere end det. Meget mere...

15. maj 2018 af Woman

Overnatning i Herning

Marie var journalist og havde skrevet for boligbladet i nogen tid, da hun blev kaldt ind på redaktørens kontor. ‘Shit, hvad har jeg nu gjort?’, tænkte hun instinktivt, men hun blev positivt overrasket. Redaktøren ville nemlig sende hende på en boligreportage i Jylland - og endnu bedre: “Du tager Mikkel med, men I er nødt til at overnatte på hotel i Herning en enkelt nat.”
Marie havde aldrig før mærket sit humør svinge så meget i løbet af en enkelt sætning. Tanken om en reportagetur i Jylland betød alt for meget arbejde, men forestillingen om at overnatte et sted med ham den lækre fotograf - ja, det fik pludselig turen til at virke som en fantastisk god idé.

LÆS MERE Godnathistorie: Sitrende dagdrømme

Hun havde aldrig rigtig snakket med ham, fotografen. Han var en af de faste på magasinet, men de havde endnu ikke været ude på opgave sammen. Hun havde bare lagt mærke til ham,når han var oppe på redaktionen. Han så hende lige ind i øjnene, når han sagde hej, og hun havde på fornemmelsen, at han altid holdt øje med, hvor hun befandt sig, som om han havde en Marie-radar. Når han stod og talte med en person i den anden ende af lokalet, ville han pludselig dreje hovedet og se direkte på hende, og hun kunne mærke, at hun rødmede, når hun blev afsløret i at se på ham. Men det lod ikke til, at han havde noget imod det.

LÆS MERE Godnathistorie: En uventet trekant

De skulle køre i hans bil, fordi der skulle være plads til alt hans udstyr. Det var med en blandet følelse af spænding og generthed, hun mødtes med ham på redaktionen den morgen. Det var der ingen grund til. Turen fra København til Herning var superhyggelig. De talte sammen, som om de havde kendt hinanden altid. Og da de var ude at lave den første reportage, gik samarbejdet som smurt. Marie kunne mærke en kildren i maven, hver gang han smilede til hende, og på et tidspunkt blinkede han også, hvilket gik direkte i underlivet på hende. Hun havde lyst til at kaste sig over ham på stedet og begyndte straks at fantasere om, hvad de skulle foretage sig på hotellet om aftenen - hvis det stod til hende ...

Blottet bryst

Sexnoveller: Fræk overnatning
© Getty Images

Selvom Mikkel var meget flirtende over for hende, gjorde han ikke noget forsøg på at forføre hende under middagen på hotellets restaurant. Til Maries store ærgrelse forsøgte han heller ikke at komme med ind på hendes værelse bagefter, men gik automatisk hen til sit eget. Måske kommer han listende senere, tænkte hun og tog sin lille gennemsigtige underkjole på, som hun havde taget med til lejligheden. En time senere bankede det på.

LÆS MERE Godnathistorie: Sexet motion

“Marie, må jeg ikke lige få køreplanen til i morgen?” spurgte Mikkel gennem døren.
Da hun lukkede op, kunne hun se, hvor overrasket han blev, da han så hendes sexede mundering. “Jeg skulle bare se den der plan...,” mumlede han og holdt blikket stift rettet mod gulvet, mens han gik ind i værelset. Maries hjerne var ved at koge over. Hvad skulle hun gøre? Han måtte ikke bare gå igen med det samme! Mikkel tog den udprintede køreplan på bordet, vendte sig om og trykkede håndtaget ned for at forlade hendes værelse. I samme sekund for der en djævel i Marie. Hun rakte armen ud og smækkede døren i for næsen af ham.

LÆS MERE Godnathistorie: Våd date

Mikkel så forbløffet på hende, men hans ansigtsudtryk ændrede sig, da hun trak sin ene bh-strop ned og blottede brystet. “Har du lyst til at røre?” spurgte hun ham direkte. Han forsøgte at svare, men ordene blev siddende i halsen, mens hans ivrige hænder rakte ud efter hende. Så gav han efter for sin lyst. Marie kunne ligefrem se skiftet i hans øjne. Med ét var han over hende, han kyssede hende heftigt, mens hans hænder masserede hendes bryster, og hun kunne mærke en begejstret bule gnide sig ind mellem hendes ben.

LÆS MERE Godnathistorie: Hed togtur

Hun lod sine hænder glide hen over den krop, hun så mange gange havde beundret på afstand. Mærkede hans skulderblade gennem T-shirtens stof, hans let markerede mavemuskler og den lille, faste røv i jeansene. Hun begyndte at knappe hans bukser op, samtidig med at han forsøgte at få underkjolen over hovedet på hende, og de endte nede på gulvet, mens de halvt grinende kæmpede med tøjet. Der undslap hende et lille gisp, da hun fik krænget boksershortsene af ham, og hans pik stod stiv og stor ud i luften. Den var endnu bedre, end hun havde forestillet sig.

Da hun var helt nøgen, gav Mikkel sig til at kysse hende blidt på læberne og arbejdede sig bagefter omhyggeligt ned over hendes krop. Hans tunge legede med hendes brystvorter, indtil de strittede ud i luften, og hun fniste, da han kyssede hendes navle.

Højlydt stønnen

Sexnoveller: Fræk overnatning
© Getty Images

Hans ansigt forsvandt ned mellem hendes ben, og det føltes som en eksplosion, første gang hans tunge fandt vej til hendes hule, hvor den begyndte at slikke ivrigt. Marie tænkte, at hele hotellet måtte kunne høre dem, mens hun stønnede tungt. Hun var hele tiden på nippet til at komme, men Mikkels erfarne tunge holdt hende tilbage, hver gang det var lige ved. Så lagde han sig oven på hende og gled med lethed op i hende. “Det her har jeg fantaseret om, siden jeg så dig første gang,” hviskede han i hendes øre, mens de elskede.

LÆS MERE Godnathistorie: Fræk wellness

Længe holdt de deres bevægelser i et roligt tempo, indtil ophidselsen overmandede dem begge. Mikkel stødte hårdt og rytmisk til, mens de kyssede hinanden grådigt, og da hun samtidig mærkede en finger inde mellem sine baller, skreg hun højt, mens hun kunne mærke orgasmen bølge ned gennem sin krop. Mikkel stønnede ind mod hendes hals og var ved at mase hendes bryster i ophidselsen.

LÆS MERE Godnathistorie: En fræk kop kaffe

Hun kunne mærke både sit eget og Mikkels hjerte banke helt vildt oven på anstrengelsen, og de blev liggende længe på gulvet i den samme stilling, inden de havde kræfter til at røre på sig.
“Kom du egentlig kun for at hente kortet?” spurgte Marie, da de senere lå i sengen. “Nej, det var bare en undskyldning, men da du åbnede døren og så så sexet ud, mistede jeg helt fatningen - jeg var bange for, at jeg skulle overfalde dig på stedet,” indrømmede han. “Det måtte du da gerne,” hviskede hun, da hun mærkede hans hånd komme glidende under dynen for igen at gå på opdagelse mellem hendes ben.

Bragt første gang i Woman nr. 144 som Godnathistorie

Læs mere fra samme kategori